Nyhedsartikel

Kommune siger nej tak til vilde dyr bag hegn i naturnationalpark

Sarah Birch Bekker og Martin Møller Geertsen
mmg@radio4.dk

Snart lander der et brev på miljøminister, Lea Wermelins (S) bord. Afsenderen er Silkeborg Kommunes byråd og budskabet lyder: “Vi vil ikke have en naturnationalpark med dyr, der går bag et hegn uden at blive fodret.”

I sidste måned fastlagde regeringen og flere partier i Folketinget, hvor 10 nye naturnationalparker skal ligge. En af dem, Kompedal Naturnationalpark, skal ligge i Silkeborg Kommune.

Og hvis det står til byrådsmedlem og forslagsstiller, Susanne Jacobsen (V), og et flertal i Silkeborg Kommunes byråd, så skal den altså være uden køer og heste bag hegn, som ikke bliver fodret.

“Det er der rigtigt mange gode grunde til, men en af grundene er, at vi simpelthen ikke ønsker at deltage i det biologiprojekt regeringen har gang i,” siger Susanne Jacobsen til Radio4.

Hør interviewet med byrådsmedlem og forslagsstiller, Susanne Jacobsen (V) her:

En vigtig del af de kommende naturnationalparker er græssende dyr bag hegn. Dyrene skal leve af græs og planter og må i udgangspunktet ikke fodres.

De græssende dyr skal bidrage til biodiversiteten, lyder det fra skovrider i Naturstyrelsen, Søren Hald.

”De spiser vegetationen, så der bliver plads til urter. Derudover blotter de mineraljord, når de går rundt i området, og når de efterlader kokasser og hestepærer, så er der en masse liv knyttet til det,” siger han.

Det er et flertal i Silkeborg Kommune bestående af Nye Borgerlige, Konservative, Venstre og SF, der har besluttet at skrive brevet til miljøministeren. I brevet opfordrer de ministeren til at ændre beslutningen om at indhegne Kompedal Naturnationalpark og placere græssende dyr i indhegningen.

Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet afsatte forrige år 888 mio. kr. til Natur- og Biodiversitetspakken. Den dækker blandt andet 15 naturnationalparker fordelt over hele landet. Regeringen og aftaleparterne har tidligere besluttet, hvor de fem første naturnationalparker skal ligge, og i sidste måned blev
de 10 næste så placeret på danmarkskortet. De 15 parker er placeret over hele landet fra Bornholm til Nordjylland.

Foto: Gert S Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Læs også

21.03.23

Grønlandske politikere vil have arktisk ambassadør med grønlandske rødder

Danmarks arktiske ambassadør bør have grønlandske rødder. Sådan lyder det fra det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam, og fra Kuno Fencker, der er medlem af det grønlandske parlament – begge fra det socialdemokratiske parti Siumut. Men det møder kritik fra både SF og Dansk Folkeparti. “Det er svært at se det som et fremskridt, at man…

Læs mere
20.03.23

Tjen tusindvis af kroner på genbrug 

Hvis du ikke allerede er typen, der sælger dine brugte møbler, tøj, gadgets og hvad du ellers har liggende og ikke bruger mere, så kan det virkelig godt betale sig at komme i gang. Ifølge det årlige Genbrugsindeks foretaget af DBA så ligger danskerne inde med ting, de ikke bruger, som i gennemsnit kan sælges…

Læs mere
20.03.23

Organisationer kan ikke vente længere: Sundhedsstyrelsen skal lave anbefalinger om børns tid på skærm

Børns Vilkår og Red Barnet kritiserer Sundhedsstyrelsen, fordi de ikke har lavet anbefalinger for, hvor lang tid børn bør bruge på en skærm. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lavede anbefalinger i 2019, men Sundhedsstyrelsen har ifølge et baggrundsnotat ikke fundet det muligt at udlede lignende tidsmæssige anbefalinger for målgruppen i de danske anbefalinger. Når aftensmaden skal laves, og…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet