Nyhedsartikel

Kamera, vagter og et kig i køleskabet skal bekæmpe helårsbeboelse i kolonihaver

Gustav Pors Olesen
gup@radio4.dk

I Ballerup Kommune har man taget utraditionelle midler i brug, for at kontrollere om borgere bor i deres kolonihavehus hele året.

Akkompagneret af private sikkerhedsvagter går kommunens medarbejdere på kontrol i kolonihaveområderne i vinterhalvåret og filmer deres besøg for dokumentation.

De kigger efter lys i vinduerne og parkerede biler, men de banker også på. Herefter kan de også bede om at kigge i kolonihaveejernes køleskab, skraldespand eller vasketøjskurv, for at se om der skulle være tegn på helårsbeboelse.

Steen Pedersen er leder af Ballerup Kommunes kolonihaveteam og er med til at patruljere i områderne. Han anerkender, at metoden er grænseoverskridende, men at det er nødvendigt.

“Jeg synes ikke, det hverken er overvågning eller dyneløfteri. Siden vi begyndte, har vi kun taget kontakt ved døren i fem tilfælde. I alle de tilfælde fandt de et andet sted at bo. Så vi har allerede opnået gode resultater.”

Hele interviewet med centerchef i Ballerup Kommune og leder af kommunens kolonihaveteam, Steen Pedersen, kan du høre her:

Sidste år gjorde politikerne på Christiansborg de indledende øvelser for at skærpe kolonihaveloven på området omkring helårsbeboelse for de mere end 62.000 danske kolonihaver.

Det er i den forbindelse, at Ballerup har taget de vidtrækkende midler i brug. Men også flere andre kommuner vil problemet til livs.

Blandt andet i Vejle Kommune hvor Venstres Jens Ejner Christensen er borgmester.

Men han afviser, at gøre brug af de samme midler som Ballerup Kommune.

“Der er ingen tvivl om, at vi skal løse problemet – og det skal vi gøre med dialog. I Vejle Kommune kommer vi ikke til at troppe op med loven og politiet i hånden og smide folk ud. Vi tror på, at det skal løses via dialog. Nogle af de personer har også andre udfordringer, end at de bor i et kolonihavehus.”

Du kan høre mere om hvorfor Vejle Kommune ikke vil følge Ballerups eksempel her:

Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix

Læs også

28.03.23

Landmænd vil anlægge solceller – professor kalder det spild af god landbrugsjord

Mange landmænd drømmer om at dække nogle af deres marker med solceller i stedet for afgrøder. Men hvis man fylder markerne med solceller, kommer man til at mangle landbrugsjord. Og med en stigende interesse hos landsmændene for at opstille solceller, kan vi stå overfor et problem. Det siger Jørgen E. Olesen, der er professor ved…

Læs mere
28.03.23

Tabita Mortensen blev abortturist i Sverige: “Jeg følte mig voldtaget af systemet”

Hvert år rejser danske kvinder til udlandet for at få aborter, som de ikke kan få i Danmark. En af dem er Tabita Mortensen. Hun blev gravid, selvom hun i over 20 år har brugt p-piller og altid har vidst, at hun ikke vil være mor. Hun mener, at abortloven skal ændres. Tabita Mortensen havde lige…

Læs mere
27.03.23

Ni ud af ti får nej til vaccine-erstatning

Langt de fleste, der søger erstatning for helbredsskader efter covid19-vaccine, får afslag. Hos Patienterstatningen har 109 ansøgere fået erstatning, mens 1080 er blevet afslået. Afslagene skyldes oftest, at de faglige eksperter hos Patienterstatning ikke ser tilstrækkeligt bevis for, at det givne helbredsproblem skyldes vaccinen. Theresa Dam Andersen er advokat og partner hos LRP Advokater i…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet