Nyhedsartikel

Hanne fik en hjernerystelse: “Det er et fuldtidsarbejde at komme tilbage, når man får senfølger”. Nu får lægerne retningslinjer til behandling

Anette Solgaard og Katrine Volsing

Danmarks læger får nu for første gang et sæt retningslinjer til, hvordan patienter med senfølger af hjernerystelser kan behandles.

Lektor i neuropsykologi og daglig leder af Dansk Center for Hjernerystelse, Hana Malá Rytter, som har været projektleder på udformningen af de nye anbefalinger, mener, at anbefalingerne falder på et tørt sted:

“Vi skal handle og gerne handle hurtigere, end vi gør i dag. Jeg håber også på, at det bliver tydeligt, at patienter med længerevarende følger efter hjernerystelse kan behandles og har mulighed for at nå et bedre resultat. Der er også udtalt behov for at vi kan tilbyde ensartet viden på tværs af landet, så jeg tænker klart, at det falder på et tørt sted”, siger hun til Radio4 Morgen.

Et super vigtigt skridt i den rigtige retning

Nicolai Aaen, der er sekretariatschef i Hjernerystelsesforeningen er rigtig glad for tiltaget, men det er ikke nok, mener han:

“Vi er rigtig glade, for de her nye nationale retningslinjer. Det er et super vigtigt skridt i den rigtige retning. Men vi synes stadig, at der mangler meget. For det første mangler informationen at komme ud til de praktiserende læger, og det er helt afgørende for at patienterne får den rigtige rådgivning og henvisning. Der mangler også en beskrivelse for de her behandlingsforløb, og så mangler der en implementering af de offentlige tilbud, så de ramte ikke skal betale for deres behandling selv”, siger han.

Hanne døjer stadig med senfølger

25.000 danskere får hvert år diagnosen hjernerystelse. Omkring hver tredje oplever at have senfølger mere end seks måneder efter, at de har slået hovedet.

En af dem er Hanne Lund, som fik en hjernerystelse for 14 måneder siden.

“Jeg har haft meget kvalme, problemer med mit syn og problemer med, at nakken er slået skæv. Jeg har skullet starte alting forfra; alt det jeg kunne inden, har jeg skulle genoptræne. Og det har været et skridt frem og to tilbage nogle gange. Jeg er ikke i mål endnu. Det har været fuldtidsarbejde, siden jeg opdagede at det ikke bare gik over”, siger hun til Radio4 Morgen.

Og selvom hun er langt i sin genoptræning, er der stadig ting hun kæmper med:

“At være sammen med mange mennesker, høre på mange lyde, og nu er det svært i denne tid at komme ud og spise og i biografen hvor folk snakker, men det er en rigtig stor udfordring for mig stadigvæk”, siger hun.

Det kræver ressourcer

En rundspørge  blandt 400 hjernerystelsespatienter fra fra Hjernerystelsesforeningen viser, at mindre end 27% af langtidsramte med hjernerystelse, oplever at deres praktiserende læge henviste dem til relevant behandling, og mindre end 20 procent af dem oplevede, at lægen kunne rådgive og informere om håndtering af symptomer.

Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich peger på, at det skyldes alt for få ressourcer i kommunerne. Lægerne mangler steder at kunne henvise patienterne til:

“Hvis man skal noget, så skal man politisk opprioritere, så der bliver nogle ressourcer til genoptræning og rehabilitering, hvis man synes, at det er vigtigere end andre rehabiliteringsopgaver. Så det handler om nogle ressourcer, som man kan henvise de hårdest ramte til, inden de bliver ramt af de sociale følgevirkninger af at være sygemeldt for længe.  Det er meget forskelligt hvilke tilbud der er til rådighed rundt omkring, så det er klart at der er nogle, der vil komme i klemme fordi de tilbud man gerne vil henvise til, de er der ikke”, siger han.

Måtte betale behandlingen selv

De manglende ressourcer – og den manglende rådgivning – den oplevede Hanne Lund også:

“Da jeg kom ned i mit lægehus ville jeg gerne have været favnet og forstået – oplevet at lægen vidste noget om hjernerystelse, have fået hjælp omkring relevante oplysninger, en henvisning måske til Hjernerystelsesforeningen og til noget genoptræning. Det var sparsommeligt med oplysninger”, fortæller hun.

Derfor har hun måttet finde – og betale for – behandlingen selv.

“Jeg har gået til psykolog, jeg selv har betalt, kraniosakral terapi, fysiologisk behandling. Det har kostet mellem 50.000 og 70.000 kroner”, siger hun.

Og det var heller ikke nemt.

“Jeg synes, det har været en jungle og et hårdt arbejde at prøve og finde de steder, hvor jeg skulle gå hen. Jeg havde også kontakt til kommunen, for jeg var sygemeldt i lang tid, og så får man en sagsbehandler. Men hun vidste ingenting, og de havde ikke nogen tilbud. Min kommune havde ikke nogen muligheder for at hjælpe mig. Og retningslinjerne, som nu er kommet, er med til at sætte det i gang, men der mangler stadig nogen, der kan følge op på os, for det er et fuldtidsarbejde at komme tilbage efter en hjernerystelse, når man får senfølger,” fortæller Hanne Lund, som selv har døjet med senfølger efter en hjernerystelse.

Deling af viden og klar kommunikation

Men Nicolai Aaen, der er sekretariatschef i Hjernerystelsesforeningen, er fortrøstningsfuld.

“Selvom mange ramte ikke oplever, at lægerne kan hjælpe dem tilstrækkeligt, så er der nogle læger, der kan. Så måske kan man dele den viden lidt mere mellem de praktiserende læger”, siger han.

Og han synes også, at det er vigtigt, at der er klar kommunikation:

“Det er vigtigt, at man som borger ved, hvor man kan gå hen i kommunen og ikke bliver sendt rundt og sendt videre, og det er vigtigt, at kommunen selv ved, hvem de kan henvise til. Og så er der nogle gode takter i nogle kommuner allerede. Der er sådan nogle kommunikationscentre, som faktisk har nogle gode forløb nogle steder. Og det kan kommunerne med fordel udvikle videre på, så alle får det og der ikke bliver lang ventetid på de tilbud, der er”, siger Nicolai Aaen, der er sekretariatschef i Hjernerystelsesforeningen til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med Nicolai Aaen, der er sekretariatschef i Hjernerystelsesforeningen, her:

Hør interviewet med Hanne Lund, som fik en hjernerystelse for 14 måneder siden, her:

 

Lyt med igen i morgen tidlig, hvor vi taler med Pernille Beckmann (V), som er medlem af KL’s sundheds og ældre-udvalg.

Læs også

05.03.21

AJ Vaccines håber stadig, at vaccineproduktionen lander hos dem

Ifølge AJ Vaccines, som ligger på Amager, er det ikke afgjort, hvor en fremtidig dansk vaccineproduktion skal foregå. Det på trods af, at Mette Frederiksen i går gav et mentalt og holdningsmæssigt håndtryk ift. at gå videre i samarbejdet om produktion af vacciner med Israel og Østrig. I starten af februar var AJ Vaccines nemlig…

Læs mere
04.03.21

Udsatte borgere med penge på kontoen kan ikke få fat i dem

Blandt landets fem største banker findes der kun fem filialer, hvor du kan hæve penge ved en skranke. Det skaber store problemer for nogle af samfundets svageste, der på trods af penge på kontoen ikke kan få dem i hånden. Hvis du ikke har et hævekort, så er det efterhånden overordentligt svært at hæve penge…

Læs mere
03.03.21

Kræftpatienter frygter, at de bliver glemt i systemet: Hvornår er det min tur til en vaccine?

Lige nu er personer, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge eller dø med COVID-19, i gang med at blive vaccineret. Men en ny undersøgelse, som Avisen Danmark har fået fra Kræftens Bekæmpelse, blandt kræftpatienter i behandling viser, at over halvdelen oplever kommunikationen fra myndighederne som uklar eller ligefrem uforståelig – og…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet