Nyhedsartikel

Krigen er rykket ind på TikTok. Og børnene ser med

Ida Kristensen & Sarah Birch Bekker
idk@radio4.dk

Det sociale medie TikTok plejer at være kendetegnet af videoer af dansende teenagere, popmusik og nuttede dyr. Men nu kan brugerne også finde videoer fra krigen i Ukraine, der florerer på platformen.

Et eksempel er en video, hvor man fra et vindue ser et fly afskyde et missil mod et hus, og så hører man et barn græde. Og kameraet ryster. Se videoen nederst i artiklen.

Det kan være meget skræmmende for børn at se den slags videoer, lyder det fra digital pædagog Eva Fog Noer, som er ekspert i børn og unge og sociale medier.

Hør interviewet med digital pædagog Eva Fog Noer om de voldsomme krigsvideoer, der florerer på TikTok, her i Radio4 Morgen:

”Når man er barn og ung, så har man den livserfaring, man har. Og at se et angreb som dette kan være utroligt voldsomt, fordi det er meget tæt på lige nu,” siger hun og fortsætter:

”At se et så brutalt angreb og så høre et barn græde. Det sætter sig i marv og ben, uanset hvor gammel man er.”

Hun er selv aktiv på TikTok. Her forsøger hun at vise børn og unge, hvilke videoer og nyheder der er falske om Ukraine og Rusland.

Tal med dit barn om det indhold, de ser

Har du selv børn, der er aktive på det sociale medier, så giver Eva Fog Noer her et par gode råd til at håndtere det voldsomme indhold.

Slå ’privacy setting’ til i barnets TikTok-konto. Indstillingen gør, at der bliver modereret ekstra i algoritmen og det indhold, der dukker op i ’For you’-siden, forklarer hun.

Derudover råder hun forældre til at være opmærksomme på, hvilken alder barnet har officielt på TikTok. Alderen er med til at bestemme, hvilket indhold barnet bliver præsenteret for.

Eva Fog Noer forklarer også, at det er vigtigt at tale med sit barn stille og roligt, om det de oplever på TikTok.

”Det vigtigste er, at man ikke bare siger: ”Du må aldrig være på sociale medier. Nu lukker jeg internettet. Du kommer ikke afsted,” siger Eva

For så kommer børnene ikke til forældrene, næste gang de ser noget voldsomt, forklarer hun. Der er risiko for, at de går med oplevelserne selv, eller finder råd hos voksne, der er på TikTok som hende selv, påpeger hun.

Herunder kan du se den omtalte video fra TikTok, hvor man ser et missil ramme et hus, og man hører et barn græde.

@ukrainewar3 #putin #vladimirputin #breakingnews #breaking #ukraine #news #russia #war #nato ♬ оригинальный звук – 🤍

Foto: Alex Chan Tsz Yuk/Zuma/Ritzau Scanpix

Læs også

21.03.23

Grønlandske politikere vil have arktisk ambassadør med grønlandske rødder

Danmarks arktiske ambassadør bør have grønlandske rødder. Sådan lyder det fra det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam, og fra Kuno Fencker, der er medlem af det grønlandske parlament – begge fra det socialdemokratiske parti Siumut. Men det møder kritik fra både SF og Dansk Folkeparti. “Det er svært at se det som et fremskridt, at man…

Læs mere
20.03.23

Tjen tusindvis af kroner på genbrug 

Hvis du ikke allerede er typen, der sælger dine brugte møbler, tøj, gadgets og hvad du ellers har liggende og ikke bruger mere, så kan det virkelig godt betale sig at komme i gang. Ifølge det årlige Genbrugsindeks foretaget af DBA så ligger danskerne inde med ting, de ikke bruger, som i gennemsnit kan sælges…

Læs mere
20.03.23

Organisationer kan ikke vente længere: Sundhedsstyrelsen skal lave anbefalinger om børns tid på skærm

Børns Vilkår og Red Barnet kritiserer Sundhedsstyrelsen, fordi de ikke har lavet anbefalinger for, hvor lang tid børn bør bruge på en skærm. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lavede anbefalinger i 2019, men Sundhedsstyrelsen har ifølge et baggrundsnotat ikke fundet det muligt at udlede lignende tidsmæssige anbefalinger for målgruppen i de danske anbefalinger. Når aftensmaden skal laves, og…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet