Nyhedsartikel

Jon Stephensen blev afvist, da han forsøgte at komme ind i Alternativet

Magnus Bang
Bang@radio4.dk

Moderaternes kulturordfører Jon Stephensen er i massiv modvind for tiden.

Det sker, efter både venner og kritikere fra teaterverdenen de seneste dage har anklaget den tidligere teaterchef for grænseoverskridende adfærd, ikke mindst overfor kvinder.

Jon Stephensen er i dag folketingsmedlem for Moderaterne, men i 2019 forsøgte han faktisk at få foden indenfor hos Alternativet, hvor han forsøgte at blive valgt til bestyrelsen i Københavns storkreds.

Men her lød svaret: Tak, men nej tak til Jon Stephensen.

Troels Christian Jakobsen, dramatiker og instruktør og medlem af borgerrepræsentationen i København for Alternativet var med til at sige nej tak til Jon Stephensen dengang.

“Der var nogle få mennesker, der spurgte mig til råds. Jeg kendte ham ikke personligt, men havde hørt nogle historier om ham fra teaterbranchen og det var nok til at jeg advarede dem, der spurgte mig,” siger Troels Christian Jakobsen.

Hør interviewet med Troels Christian Jakobsen, dramatiker og instruktør og medlem af borgerrepræsentationen i København for Alternativet her: 

Historierne som Troels Christian Jakobsen havde hørt var blandt andet at Jon Stephensen havde haft grænseoverskridende adfærd overfor kvinder.

Han mener selv at hans advarsel har haft betydning for, hvorfor det endte det med et nej til Jon Stephensen.

“Jeg har været et meget aktivt medlem, så det har det har da haft en betydning, at jeg sagde de ting. Men jeg tror også det har haft betydning at Jon Stephensen bare pludselig dukkede op og nok selv tænkte han kunne blive valgt fordi han var et offentlig kendt navn, ” siger Troels Christian Jakobsen.

Troels Christian Jakobsen forstår godt, hvis Moderatere har haft svært ved så hurtigt at kvalitetssikre deres kandidater.

“Alle nye partier har problemer med at kvalitetssikre mange nye kandidater på en gang. Det kræver en bred organisation og det havde vi ikke selv i Alternativet i 2013/14 og det betød at vi havde nogle kandidater, som ikke været opstillet,” siger han.

Vi har haft kontakt til Jon Stephensen, men han har ikke ønsket at deltage, da han er i Indonesien med Det Udenrigspolitiske Nævn.

Læs også

28.03.23

Landmænd vil anlægge solceller – professor kalder det spild af god landbrugsjord

Mange landmænd drømmer om at dække nogle af deres marker med solceller i stedet for afgrøder. Men hvis man fylder markerne med solceller, kommer man til at mangle landbrugsjord. Og med en stigende interesse hos landsmændene for at opstille solceller, kan vi stå overfor et problem. Det siger Jørgen E. Olesen, der er professor ved…

Læs mere
28.03.23

Tabita Mortensen blev abortturist i Sverige: “Jeg følte mig voldtaget af systemet”

Hvert år rejser danske kvinder til udlandet for at få aborter, som de ikke kan få i Danmark. En af dem er Tabita Mortensen. Hun blev gravid, selvom hun i over 20 år har brugt p-piller og altid har vidst, at hun ikke vil være mor. Hun mener, at abortloven skal ændres. Tabita Mortensen havde lige…

Læs mere
27.03.23

Ni ud af ti får nej til vaccine-erstatning

Langt de fleste, der søger erstatning for helbredsskader efter covid19-vaccine, får afslag. Hos Patienterstatningen har 109 ansøgere fået erstatning, mens 1080 er blevet afslået. Afslagene skyldes oftest, at de faglige eksperter hos Patienterstatning ikke ser tilstrækkeligt bevis for, at det givne helbredsproblem skyldes vaccinen. Theresa Dam Andersen er advokat og partner hos LRP Advokater i…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet