Selvom det er et skridt i den rigtige retning med de nye retningslinjer til, hvordan patienter med senfølger af hjernerystelser kan behandles, er der stadig plads til forbedring.
Det erkender Kommunernes Landsforening.
“Der er plads til forbedring, og det er klart at med 98 kommuner med 98 forskellige prioriteringer, mål og rammer, så bliver der også valgt forskelligt i kommunerne”, siger Pernille Beckmann, medlem af sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Greve Kommune for Venstre, til Radio4 Morgen.
Men hun indrømmer også, at der er andet, der har fyldt mere, end dem, der har senfølger efter en hjernerystelse.
“Jeg skal blankt erkende, at det ikke har stået højest på dagsordenen, men vi beskæftiger os selvfølgelig med alle områder”, siger hun.
Der mangler stadig meget
Det er blandt andet Hjernerystelsesforeningen, der mener, at der stadig kan gøres meget.
“Vi er rigtig glade, for de her nye nationale retningslinjer. Det er et super vigtigt skridt i den rigtige retning. Men vi synes stadig, at der mangler meget”, siger Nicolai Aaen, der er sekretariatschef i Hjernerystelsesforeningen til Radio4 Morgen.
Han mener, at klar kommunikation er vigtigt.
““Det er vigtigt, at man som borger ved, hvor man kan gå hen i kommunen og ikke bliver sendt rundt og sendt videre, og det er vigtigt, at kommunen selv ved, hvem de kan henvise til”, siger han.
Hanne Lund, der fik en hjernerystelse for 14 måneder siden, er enig i, at der stadig mangler en indsats.
“Retningslinjerne, som nu er kommet, er med til at sætte det i gang, men der mangler stadig nogen, der kan følge op på os, for det er et fuldtidsarbejde at komme tilbage efter en hjernerystelse, når man får senfølger,” fortæller hun.
Hun var også i kontakt med kommunen, dengang hun fik en hjernerystelse:
“Jeg havde også kontakt til kommunen, for jeg var sygemeldt i lang tid, og så får man en sagsbehandler. Men hun vidste ingenting, og de havde ikke nogen tilbud. Min kommune havde ikke nogen muligheder for at hjælpe mig,” siger hun.
Vejen er lang
Konkret foreslår Pernille Beckmann, medlem af sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Greve Kommune for Venstre, at man laver sundhedshuse på tværs af kommunegrænserne:
“Man laver jo sundhedshuse i mange kommuner i dag, og der kunne man godt finde nogle sundhedshuse, der var motor for den her type sygdom. Og så må vi henvise over kommunegrænsen til det sundhedshus, der har det speciale. Det, tror jeg selv på, er vejen frem, men jeg skal også erkende, at vejen den er nok lang”, siger hun
Men hun kan ikke garantere, at de nu vil gå ud og lave sundhedshuse med ekspertise på området.
“Nej, det kan jeg ikke garantere, for det er ikke KL’s opgave, men du får en garanti for, at vi kigger på det her område, ligesom vi kigger på alle de andre områder”, siger hun til Radio4 Morgen.
Hvert år får 25.000 danskere diagnosen hjernerystelse. Omkring hver tredje oplever at have senfølger mere end seks måneder efter, at de har slået hovedet.
Hør interviewet med Pernille Beckmann, medlem af sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Greve Kommune for Venstre, her:
