Nyhedsartikel

Inger Støjberg holder fest: “Nu er Inger fri igen, og vi har støttet hende hele vejen”

Katrine Volsing
kav@radio4.dk

I morgen holder Inger Støjberg en fest på Visborggaard Slot få kilometer fra sin hjemby Hadsund i Nordjylland. Hun er nemlig færdig med at afsone sin dom på 60 dages ubetinget fængsel, som hun blev idømt i Rigsretten i december, og i fredags fik hun fodlænken af.

En af dem, der skal deltage er Jana Højgaard Brodersen, der er administrator af facebook-gruppen ’Danskerne støtter op om Inger Støjberg’, der har over 44.000 medlemmer.

”Det skal da fejres. Det er stort. Nu er Inger fri igen, og vi har støttet hende hele vejen, og nu håber vi snart, hun laver et nyt parti”, siger hun til Radio4.

Jana har støttet Inger Støjberg hele vejen igennem.

”Jeg har mødt op ved Rigsretten og har besøgt Inger Støjberg, mens hun havde fodlænken på for at støtte op. Vi gør alt, hvad vi kan for at støtte op om Inger Støjberg. Vi kan slet ikke forstå det her. Men det føles rart nu, vi er kommet over på den anden side”, siger hun.

Hun forstår ikke, at Inger Støjberg fik en dom.

”Nej. Jeg accepterer slet ikke den dom. Nu er lænken væk og det er glemt. Jeg mener ikke, den var retfærdig på nogen måde. Jeg mener slet ikke, at Inger Støjberg har gjort noget forkert”

Hør interviewet med Jana Højgaard Brodersen, der er administrator af facebook-gruppen ’Danskerne støtter op om Inger Støjberg’, der har over 44.000 medlemmer, her:

Grunden til, at Inger har følgere og støtter som Jana, skyldes ifølge Lasse Thomassen, professor i statskundskab på Queen Mary University of London blandt andet hendes brug af symboler:

”De symboler hun bruger er hverdagsting. Fx når hun snakker om, at hun drikker cola endda til morgenmad og den måde hun sætter sit hår op i sin knold. I virkeligheden handler det om noget som folk meget umiddelbart kan identificere sig med. Det bekræfter også en modsætning mellem folket og eliten. Støjberg bliver en del af folket og dem der identificerer sig med hende er en del af folket”, siger han til Radio4.

Han tror ikke, at rigsretssagen har svækket Inger Støjberg.

”Jeg tror ikke, det har skadet hende blandt støtterne og potentielle støtter. Det kan godt være at det i vores andres øjne er noget skidt, men for hendes følgere er det ikke”, siger han.

Hør interviewet med Lasse Thomassen, professor i statskundskab på Queen Mary University of London her: 

Inger har besluttet at holde en fest for at vise, at hun er taknemmelig for den støtte, som hun har fået før, under og efter rigsretssagen:

”Det har jeg meget lyst til at få sagt til de mennesker, der har bakket mig op. Længe har jeg tænkt, om det kunne lade sig gøre at skrive et kort og sende med posten, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre ift. den opbakning jeg har fået, gaver og blomster jeg har fået sendt, så tænkte jeg den bedste måde er at invitere på en kop kaffe i Hadsund,” siger hun.

Rigsretten dømte Støjberg for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven i forbindelse med sagen om adskillelse af asylpar. Og efterfølgende blev hun erklæret uværdig til at sidde i Folketinget.

Læs også

20.03.23

Tjen tusindvis af kroner på genbrug 

Hvis du ikke allerede er typen, der sælger dine brugte møbler, tøj, gadgets og hvad du ellers har liggende og ikke bruger mere, så kan det virkelig godt betale sig at komme i gang. Ifølge det årlige Genbrugsindeks foretaget af DBA så ligger danskerne inde med ting, de ikke bruger, som i gennemsnit kan sælges…

Læs mere
20.03.23

Organisationer kan ikke vente længere: Sundhedsstyrelsen skal lave anbefalinger om børns tid på skærm

Børns Vilkår og Red Barnet kritiserer Sundhedsstyrelsen, fordi de ikke har lavet anbefalinger for, hvor lang tid børn bør bruge på en skærm. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lavede anbefalinger i 2019, men Sundhedsstyrelsen har ifølge et baggrundsnotat ikke fundet det muligt at udlede lignende tidsmæssige anbefalinger for målgruppen i de danske anbefalinger. Når aftensmaden skal laves, og…

Læs mere
19.03.23

Schweizisk storbank køber Credit Suisse for 23 milliarder

Den schweiziske storbank UBS opkøber sin rival Credit Suisse. Det oplyser landets centralbank. Prisen er tre milliarder franc, meddeler de to banker. Det svarer til knap 23 milliarder kroner. UBS’ oprindelige bud lød på én milliard franc. Forhandlinger om opkøbet har stået på i weekenden med det mål at have en aftale på plads, inden…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet