Nyhedsartikel

Jeppe Kofod forlader drømmejob: “Jeg er ikke perfekt”

Katrine Volsing
kav@radio4.dk

Jeppe Kofod må sige farvel til drømmejobbet, nu hvor Moderaternes Lars Løkke Rasmussen har overtaget posten som Danmarks udenrigsminister.

“Det var en drømmepost for mig, for jeg har arbejdet med området i mindst 25 år, og jeg havde også opbygget et netværk og gjort en forskel for Danmark. Så på den måde var det meget vemodigt. Det var en særlig følelse, også fordi det har været en særlig tid, hvor jeg var udenrigsminister,” siger han til Radio4 Morgen.

Jeppe Kofod fik ikke andre ministerposter – og er for nu fortid i dansk politik, eftersom han heller ikke blev valgt ind i Folketinget den 1. november, da hans knap 4300 personlige stemmer i Sjællands Storkreds ikke var nok .

“I politik kan ting ændre sig meget hurtigt. Der er ikke langt mellem opture og nedture, og nogle gange er der forskellige ting der gør om man havner det ene eller det andet sted. Så sådan er det”, siger han og udelukker ikke, at den gamle sag om sex med en 15-årig kan have haft indflydelse.

“Jeg er nok et menneske, som har begået fejl. Det har jeg så undskyldt for og lært af og er kommet videre. Jeg er ikke et menneske, som på alle områder i mit liv har været perfekt, det ved jeg godt, og det må man tage med. Hvis man vil have et helt perfekt menneske, som ikke har gjort nogle fejl i sit liv, så er jeg ikke den rette i den forbindelse. Det kan godt være der er nogen, der tænker det. Men jeg har lært af det, og er virkelig ked af den gigantiske fejltagelse jeg begik dengang,” siger han.

Hør interviewet med Jeppe Kofod, tidligere udenrigsminister og folketingspolitiker for Socialdemokratiet:

Nu ser han frem mod et nyt kapitel.

“Jeg er også familiefar til børn som er i skolealderen nu, som jeg ikke har set nok til, synes jeg, de seneste år. Dér håber jeg kan give lidt tilbage, for min familie har været en gigantisk støtte igennem mange år”, siger Jeppe Kofod.

Hvad fremtiden skal byde på udover rollen som familiefar vil Jeppe Kofod ikke ud med.

“Nu gælder det ikke om at tage nogle forhastede beslutninger. Lige nu vil jeg bare gerne være der for min familie”, siger han.

 

Læs også

26.09.23

Regeringen afblæser energikrise og maksimal temperatur

For et år siden hærgede energikrisen i Europa, og der blev indført en maksimal temperatur på 19 grader i visse offentlige bygninger såsom skoler og borgerservice. Men flertalsregeringen ophæver tirsdag den instruks. Det betyder, at visse offentlige arbejdspladser igen må have en temperatur på mellem 20 og 23 grader. – Europa er stadigvæk udfordret på…

Læs mere
25.09.23

Kommune bøjer reglerne: Sender to kvinder afsted til prins Christians fest

Københavns Kommune har, som den eneste kommune i landet, valgt at sende to 18-årige kvinder afsted til gallataffel i anledning af prins Christians fødselsdag. Stort set alle kommuner har nu udpeget de to 18-årige, der i oktober skal til gallataffel på Christiansborg Slot i anledningen af Prins Christians fødselsdag. En ung kvinde og en ung…

Læs mere
23.09.23

Demonstrationer mod brexit i London

Stor demonstration mod brexit i London i dag. Ifølge den britiske avis The Independent var der omkring 3.000 “re-joiners” på gaden, der vil tilbage i EU. De demonstrerede imod, at Storbritannien forlod Den Europæiske Union. Brexit still sucks!’: stod der blandt på nogle af de mange bannere. En spørgeundersøgelse blandt mere end 4.000 af de…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet