De elever, som starter på en erhvervsuddannelse, men ikke gennemfører den, har kostet samfundet 13 milliarder kroner i perioden 2015 til 2020. Det skriver Rigsrevisionen i en beretning.
En af de erhvervsskoler, som Rigsrevisionen har kigget særligt på, er Zealand Business College. Her lyder kritikken, at skolen ikke at har arbejdet med vejledninger for håndtering af fravær og opfølgning på elever med højt fravær.
Michael Kaas-Andersen er direktør på Zealand Business College, og han er ikke enig i den kritik, skolen modtager.
”Vi har siden erhvervsskolereformen i 2015 skullet få flere elever til at fuldføre en erhvervsuddannelse, og det er det, vi forsøger at gøre. Man skal huske, at det her ikke er et regneark – det er mennesker af kød og blod,” siger Michael Kaas-Andersen.
Rigsrevisionen finder i beretningen sammenhæng mellem de frafaldne elever og elever med højt fravær fra undervisningen, og derfor handler kritikken om skolens håndtering af fravær.
Men selvom fravær og frafald hænger sammen, peger Michael Kaas-Andersen på at en hårdere tone og hurtigere udsmidning kommer med en anden pris.
”Hvis vi smider dem ud hurtigere end nu, så er der færre, som fuldfører uddannelsen, og det er altså det, vi skal; at uddanne elever fra erhvervsuddannelser. Så ender vi med en række elever, som slet ingen uddannelse har.”
Du kan høre hele interviewet med Michael Kaas-Andersen her:
Ifølge Rigsrevisionens beretning er det kun 53 procent af de elever, som starter på en erhvervsuddannelse, der fuldfører den.
Foto: Peter Leth-Larsen/Ritzau Scanpix
