Krigen i Ukraine får blå blok til at vejre morgenluft

Jakob Ellemann-Jensen (V), Rasmus Jarlov (KF), Alex Vanopslagh (LA) og Pernille Vermund (NB) holder doorstep om international arbejdskraft på Christiansborg tirsdag den 25. januar 2022.De står uden for det forlig om øget arbejdsudbud, som regeringen indgik fredag med SF, Radikale Venstre, DF og Kristendemokraterne.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

1. april 2022

Russernes bombardementer skaber ikke alene enorme ødelæggelser i Ukraine. Langt væk fra slagmarkerne breder konsekvenserne af krigen sig. Det gælder også for Danmark. Og for dansk politik.

Vladimir Putins brutale angrebskrig har ført til ufattelige ødelæggelser af Ukraine og udløst massive flygtningestrømme over grænserne til især Polen.

Dag for dag bliver det samtidig klart, at krigen får følger for mange andre lande. Herunder Danmark.

Hvor vi for blot en måned siden troede, at politikerne på Christiansborg skulle diskutere nære ting som for eksempel en styrkelse af sundhedsvæsenet og en bedre ældrepleje, står alt nu i skyggen af krigen.

Tænk blot på disse fakta:

  • Tirsdag talte den ukrainske præsident til de danske politikere. Skulder ved skulder stod de i landstingssalen på Christiansborg, hvor de dybt berørt lyttede til præsidentens ord via et videolink fra det belejrede Ukraine.
  • Onsdag og torsdag rejste statsminister, Mette Frederiksen, sammen med Jakob Ellemann-Jensen, Søren Pape Poulsen, Pia Olsen Dyhr og Sofie Carsten Nielsen til Estland, Letland og Litauen. Sammen havde de fem partiledere den 6. marts indgået en historisk aftale om at styrke det danske forsvar og sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning. Nu stod de i Baltikum for at udtrykke solidaritet med de baltiske lande, og under rejsen sagde NATO ja tak til Danmarks tilbud om at placere en bataljon med 800 mand i Letland.
  • Herhjemme kæmper lokalpolitikere og embedsmænd samt ledere af vuggestuer, børnehaver og skoler med at tage imod de mange tusinde ukrainske flygtninge. Viljen til at hjælpe er stor, men udfordringen med at tage imod så mange mennesker på så kort tid er enorm.
  • Bag lukkede døre i ministerierne på Slotsholmen arbejdes der på højtryk med planer, der skal sikre, at Danmark hurtigst muligt kan blive uafhængig af russisk gas – hvilket kræver en stor og svær omstilling.
  • I Finansministeriet følger økonomerne krigen tæt. Ingen kan forudsige, hvor voldsomt krigen vil påvirke økonomien. Men stigende priser på energi og fødevarer samt en voksende inflation er allerede en realitet, og der er frygt for, hvad der vil ske, hvis Putins krig eskalerer og sender nye rystelser mod den globale økonomi.

På den måde er der på kun én måned vendt op og ned på dansk politik.

På Borgen forsøger politikerne at reagere på de nye udfordringer, og på lange strækninger har de valgt at samarbejde. Men det er også klart, at det dramatiske skifte får dem til at tænke over, hvordan vejen frem mod næste valg vil forme sig.

Især blandt borgerlige politikere er der en gryende tro på, at det kan blive en fordel, at forsvars- og sikkerhedspolitik samt økonomisk ansvarlighed kommer til at stå i centrum. Deres analyse går på, at når forsvarspolitik rykker op i toppen af dagsordenen, og når økonomien strammer, vil mange vælgere orientere sig mod blå blok.

De har også en pointe. Men kun til en vis grad.

Ser vi på målingerne, har vælgerne ofte tiltro til de borgerlige, når det gælder forsvars- og sikkerhedspolitik, og borgerlige partier scorer også relativt højt, når det drejer sig om økonomisk ansvarlighed.

Efter i lang tid at have halset efter Socialdemokratiet og rød blok skaber det desuden optimisme i blå blok, at flere aktuelle målinger indikerer, at blokkene står så tæt, at et regeringsskifte kan være inden for rækkevidde ved næste valg.

Alt dette er rigtigt. Alligevel skal de borgerlige partier passe på, at de ikke lader sig styre af ønsketænkning.

Selv om V-formand Jakob Ellemann-Jensen kan trække på sin baggrund som officer og markerer sig mere slagkraftigt i dag, hvor forsvars- og sikkerhedspolitik er omdrejningspunktet, har Mette Frederiksen stadig rollen som Commander-in-Chief. Det giver hende en position, som er svær at konkurrere med, og med aftalen om at tilføre forsvaret milliarder har hun styrket sin platform i forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Hun bliver også hjulpet af, at Morten Bødskov er blevet ny forsvarsminister efter Trine Bramsen, som var i kronisk krise. Dertil kommer, at Jeppe Kofod langsomt, men sikkert, styrker grebet om rollen som udenrigsminister.

Så selv om Jakob Ellemann-Jensen qua sin baggrund står stærkt, er han oppe mod robuste modstandere. Og ser vi på de øvrige borgerlige partiledere er det ikke sådan, at de blå partiledere generelt står bomstærkt i forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Hvad angår økonomien, ville det uden tvivl have været en fordel for Mette Frederiksen, hvis hun kunne cruise frem mod næste valg med høje vækstrater og en succesrig økonomi i ryggen. Sådan bliver det formentlig ikke nu, og hun vil blive kritiseret hårdt for ikke at have gjort nok for at skabe reformer, der kan fremtidssikre dansk økonomi.

Men igen vokser træerne ikke ind i himlen for blå blok.

De borgerlige partier har ikke en økonomisk masterplan, som får Mette Frederiksen til at ryste i bukserne. Dels er de blå ikke enige om den økonomiske politik indbyrdes, og dels er det tydeligt, at Mette Frederiksen anser flere af de borgerlige partiers krav om nye skattelettelser som en ren vindersag – for hende vel at mærke.

Sidst, men ikke mindst udløser krigen i Ukraine hos mange vælgere et behov for, at der er en fast hånd på rattet, og det ønske fra vælgerne bliver måske den største udfordring for blå blok. Det er stadig ikke afgjort, hvem der bliver statsministerkandidat(er) for blå blok. Og Jakob Ellemann-Jensen, Søren Pape Poulsen, Morten Messerschmidt, Pernille Vermund, Alex Vanopslagh, Lars Løkke Rasmussen og Isabella Arendt ligner fortsat ikke et ret sammensvejset hold.

Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, hver onsdag klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i Radio4’s politiske program ‘Mandat’.

Lyt til seneste afsnit her:

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

KRANIEBRUD

11:10
12:00