De danske kommuner bruger fortsat titlen som formand om den person, som sidder for bordenden i diverse kommunale udvalg.
Det viser en optælling som Radio4 har lavet.
Københavns Kommune er den eneste danske kommune, som har fravalgt brugen af det kønnede udtryk og erstattet det forperson. Selvom det er over to år siden, så har ingen kommuner gjort det samme.
Det er på trods af, at flere organisationer og foreninger har skiftet til den kønsneutrale titel forperson.
Den manglende udvikling i kønsneutral sprogbrug i landets kommuner kan risikere at fastholde en stereotyp opfattelse af, at det typisk er mænd, som kan sidde på magten.
Det siger sprogforsker ved Københavns Universitet, Marie Maegaard.
“Hvis ikke man har ord, som tydeligt viser, at man kan have magt, når man er kvinde, så kan det være med til at forstærke nogle stereotyper om, hvem som kan det. Den måde vi opfatter verden på, er også i kraft af sproget. Men det er klart, at der selvfølgelig skal mere til, end at ændre alle de ord som slutter på -mand.”
Du kan høre hele interviewet med Marie Maegaard her:
Samtidigt peger Marie Meagaard på, at sproget udvikler sig, når det bliver talt og skrevet, og at en politisk beslutning, som det ville være i kommunerne, typisk vil komme på bagkant af en sproglig udvikling. En udvikling som typisk sker i byerne før end på landet, siger hun.
Derfor anser Københavns Kommune sig også som foregangskommune, når det kommer til kønsneutralt sprog.
Det siger Troels Christian Jakobsen, medlem af Københavns Kommunes borgerrepræsentation for Alternativet og initiativtager til skiftet fra formand til forperson.
“Vanens magt er stor, og at ændre vaner tager tid. Københavns Kommune er tit den kommune som er langt fremme, og derfor tror jeg også, at det vil komme i andre kommuner i løbet af det næste årti.”
Debatten om hvorvidt kommunerne skal ændre formandstitlen har dog været på dagsordenen i flere kommuner. Blandt andet i Aarhus Kommune hvor man gjorde det valgfrit for den enkelte formand, om personen vil kalde sig formand, forperson eller forkvinde.
Også i Hvidovre Kommune blev spørgsmålet om en mere kønsneutral titel stillet, men her blev det nedstemt, og kommunen fastholder i dag udtrykket formand.
Og det ærgrer stilleren af forslaget, kommunalbestyrelsesmedlem af Hvidovre Kommune for SF, Sara Benzon.
“Vi er nødt til at signalere, at politik er for alle – uanset køn. Jeg tror ikke, at der vil være langt flere kvinder, som stiller op til valget i 2025, hvis vi ændrer det her, men det er vigtigt på sigt. Derfor er netop vigtigt, at vi ændrer det nu, så de unge i fremtiden også vil komme ind i politik.”
Et flertal stemte imod forslaget, og derfor bærer Sara Benzon fortsat titlen som formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Hvidovre Kommune.
Konservative i Hvidovre Kommune stemte i mod forslaget, og det var der to primære grunde til, siger Tina Cartey Hansen, Kommunalbestyrelsesmedlem i Hvidovre Kommune.
“Jeg har ikke noget imod at være næstformand. Jeg er også manager til dagligt. Det er titler for mig, og det har ikke noget med køn at gøre. Derudover er vi alle sammen enige om, at vi skal afbureaukratisere i kommunen, og det skaber ikke værdi for borgerne, at vores medarbejdere skal bruge tid på at ændre titler i dokumenter og opslag.”
Hele debatten mellem Sara Benzon fra SF og Tina Cartey Hansen fra Konservative kan du høre her:
Dansk Sprognævn har allerede anerkendt brugen af både forkvinde og forperson.
Nævnet har også forud for udgivelsen af næste års retskrivningsordbog annonceret, at de vil gennemgå alle kønnede ord – altså ord som slutter på -mand eller -kvinde. Herefter vil nævnet afgøre om et ord skal bestå, erstattes eller om der skal laves en kønsneutral pendant.
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix