Nyhedsartikel

Fødevarestyrelsen fraråder at spise fisk fra å på Sjælland

Ritzau/Radio4
redaktionen@radio4.dk

Høje værdier af det kræftfremkaldende stof PFOS i Faxe Å får nu Fødevarestyrelsen til at fraråde at spise fisk, der er fanget i åen. Der er nemlig blevet målt for høje værdier af det kemiske stof PFOS samt forhøjede værdier af andre PFAS-stoffer i vandløbet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Faxe Kommune.

Her kan du høre, at der kan gå op mod et halvt år, inden Faxe Kommune er klar med en løsning på problemet:

Undersøgelserne af åens vand indikerer, at udledningen af PFAS-stofferne kommer fra et udløb fra Faxe Renseanlæg. Der er således målt et begrænset niveau af PFAS før renseanlæggets udløb.

Fødevarestyrelsen anbefaler også, at der ikke spises kød fra Faxe Kogræsserlaug. Kvæget har nemlig gået på græs i et område, der ligger 200 meter syd for renseanlægget. Kødet er endnu ikke blevet analyseret af Fødevarestyrelsen, men ud fra et forsigtighedsprincip anbefales det alligevel, at kødet ikke spises.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at den største andel af PFAS-stofferne kommer fra Faxe Miljøanlæg, hvis spildevand ledes til Faxe Renseanlæg. Faxe Kommune er derfor i dialog med miljøanlæggets ejer, AffaldPlus, om en løsning, hvor spildevandet kan blive renset, inden det ledes videre. AffaldPlus har allerede implementeret en sådan løsning på et af firmaets andre miljøanlæg. Det fortæller Charlotte Rosenblad Ralund, der er afdelingsleder for Natur og Miljø i Faxe Kommune. Dengang tog det omkring et halvt år, siger hun.

“Vi håber, at det kan gå lidt hurtigere denne gang, fordi AffaldPlus har prøvet det før,” siger Charlotte Rosenblad Ralund.

Folk skal dog stadig indstille sig på at holde sig fra fisk fanget i Faxe Å det næste lange stykke tid.

“Folk skal lade være med at spise fisk fra åen i hvert fald i et halvt år, måske længere,” siger Charlotte Rosenblad Ralund.

Det skyldes, at PFAS-stofferne ophobes i fiskene og altså stadig vil være der, selv efter der ikke længere udledes store mængder i åen.

PFAS er en samling af flourholdige, miljøskadelige kemikalier. Det mest kendte er PFOS. Kemikalierne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi stofferne er brandhæmmende.

Her kan du høre Radio4 Undersøgers serie om Forsvarets skjulte forurening:

I dag er det generelt forbudt at anvende PFAS. Stoffet findes dog stadig i mange bygninger og kommer dermed ind på et miljøanlæg, når en bygning rives ned.

Foto: Esben Salling/Ritzau Scanpix

Læs også

04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere
02.06.23

Talsperson for utilfredse vognmænd: Der kommer flere aktioner

Vognmændene har ikke opgivet kampen mod vejafgiften for lastbiler, selvom den nu er vedtaget. Talspersonen for de utilfredse vognmænd varsler flere aktioner. ”Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere.” Sådan lyder det fra Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, som ikke mener, at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet