Nyhedsartikel

Høje energipriser kan hæve kirkeskatten

Gustav Pors Olesen og Magnus Bang
gup@radio4.dk

I yderste konsekvens kan de stigende energipriser betyde, at nogle provstier må hæve kirkeskatten.

Det betyder at regningen for at opvarme de danske kirker i sidste ende kan lande hos borgerne.

Det mener Hans-Henrik Nielsen, formand for Udvalget for Økonomi, bygninger og grøn omstilling i Landsforeningen af Menighedsråd.

– Hvis ikke budgetterne hænger sammen, og kirkerne ikke kan spare flere steder, så må de hæve indtægterne – og det kan de kun ved at sætte kirkeskatten op.

Du kan høre hele interviewet med Hans Henrik Nielsen her: 

Det er udgifter til arrangementer, renoveringer eller undervisning, som menighedsrådene kan skære fra i de budgetter, som kirkerne i øjeblikket er i gang med at lægge for næste år.

Hvis det ikke kan lade sig gøre at spare nok, så er det op til provstiudvalget at hæve kirkeskatten.

Den situation kan Alderslyst Kirke i Silkeborg havne i. Det siger Niels Lauritsen, som er formand for Menighedsrådet i Alderslyst Kirke. De mangler fortsat at finde 250.000 kroner i budgettet for 2022, og derfor udelukker han ikke, at kirkeskatten kan blive hævet.

– I yderste konsekvens kan det være nødvendigt at skrue på kirkeskatten, men det må være den absolutte sidste mulighed.

Du kan høre hele interviewet med Niels Lauritsen her: 

Ifølge formand for Udvalget for Økonomi, bygninger og grøn omstilling i Landsforeningen af Menighedsråd, Hans-Henrik Nielsen, er der stor forskel fra kirke til kirke, og derfor er det ikke alle provstier, som har udsigt til at hæve kirkeskatten.

Nogle kirker er bygget på en måde, der gør, at de er dyrere at opvarme end andre, ligesom der kan være forskel på prisen for opvarmningen, alt efter hvilken energikilde den enkelte kirke har.

Foto: Leif Schack-Nielsen/Ritzau Scanpix

Læs også

29.11.23

Udbredt mistanke om matchfixing hos håndboldspillere

Flere landsholdsspillere fra Danmark, Norge og Sverige tror, at de har deltaget i manipulerede håndboldkampe. Flere af de bedste håndboldspillere fra Danmark, Norge og Sverige har en mistanke om, at de på et tidspunkt har været involveret i kampe, der har været udsat for matchfixing. Det svarer de i en rundspørge, som DR har foretaget…

Læs mere
28.11.23

Sårede betjente og kvinder med samlejesmerter er på finansloven

En række mindre tiltag er på finansloven, som mandag blev indgået med historisk bredt flertal. Hjælp til sårede betjente og til skoleskibet Georg Stage samt til kvinder, som har ondt ved samleje. De elementer er på finansloven for næste år. Folketingspartierne har hver især kæmpet for en række mindre tiltag, som ikke fylder så meget…

Læs mere
27.11.23

Stormflod forgiftede Jens’ skibsværft

Stormfloden i oktober har hvirvlet gammel forurening op fra havbunden og forgiftet Jens Roligheds skibsværft på Stevns i så alvorlig grad, at han ikke kan arbejde der. Og det er et stigende problem. Jens Rolighed, der har et skibsværft ved Rødvig Havn, kan stadig ikke arbejde efter den stormflod, der ramte Danmark i oktober. Men…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet