Flertal udenom regeringen vil have obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen

Havde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) håndteret Muhammedkrisen på en anden måde, og indvilliget i at mødes med ambassadører fra 11 muslimske lande, kunne mange problemer være undgået. Det mener den tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K). Regeringen kunne have grebet ind i tide, fortæller han i en ny dokumentarserie fra DR, "Per Stig - om krig, fred og Muhammedkrise", som DR 2 sender første afsnit af tirsdag. Ritzau.(AP/Nasser Ishtayeh/POLFOTO/Arkiv) Billedet: Arkiv (3. feb., 2005) - Støtter til den islamiske gruppe Hamas brænder det danske flag under en demonstration i Nablus på Vestbredden på dette arkivfoto fra februar 2005. Den voldsomme skepsis som store dele af den muslimske verden mødte danskere, danske produkter og den danske regering med efter Muhammedkrisen er langsomt ved at aftage. Det viser en international undersøgelse af Danmarks omdømme. Den britiske marketingsspecialist Simon Anholt, som står bag undersøgelsen, finder, at store muslimske lande som Indonesien, Malaysia, Tyrkiet og Egypten har fået et mere nuanceret indtryk af Danmark, efter Muhammedkrisen er kommet lidt på afstand.

Skrevet af

5. september 2022

jag@radio4.dk

jag@radio4.dk

En samlet blå blok og SF er nu klar til at bringe regeringen i mindretal i spørgsmålet om obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen. Hvis regeringen ikke leverer en ”færdig pakke”, danner partierne flertal udenom regeringen.

Muhammedkrisen er på vej til at blive obligatorisk stof i folkeskolen.

Der tegner sig nu igen et flertal for et blåt beslutningsforslag, der pålægger regeringen at gøre undervisning i Muhammedkrisen obligatorisk i folkeskolen. Undervisningsmaterialet skal udarbejdes af Folketinget, og sikkerheden på skolerne skal i samme ombæring opdateres.

Nye Borgerliges undervisningsordfører, Mette Thiesen, vil fremsætte beslutningsforslaget, hvis justitsminister Mattias Tesfaye ikke fremlægger en lignende pakke for Folketingets partier, når der er forhandlinger i Justitsministeriet 16. september.

”Hvis man ikke kommer med en færdig pakke 16. september, så fremsætter vi det her beslutningsforslag, og så bringer vi regeringen i mindretal. Regeringen har sjoflet det her meget, meget vigtige emne. Man har indkaldt til møder, der er blevet aflyst, og man har simpelthen ikke håndteret det her. Derfor sætter vi nu regeringen stolen for døren. Nu skal der ske noget,” siger Mette Thiesen til Radio4.

Her kan du høre interviewet med Nye Borgerliges undervisningsordfører, Mette Thiesen:

Beslutningsforslaget fra en samlet blå blok blev senest fremsat og behandlet i Folketinget i december sidste år, hvor SF først støttede det, men senere trak sig ved 2. behandlingen, da daværende justitsminister Nick Hækkerup indkaldte til brede forhandlinger om ytringsfrihed og selvcensur på undervisningsområdet.

De stort anlagte forhandlinger blev skudt i gang i Justitsministeriet tilbage i februar, og siden har der ikke været et eneste møde.

Hos støttepartiet SF mener undervisningsordfører Jacob Mark, at Tesfaye som ny justitsminister har nølet for længe med at indkalde til nye forhandlinger, og derfor er SF igen klar til at støtte det blå forslag.

”Muhammedkrisen vækker mange følelser ude lokalt, hvor mange lærere føler sig så truede, at det tør de ikke undervise i eller fortælle om. Og vi troede egentlig i SF, at alle partier hurtigt kunne se sig i at finde nogle gode løsninger, der kan bakke op om de lærere. Men der har regeringen altså været lidt langsom, og derfor er vi indstillet på at gå sammen med de blå partier for at sørge for, at der sker noget, som kan passe bedre på lærerne,” siger Jacob Mark.

Lyt til interviewet med Jacob Mark, undervisningsordfører for SF, her:

Den socialdemokratiske justitsminister Mattias Tesfaye mener, at der fortsat er behov for grundige forhandlinger.

”Ytringsfrihed er et vigtigt emne. Alle lærere skal føle sig frie og trygge i deres undervisning. Samtidig er der er tale om et emne, som rejser en lang række spørgsmål, herunder af udenrigspolitisk og sikkerhedsmæssig karakter. Emnet fortjener derfor også en grundig behandling hvor alle relevante perspektiver bør inddrages. Vi drøftede på det indledende møde de udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver. På det næste møde inddrager vi skoleledernes og lærernes perspektiver,” siger justitsministeren i et skriftligt svar til Radio4.

Foto: Nasser Ishtayeh/AP/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

NYHEDERNE PÅ RADIO4

12:00
12:05