Kønsneutrale pronominer deler danskerne og Christiansborg

Pride flag, da ligestillingsminister Trine Bramsen (S) , ligestillingsordfører Pernille Skipper (EL), ligestillingsordfører Astrid Carøe (SF) og ligestillingsordfører Samira Nawa (RV) præsenterer LGBT+ handlingsplanen for 2022-2025 "Plads til forskellighed i fællesskabet" på et doorstep i København mandag den 15. august 2022. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

12. maj 2023

gup@radio4.dk

gup@radio4.dk

De senere år har vi ikke bare brugt ordene HAN og HUN, når vi omtaler en person, men også HEN og DE. Det er såkaldt kønsneutrale perssonlige stedord – pronominer.

Men det er ikke, alle som er begejstrede for udviklingen.

Dansk Sprognævn har lavet en undersøgelse, som viser, at 19 procent har en positiv holdning til kønsneutralt sprogbrug, imens 30 procent har en negativ holdning til kønsneutralt sprogbrug.

Det er især danskere over 50 år, som har det svært med de her nye ord. Det siger Marianne Rathje, seniorforsker ved Dansk Sprognævn.

“For det første er der noget naturligt i, at nye ting som oftest finder de unge før de gamle. Men det er også sprogligt besværligt, og deri er forskellen mellem ung og gammel også. For de fleste mennesker uden for LGBTQ+ miljøet kan bøjningen af ‘de’ om én person være svær.”

Du kan høre mere om Dansk Sprognævns undersøgelse her:

Dansk Sprognævn har lavet undersøgelsen for at have et oplyst grundlag, når de skal rådgive om sprog – og i det her tilfælde pronominer. Men undersøgelsen kommer også på baggrund af, at emnet har været diskuteret meget i befolkningen.

Og hvor emnet deler befolkningen, er også Christiansborg delt i spørgsmålet om, hvorvidt vi som samfund skal omfavne personlige stedord, som ligger ud over ‘han’ og ‘hun’ eller udtryk som ‘forperson’ fremfor ‘formand’.

Ifølge Sascha Faxe, folketingsmedlem for Alternativet, er det dog slet ikke et spørgsmål, som vi behøver at diskutere.

“Hvorfor skal vi snakke om det? For mig er det en no-brainer, og det handler ikke om for eller imod. Hvis jeg er for folks basale menneskerettigheder, så er jeg for, at mennesker bliver kaldt det, som de identificerer sig med.”

Selvom Nye Borgerliges Mikkel Bjørn næsten er halvt så gammel som Sascha Faxe, så er han ikke begejstret for, at udtryk, som eksempelvis ‘hen’, vinder indpas i det danske sprog.

“For det første er det ikke en menneskeret, at blive kaldt hvad man vil. Dernæst har vi i alle lande et fælles sprog, som vi er sammen om, og som er forudsætningen for vores kommunikation. Det skal vi ikke opløse på baggrund af en meget, meget, meget lille minoritet. Den diskussion er helt på månen.”

Debatten mellem Alternativets Sascha Faxe og Nye Borgerliges Mikkel Bjørn kan du høre her:

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

NYHEDERNE PÅ RADIO4

16:00
16:05