Der skal være mere fokus på forældre til unge med spiseforstyrrelser. Sådan lyder det fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade i forbindelse med den ti-årsplan for psykiatrien, der er lige på trapperne.
Social -og sundhedsmyndighederne forventer at præsentere deres udspil i januar. Og det er længe ventet.
Flere forældre føler sig nemlig magtesløse i forhold til at skulle varetage deres hjemmeboende børn, som har en spiseforstyrrelse.
En af dem er Vinnie Hornshøj Hansen fra Ringe på Fyn, som er mor til en 15-årig datter, der har en spiseforstyrrelse:
“Det er sindssygt hårdt, fordi man er ikke bare mor mere. Du skal både være politibetjent, du skal holde øje med, at hun ikke smider maden ud, du skal være psykolog, du skal være læge. Så det forhold man havde til sin datter før, det forsvinder stille og roligt, fordi hun helt naturligt får en form for had til mig, fordi jeg tvinger hende til at gøre nogle ting, hun ikke har lyst til. Så det er virkelig hårdt,” siger hun til Radio4.
Vinnie Hornshøj Hansen er ikke den eneste, der oplever at forholdet til datteren har forandret sig efter spiseforstyrrelsens indtog. Det har også Tina Klejn fra Køge, som er mor til en datter med en spiseforstyrrelse:
“Det er helt malplaceret, at forældre skal påtage sig den her rolle, for det er en umulig rolle. Du ødelægger relationen til dit barn, du skal være den hårde mor, moren der skal presse. De reaktioner, de kan få, er så voldsomme, at du risikerer at komme til skade, og når du trækker dig væk, risikerer du, at de gør skade på sig selv”, siger hun til Radio4.
Hør interviewet med Vinnie Hornshøj Hansen her:
Både Tina Klejn og Vinnie Hornshøj Hansen oplever en magtesløshed i forbindelse med at tage sig af deres hjemmeboende spiseforstyrrede døtre.
“Hun hulker som pisket, men alligevel er man nødt til at sige: ‘Du skal spise det her’. Eller også kan det være hun forlader lokalet i vrede og sætter sig på sit værelse, også kan du ikke nærme dig hende. Hun er ikke den pige, jeg havde før. Hun er ikke tilstede længere,” siger Vinne Hornshøj Hansen.
“Hun har nogle tanker, som er meget meget svære for mig at hjælpe hende med. Hun har udtalt, at hun ikke har ønsket at være her mere, for det ville være nemmere for mig, hvis hun ikke var her,” siger hun.
Og det har også Tina Klejn fra Køge oplevet:
“Jeg har prøvet nogle gange at presse hende derud, hvor hun sagde at hun ville slå sig selv ihjel. Så ringede jeg til akutmodtagelsen, og de kunne ikke gøre noget,” siger hun.
Derfor håber de begge, at der kommer noget mere hjælp til forældre, der som dem står med et stort ansvar.
“Det ville være rart, hvis man kunne have en sparringspartner, når man når ud i de situationer, hvor man er så frustreret og magtesløs og ked af det. At få en eller anden form for moralsk opbakning af en eller anden art”, siger Vinnie Hjortshøj.
Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og selvskade har netop peget på, at der skal mere hjælp til pårørende til unge med spiseforstyrrelser. Foreningen efterspørger blandt andet mulighed for akut støtte til forældrene, så de kan få hjælp, når de ikke selv kan hjælpe børnene. Der er også brug for at uddanne forældrene til at håndtere spiseforstyrrelsen, mener Laila Walther, der er direktør i foreningen.
“Og så er der også nogle forældre, som ikke har ressourcer til at indgå i sådan en krævende behandling. De børn har ikke andre steder at gå hen. Der synes vi, at det er nødvendigt og vigtigt med andre behandlingstilbud, når familierne har det svært,” siger Laila Walther til Radio4 Morgen.
Hør interviewet med Laila Walther i Radio4 Morgen:
Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix