Forholdene for patienter, herunder fødende, skal forbedres. Sådan står der i det forståelsespapir, der sætter rammen for regeringens politik – og som Socialdemokratiet underskrev med støttepartierne, da Mette Frederiksen blev statsminister for halvandet år siden.
Men forholdene er ikke blevet bedre under den siddende regering. Det mener Rikke Damkjær Maimburg, som er jordemoder og forsker i fødsler på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet:
“Ser vi på det basale fundament for graviditet, fødsel og forældreskab – altså det sociale og psykologiske aspekt – er der en stor del af kvinderne, der har fået dårligere forhold. Vi ser, at der bliver skåret i alle de ydelser, der danner fundamentet,” siger Rikke Damkjær Maimburg til Radio4 Morgen.
Ifølge hende er det for eksempel fødselsforberedelse, forebyggende jordemoderbesøg, ro og støtte til fødslen og en opfølgning ved jordemoderen efter fødslen, der er afgørende for, at de fødende kvinder føler sig trygge:
“Og der har vi set, at kvinderne har fået dårligere forhold, frem for at vi har forbedret forholdene.”
Sara Johansen fødte i august en dreng på Herlev Hospital. Her oplevede hun et forløb, der har påvirket hende lige siden:
“Det har gjort, at starten som nybagt mor har været præget af en belastningsreaktion og usikkerhed og lidt angst, fordi man har følt sig overladt til sig selv. Og at et velfærdssystem, som skulle have grebet en, egentlig ikke har været der,” siger Sara Johansen til Radio4 Morgen.
Jordemoderforeningen: Regeringen er ikke rigtigt kommet i gang
Heller ikke jordemødrene oplever, at der er kommet bedre forhold for hverken de fødende eller for personalet. Formand for Jordemoderforeningen, Lis Munk, efterlyser mere sammenhæng i det system, der møder de vordende forældre:
“Jeg tænker lidt, at regeringen ikke rigtigt er kommet i gang med forståelsespapiret på det her område. Det er jo regionerne, der skal sørge for at give sundhedsydelserne, men regeringen og Christiansborg, der skal sørge for, at regionerne har midler til at udføre sundhedsydelserne. Og der er noget, der glipper. Der er ikke særligt mange penge til at få det til at hænge sammen i det danske sundhedsvæsen,” siger Lis Munk til Radio4 Morgen.
Radio4 har bedt om et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke, men det har ikke være muligt for ham at stille op.
Vi har også spurgt sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff, om han ville stille op og svare på, hvad regeringen reelt har gjort for at forbedre forholdene for landets fødende kvinder. Det har han heller ikke haft mulighed for.
SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen mener, at forholdene for fødende er uværdige nogle steder i landet:
“Der er to forhold, der gør sig gældende. Det ene handler om personalets arbejdsmiljø. Det giver simpelthen ikke mening, at man har så dårligt et arbejdsmiljø, at man flygter fra faget. Og så skal vi også sørge for, at forældrene har en god oplevelse.”
Kirsten Normann Andersen så gerne, at man var gået i gang med en ny sundhedsreform, hvor netop forholdene for fødende kvinder var en del af planen:
“Corona har desværre udsat rigtig mange ting, også arbejdet med en sundhedsplan. Men vi har fået et løfte om, at vi allerede næste år skal i gang med en sundhedsplan.”
Hør Sara Johansen fortælle om sin oplevelse på Herlev Hospital, da hun fødte sin lille søn:
Lyt til interviewet med jordemoder og forsker i fødsler på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet Rikke Damkjær Maimburg her:
Her kan du høre interviewet med formand for Jordemoderforeningen, Lis Munk:
Hør interviewet med SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, her:
Foto: Henrik Vering/Scanpix 2013