Nyhedsartikel

Forening for ofre for seksuelle overgreb frygter ny dokumentationsordning

Martin Møller Geertsen
mmg@radio4.dk

Snart skal mennesker, der er fritaget for coronatest og coronapas kunne dokumentere, at de er undtagne. Det kan komme til at ramme ofre for seksuelle overgreb, som har svært ved at tale om deres traumer, lyder det fra forening.

Danskere, der er fritaget for coronatest og coronapas, skal fra juni måned kunne dokumentere, at de er det. Sådan står der i aftaleteksten til den seneste genåbningsaftale, der blev vedtaget i sidste uge.

Hos Landsforeningen Spor, der er en bruger- og interesseorganisation for voksne med senfølger af seksuelle overgreb, frygter formand Helle Borrowman, at dokumentationsordningen kommer til at ramme deres medlemmer, hvis man for eksempel skal have en lægeerklæring som dokumentation.

“Problemet er, at det ikke er alle med senfølger, der har involveret deres læge i deres traumer og PTSD fra overgrebene. Det gør man ikke, fordi der er en indbygget mistro til autoriteter, også egen læge, eller fordi det er for skamfuldt at tale om. For dem er det et problem. Det er ikke en mulighed at gå til egen læge.”

“Lige pludselig kan man risikere, at det står i ens sundhedsjournal, at man er blevet udsat for overgreb,” siger Helle Borrowman.

En spørgeskemaundersøgelse blandt 9. klasses elever, som Syddansk Universitet lavede i 2008, viste, at fem procent af drengene og 22 procent af pigerne havde oplevet et seksuelt overgreb. Adspurgt, om de selv betragtede oplevelsen som et overgreb, svarede kun en procent af drengene og ni procent af pigerne ja.

Ifølge Socialstyrelsens hjemmeside, viser internationale omfangsundersøgelser om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen blandt voksne, at omkring 60-80 procent af de personer, der selvrapporterer seksuelle overgreb i barndommen, har senfølger.

Ifølge Helle Borrowman, er det svært for mange mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb at få foretaget en coronatest.

“Det drejer sig både om mennesker, der er blevet udsat for orale overgreb, men også andre typer seksuelle overgreb. Der giver både en coronatest i halsen og i næsen simpelthen flashbacks til overgrebene. Det handler om en frygt for folk, der kommer i nærheden af en. Hele setuppet i et testcenter er problematisk, fordi man ikke kan opbygge en relation til menneskerne på forhånd,” siger hun.

I ”Aftale om udfasning af restriktioner fra 11. juni 2021,” som blev indgået af alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige, fremgår det, at der skal ”indføres en dokumentationsordning for undtagelse for test og dermed for kravet om coronapas. Ordningen skal implementeres hurtigst muligt i juni måned for at sikre en mere hensigtsmæssig kontrol for både de undtagne borgere samt for erhvervs- og kulturliv.”

Radio4 har været i kontakt med Sundhedsministeriet, som endnu ikke kan sige noget om, hvordan dokumentationsordningen kommer til at fungere i praksis og om, fritagne skal have en lægeerklæring som dokumentation.

Ministeriet oplyser i et skriftligt svar til Radio4:

”Med henblik på at skabe størst mulig klarhed for borgeres og erhvervsdrivendes pligter i forbindelse med coronapasset og for at begrænse mulighederne for misbrug af undtagelsesreglerne arbejder Sundhedsministeriet sammen med KL i øjeblikket på at indføre en egentlig dokumentationsordning for undtagne personer.”

Læs også

27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere
26.05.23

Socialdemokratisk lokalformand forstår vælgerflugt

Socialdemokratiet bløder vælgere i en ny meningsmåling, som megafon har lavet for TV2. Regeringspartiet står kun til 19 procent af vælgerne, hvis der var valg i dag. Vælgertilslutningen har aldrig været lavere under den nuværende formand, statsminister Mette Frederiksen. Men den manglende tilslutning fra vælgerne kommer ikke bag på Vagn Juhl-Larsen, lokalformand for Socialdemokratiet i…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet