Nyhedsartikel

Kloden har kurs mod markant temperaturstigning

Aftalen på årets internationale klimatopmøde, COP27, ser ikke ud til at kunne indfri hverken målet om maksimalt 1,5 eller 2,0 graders temperaturstigning i 2100.

Det er vurderingen fra Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi samt leder af Syddansk Universitets klimacenter, SDU Climate Cluster.

– Vi skal have reduceret markant for at holde temperaturstigningen under 1,5 og 2,0 grader, som der er lagt op til i Parisaftalen. Jeg ser ikke, at udmeldingerne på COP27 i Egypten indfrier den målsætning.

– Som det ser ud nu, vil klodens middeltemperatur blive markant varmere og formentlig et sted mellem 2,6 og 2,8 graders temperaturstigning ud mod 2100, siger han.

Allerede én grad varmere

Parisaftalen blev indgået på det internationale klimatopmøde i 2015.

Her blev stats- og regeringsledere enige om at arbejde for at begrænse opvarmningen af kloden. Målet er, at temperaturen i 2100 ikke skal være steget mere end 1,5-2 grader sammenlignet med niveauet før industrialiseringen.

Jorden er allerede i dag 1,1 grad varmere end i 1880.

Målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader kan vi godt vinke farvel til, mener Mernild. Det gælder, uanset hvad der gøres nu.

– Det når vi formentlig inden for ti års tid.

– Vi skulle faktisk have reduceret for adskillige årtier siden, og med den langsommelighed, der er politisk, vil vi formentlig se temperaturstigninger, der går på den anden side af 2,0 grader, siger klimaprofessoren.

Mere ekstremt vejr på vej

Dermed ser verden heller ikke ud til at nå Parisaftalens barre på 2,0 grader.

Vurderinger fra FN’s klimapanel viser, at grænsen formentlig krydses i slutningen af 2040’erne.

– For at undgå det skal vi dels reducere langt mere, end vi har gjort til dato. Vi skal også blive bedre til at fange og lagre kulstof fra atmosfæren.

– Så vi er nok lidt sent på den, siger Sebastian Mernild.

Han kalder det “meget, meget svært” at holde temperaturstigningen under 2,0 grader.

Selv om det kan virke af lidt med en temperaturstigning på 2,0 grader mod 1,5 grader, gør den halve grad en stor forskel.

Blandt andet kan nævnes en højere havstigning, at havet i Arktis bliver isfrit hvert årti i stedet for hvert århundrede, ligesom det rammer levesteder for mange insekter, planter og hvirveldyr.

Klodens hedeslag vil også ændre vejret.

– Fremadrettet ser vi dels et varmere klima, et vådere klima og et mere ekstremt klima, siger Sebastian Mernild.

Læs også

25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere
24.03.23

Nye Borgerlige-politiker om Svend Pedersen: “Det er træls”

Medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse Svend Pedersen, har vakt opsigt med en række stærkt kontroversielle udtalelser. Og det er træls. Det mener Karsten Byrgesen, som sidder i Fredericia kommunalbestyrelse og regionsrådet for Region Syddanmark for Nye Borgerlige. Debatten om Svend Pedersens udsagn flytter fokus fra Nye Borgerliges politik. Og det generer blandt andet Karsten Byrgesen.…

Læs mere
24.03.23

Der ligger kun krummer på Nicolai Wammens bord

Der er næsten intet at forhandle om for de partier, der kommer ind til mødebordet hos finansminister, Nicolai Wammen, for at lægge arm om regeringens nye finanslovsudspil. ”Jeg forventer ikke et meget langt forhandlingsforløb.” Sådan lød konstateringen fra finansminister, Nicolai Wammen, da han sammen med Troels Lund Poulsen fra Venstre og Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet