Nyhedsartikel

Forsvaret efterlyser metoder – i Norge renser militæret PFAS-forurening op

Det norske forsvar har i årevis effektivt renset op efter PFAS-forurening på norske flyvestationer.

Der findes ikke teknologier, som kan løse udfordringen. Sådan har det flere gange lydt, når Forsvaret har forklaret, hvorfor det ikke har gjort noget for at rense op efter de store PFAS-forureninger ved sine jyske flyvestationer. Men det norske forsvar har i årevis oprenset for de samme giftstoffer på militære flyvestationer i Norge. Eksperter kritiserer Forsvaret for blot at se til, mens forureningerne breder sig.

Mens det danske forsvar i fem år intet har gjort for at afværge de velkendte PFAS-forureninger, begyndte det norske forsvar allerede for ni år siden at rense op. Det viser en statusrapport fra det norske forsvars ejendomsstyrelse, Forsvarsbygg, som Avisen Danmark og Radio4 er i besiddelse af.

Siden 2012 har Forsvarsbygg oprenset overflade- og drænvand ved flyvestationen i Rygge. Senere gjorde styrelsen det samme på flyvestationen i Ørland, og siden 2018 har det norske forsvar fjernet forurenet jord ved fem flyvestationer i Norge.

Alt sammen for at fjerne forureningskilderne og bremse forureningerne i at sprede sig. Nordmændene vurderer selv, at effekten af tiltagene har været høj. Ifølge rapporten blev 70-80 procent af PFAS-stofferne fjernet ved at masseopgrave forurenet jord ved Rygge Flystasjon, mens renseanlæggene ved brug af aktivt kul fjerner 75-90 procent af PFAS-stofferne.

I Danmark har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse siden 2016 overvåget sine forureninger og lavet rapporter om, hvordan de spreder sig til grundvand og vandløb. Men indtil nu uden at lave et eneste afværgetiltag.

Over for Avisen Danmark og Radio4 har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse blandt andet henvist til “effekten af de kendte metoder”. Til Ritzau har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse udtalt:

– Vi kender ikke nogen teknologier, som vi umiddelbart kan sætte i gang.

Eksperter: Danmark burde have handlet som Norge

Lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet Bjarne W. Strobel har læst den norske rapport og påpeger, at det danske forsvars undersøgelser er fuldstændig parallelle med dem, nordmændene har lavet.

– Nordmændene er så bare gået videre med en løsning. Det er danskerne ikke, de lagde tilsyneladende rapporten i skuffen, siger han til Avisen Danmark og Radio4.

Samtidig har de samme teknologiske løsninger været til rådighed for begge lande, lyder det fra eksperten.

– Det danske forsvar argumenterer med, at hvis vi ikke kan fjerne det 100 procent, så gør vi ingenting. Nordmændene bruger de bedste teknikker til at få niveauet så langt ned, de kan. Det er det eneste, man kan gøre. Forestil dig, at du ikke ville indføre sikkerhedsseler i bilerne, før airbags var udviklet, siger Bjarne W. Strobel til de to medier.

Hør interviewet med lektor i miljøkemi Bjarne W. Strobel i Radio4 Morgen:

Walter Brüsch, seniorrådgiver i geologi i Danmarks Naturfredningsforening, og Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, vurderer også, at det danske forsvar burde have handlet som det norske.

– Jeg er helt sikker på, at den indsats, nordmændene har gjort, vil kunne betale sig i Danmark. For jo længere tid, man venter, desto mere spreder det sig, og desto dyrere bliver det, siger Philippe Grandjean til Avisen Danmark og Radio4.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en skriftlig kommentar til Avisen Danmark og Radio4:

“Det er Ejendomsstyrelsens opfattelse, at man ikke kan sammenligne en forurening med en anden. Omfanget af forureningen, geologien og forureningstypen er afgørende for, hvor vigtigt det er med akutte tiltag, og for, hvilke tekniske muligheder der på nuværende tidspunkt kan gøre en forskel i forhold til den akutte forureningstrussel”.

Foto: Philipp Von Ditfurth/DPA/Ritzau Scanpix

Læs også

09.02.23

Radikal politiker: “Blasfemiparagraffen skal genindføres og Grundloven skrives om”

Blasfemiparagraffen skal genindføres, og så skal Grundloven skrives om. Sådan lyder et forslag fra viceborgmesteren i Høje Taastrup Kommune. “Jeg synes, vi er kommet derhen, hvor vi er nødt til at diskutere, om det skal være tilladt at lave hadforbrydelser mod nogle bestemte grupper. Derfor synes jeg, det giver mening at genindføre blasfemiparagraffen.” Sådan lyder…

Læs mere
08.02.23

Odense vil være skældudfri by

“Ingen børn skal opleve at blive skældt ud af voksne, hverken ude eller hjemme.” Sådan lyder det i en ny vision fra blandt andre Odense Kommunes børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen fra Radikale Venstre, der vil gøre Odense til en skældudfri by. Der ligger dog endnu ikke færdiglavet politiske forslag i skuffen. “Det hele er…

Læs mere
07.02.23

Professor: “Der var 6000 til store bededagsdemonstration”

Der var ikke 50.000 mennesker på Christiansborg Slotsplads for at vise deres utilfredshed med regeringens planer om at afskaffe store bededag til demonstrationen søndag. Det vurderer Anders Bjorholm Dahl, der er professor i billedanalyse ved DTU og har arbejdet med at udvikle computermodeller, som eksempelvis kan estimere folketal. “Vi kom frem til 6000 personer. Og…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet