Patienterne strømmer til landets centre for kønsidentitet, men centrene kan ikke følge med. Det skaber lange ventetider og får flere patienter til at selvmedicinere.
Antallet af patienter, der vil have skiftet køn, er stødt stigende, sådan lyder det fra Center for Kønsidentitet i Aalborg, Odense og på Rigshospitalet.
Men alle tre centre fortæller, at de ikke kan følge med, og derfor stiger ventetiderne.
“Vi har en ret konstant tilstrømning med omkring 17 nye patienter hver måned. Og i og med at vi følger patienter med hormonkontroller, så afslutter vi ikke nogen patienter. Så det bliver ligesom skruen uden ende – vi får flere og flere ind og får sværere og sværere ved at følge med,” siger Torben Bæk Klein, der er leder af Center for Kønsidentitet i Odense, der lige nu har omkring 8-10 måneders ventetid på opstart af hormonbehandling.
Det samme pres oplever de på de to andre centre.
Ventetider, der får patienterne til at gå udenom systemet og begynde at medicinere sig selv.
“Jeg har haft patienter, der bruger 10-dobbelte doser af det, vi bruger, og som har haft ret vilde laboratorietal,” fortæller Astrid Højgaard, der er ledende overlæge på Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital.
Du kan høre hele interviewet, hvor Astrid Højgaard fortæller om udfordringerne med transkønnede, der selvmedicinerer, her:
Det er uvist, hvor mange transkønnede patienter der selvmedicinerer, men alene i Aalborg viser en undersøgelse, at omkring en femtedel af patienterne medicinerer sig selv med hormoner.
Usundt og risikofyldt, lyder advarslen fra Astrid Højgaard, der er ledende overlæge på Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital.
“Vi har patienter, som har haft blodpropper i benene. Vi har også patienter, der har oplevet blodpropper i lungerne. De ting ser vi ikke helt sjældent,” siger hun.
Én af dem, der har medicineret sig selv, er Linda Thor Pedersen.
Da hun traf beslutningen om at ville starte sin transformation mod at blive kvinde, bad hun sin læge om at sende en henvisning til Rigshospitalets Sexologiske Klinik for at blive udredt og få adgang til hormoner.
Men hun fik at vide, at hun skulle vente minimum to år.
”Jeg tænkte, det har jeg ikke tid til at vente på. Det virkede fuldstændig uvirkeligt for mig, og når man først har truffet valget, så er to år alt for lang tid at vente,” siger Linda Thor Pedersen.
Hør hele indslaget med Linda Thor Pedersen, hvor hun fortæller om sine oplevelser med at selvmedicinere, her:
Meldingen om ikke at kunne få behandlingen med det samme førte til både frustration og afmagt for Linda Thor Pedersen.
Derfor besluttede hun at gå uden om systemet og bestille hormoner, der ifølge dansk lovgivning er ulovlige, på nettet.
”Jeg købte dem på et online apotek i England. Det var sådan set rimelig uproblematisk at få fat i dem. Jeg skulle bare udfylde et skema, og så skrev jeg bare, at jeg var i overgangsalderen, og at jeg var i behandling i forvejen, og så fik jeg tilsendt medicinen,” siger Linda Thor Pedersen.
Men det var ikke uden frygt, da hun begyndte at medicinere sig selv.
”Som med alt medicin er der risiko for bivirkninger, og det er jo selvfølgelig altid bedst, at medicin gives af en læge, og at behandlingen overvåges,” siger hun.
Linda Thor Pedersen begyndte på trods af risici at tage hormonerne i slutningen af 2013, og hun mærkede både forandringer psykisk og fysisk.
”Jeg blev mere rolig og mere afbalanceret med mig selv, og jeg havde det bedre. Fra at være indadvendt blev jeg mere udadvendt, og jeg var meget generet før. Jeg mærkede, at min hud blev blødere, og jeg mærkede også, at jeg blev mere rørt, når jeg så kærlighedsfilm,” siger hun med et smil på læben.
Men udover at se og mærke forandringer, så mener hun også, at man kommer hurtigere i behandling, hvis man selvmedicinerer.
”Der er den opfattelse i miljøet, at hvis man selvmedicinerer er der større chance for at komme hurtigere igennem, fordi så kan lægerne lige så godt overtage behandlingen med det samme,” siger Linda Thor Pedersen.
Det er dog en misforståelse, hvis man spørger Astrid Højgaard, der er ledende overlæge på Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital.
“Det vil jeg blankt afvise. Det har ikke noget på sig. Vi tager folk ind i den rækkefølge, vi kan nå det. Om de selvmedicinerer eller ej – det er et ansvar de selv har påtaget sig. Det er ikke noget, vi bruger til noget,” siger hun.
De tre centre for kønsidentitet mener alle, at der skal flere ressourcer til og øget kapacitet for at løse problemet.
Vi ville gerne have spurgt Sundhedsminister, Magnus Heunicke, hvad han vil gøre ved problemet med lange ventetider og dermed også selvmedicinering.
Men Sundhedsministeriet skriver i en mail, at ministeren ikke har mulighed for at deltage.
Sundhedsministeriet oplyser til gengæld, at der i regeringens nye LGBT+ handlingsplan er fokus på at forbedre hjælpen til personer med kønsidentitetsforhold med tre initiativer.
- Videnscenter for sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold videreføres.
- Derudover nedsættes en arbejdsgruppe med faglige repræsentanter og organisationer, som skal rådgive om udviklingen inden for kønsidentitetsforhold.
- Endelig videreføres – og udvides – et supplerende rådgivningstilbud til personer, som er i gang med eller som er på venteliste til et udrednings- og behandlingsforløb i forhold til kønsidentitetsforhold.
Men det vil ikke løse problemet, det siger den ledende overlæge på Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital.
“Jeg tænker ikke et supplerende rådgivningstilbud er løsningen på et problem, som nogle oplever ret desperat og som de føler, de er nødt til at tage hånd om selv. Der tror jeg ikke, at det at snakke med et klogt menneske kan løse det problem. Jeg er bange for, at det ikke er tilstrækkeligt. Det, der skal til, er, at man løser det grundlæggende problem, som er, at der er for få ressourcer til området,” siger Astrid Højgaard.
Hør også interviewet med sundhedsordførerne fra Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten om, hvad der bør gøres ved problemet, her:
