Krigen i Ukraine har fået afgørende betydning for Finland og Sverige, der snart afgør, om de vil sige farvel til neutralitet og være en del af forsvarsalliancen Nato. Riksdagen i Finland skal i morgen vedtage den beslutning, som landets præsident Sauli Niinstö og statsminister Sanna Marin i dag har meldt ud.
– Finland vil formelt søge om optagelse i den militære alliance, siger de.
I Finland er det præsidenten og regeringen, der styrer udenrigs- og forsvarspolitikken, og det ventes af Riksdagen bakker beslutningen op og godkender, at der bliver søgt om optagelse i Nato. Præsident Sauli Niinstö understreger, at Finland har haft et tæt samarbejde med Sverige om Nato.
– Tidligere har man sagt, at Finlands sag er vores. Men man kan med samme ret sige, at Sveriges sag er vores, siger han og understreger, at beslutningen får en grundig og demokratisk behandling.
I Sverige bliver der afleveret en formel ansøgning om Nato-medlemskab tirsdag ifølge avisen Svenska Dagbladet, der dog også skriver, at det måske først bliver onsdag, hvis diskussionen om et medlemskab trækker ud i det finske parlament. Avisen skriver, at der i slutningen af ugen sendes en svensk delegation til Bruxelles, hvor Nato har hovedkvarter. Her skal det diskuteres, hvad et medlemskab indebærer.
Den svenske udenrigsminister Ann Linde har i weekenden givet udtryk for, at der vil være tale om en følsom periode fra en potentiel ansøgning om optagelse i alliancen er afgivet, til der kommer et svar, og at en ‘ratifikationsproces’ kan vare 4 til 12 måneder.
– Der er man vældig sårbar, siger Ann Linde.
Socialdemokraterna i Sverige tager ifølge svenske medier i dag søndag stilling til, om de vil stemme for, at svenskerne bliver medlem af forsvarsalliancen. Det gjorde de finske socialdemokrater (SPD) lørdag, der også er regeringsparti. Partiet støtter et finsk Nato-medlemskab.
Russiske repressalier
Rusland har truet Finland og Sverige med repressalier, hvis de søger medlemskab af Nato. Derfor vil Nato stille hurtige sikkerhedsgarantier til landene. Det siger Natos generalsekretær Jens Stoltenberg på et pressemøde, efter at Nato-landenes udenrigsministre har holdt møde i Berlin i weekenden.
– Vi vil se på muligheden for at øge den militære tilstedeværelse i regionen. Både til lands, til vands og i luften. Selvfølgelig i konsultation med Sverige og Finland, siger Jens Stoltenberg.
Nato har allerede sendt flere soldater og militært materiel til Baltikum efter Ruslands invasion af Ukraine. Det kan nu blive udvidet til at omfatte Sverige og Finland, hvis de to lande søger om optagelse.