I yderste konsekvens kan de stigende energipriser betyde, at nogle provstier må hæve kirkeskatten.
Det betyder at regningen for at opvarme de danske kirker i sidste ende kan lande hos borgerne.
Det mener Hans-Henrik Nielsen, formand for Udvalget for Økonomi, bygninger og grøn omstilling i Landsforeningen af Menighedsråd.
– Hvis ikke budgetterne hænger sammen, og kirkerne ikke kan spare flere steder, så må de hæve indtægterne – og det kan de kun ved at sætte kirkeskatten op.
Du kan høre hele interviewet med Hans Henrik Nielsen her:
Det er udgifter til arrangementer, renoveringer eller undervisning, som menighedsrådene kan skære fra i de budgetter, som kirkerne i øjeblikket er i gang med at lægge for næste år.
Hvis det ikke kan lade sig gøre at spare nok, så er det op til provstiudvalget at hæve kirkeskatten.
Den situation kan Alderslyst Kirke i Silkeborg havne i. Det siger Niels Lauritsen, som er formand for Menighedsrådet i Alderslyst Kirke. De mangler fortsat at finde 250.000 kroner i budgettet for 2022, og derfor udelukker han ikke, at kirkeskatten kan blive hævet.
– I yderste konsekvens kan det være nødvendigt at skrue på kirkeskatten, men det må være den absolutte sidste mulighed.
Du kan høre hele interviewet med Niels Lauritsen her:
Ifølge formand for Udvalget for Økonomi, bygninger og grøn omstilling i Landsforeningen af Menighedsråd, Hans-Henrik Nielsen, er der stor forskel fra kirke til kirke, og derfor er det ikke alle provstier, som har udsigt til at hæve kirkeskatten.
Nogle kirker er bygget på en måde, der gør, at de er dyrere at opvarme end andre, ligesom der kan være forskel på prisen for opvarmningen, alt efter hvilken energikilde den enkelte kirke har.
Foto: Leif Schack-Nielsen/Ritzau Scanpix