Nyhedsartikel

Israel afviser meldinger om våbenhvile i det sydlige Gaza

Ritzau
redaktion@radio4.dk

Den israelske regering har mandag morgen afvist, at der skulle være indgået en våbenhvile i den sydlige del af Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Der i øjeblikket ikke nogen våbenhvile og humanitær hjælp i Gaza i bytte for at få udlændinge ud, lyder det i en udtalelse fra Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor ifølge Reuters.

Meldingen kommer, kort efter at Reuters rapporterede, at der var indgået en aftale om en våbenhvile i det sydlige Gaza. Det skulle angiveligt falde sammen med åbningen af Rafah-grænseovergangen.

Reuters’ historie baserede sig på to unavngivne egyptiske sikkerhedskilder.

Hør interviewet med Peter Klansø, som er chef for Røde Kors’ internationale arbejde i Radio4 Morgen: 

Israels militær og USA’s ambassade i Israel har mandag morgen ikke bekræftet nogen oplysninger om en våbenhvile eller grænseåbning. Heller ikke den militante gruppe Hamas har bekræftet oplysningerne.

Rafah-grænseovergangen ligger mellem den egyptiske Sinai-halvø og den Hamas-kontrollerede Gazastribe. Det er den eneste grænse til Gazastriben, som ikke bliver kontrolleret af Israel.

Billeder fra Reuters viser mandag morgen lastbiler med nødhjælp i den egyptiske by Al-Arish. Her venter de på tilladelse til at køre mod Rafah.

Flere lande og organisationer har sendt nødhjælp mod Gazastriben. Meget af det er indtil videre dog strandet i Al-Arish, mens grænsen har været lukket.

Hamas skød gang i en blodig konflikt, da den lørdag 7. oktober gennemførte overraskelsesangreb i Israel. Israel har svaret hårdt igen ved at kaste tusindvis af bomber mod den tætbefolkede Gazastribe.

Det israelske hær har også varslet en stor landoffensiv og bedt civile palæstinensere om at rejse mod Gazastribens sydlige del.

Over 1400 mennesker blev dræbt i Hamas’ angreb i Israel. Over 2600 mennesker er blevet dræbt i Gazastriben i de israelske modangreb.

Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet