Landets læreruddannelser har svært ved at lokke mænd til. For fjerde år i træk er andelen af mænd optaget på lærerstudiet faldet, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
I 2018 var over 40 procent af de nye lærerstuderende mænd, men denne sommer er tallet godt 36 procent. Og det er ikke nok. Det mener Elsebeth Jensen, formand for Læreruddannelsernes Ledernetværk.
”Det er et problem, fordi det skal være sådan, at lærerne skal afspejle befolkningens sammensætning; der skal være mænd, kvinder, køn indimellem, lærere af anden etnisk herkomst end dansk. Vi skal afspejle samfundet i lærerstanden. Alle samfundets børn kommer i skole, og de skal kunne se nogle rollemodeller fra deres eget bagland”, siger hun til Radio4 Morgen.
Hun mener, at en mere ligelig kønsfordeling er vigtig for at bryde billedet med, at der er kvinde- og mandefag,
“Børnene skal kunne se, at såvel mænd som kvinder, som nogle der har andre køn, de kan blive lærere. Hvis man skal bryde nogle af de fordomme om, at der er kvindeerhverv og mandeerhverv, så skal det starte med, at man i skolen ser, at mænd og kvinder kan varetage det her job på lige fod”, siger hun.
“Jeg synes, det giver det bedste billede, hvis der er en mere ligelig fordeling. 50-50 er en acceptabel grænse,” siger hun.
Hør interviewet med Elsebeth Jensen, formand for Læreruddannelsernes Ledernetværk, her:
Et kønsopdelt arbejdsmarked
I år er der optaget 2556 nye studerende på landets læreruddannelser – 1626 kvinder og 930 mænd. Det er den laveste andel af nye optagene mænd siden 2008. Antallet af uddannede skolelærere domineres også af kvindelige medarbejdere. Ifølge tal fra Danmarks Lærerforenings medlemsregister var godt 37.000 ud af 52.000 medlemmer sidste år kvinder.
Det afspejler et samfund, hvor arbejdsmarkedet er meget kønsopdelt. Det siger Jo Krøjer, kønsforsker og lektor på Roskilde Universitet.
”Lærerfaget er en del af et ekstremt kønsopdelt arbejdsmarked, og det betyder, at langt de fleste fag er antalsmæssigt domineret af et køn. Det er en udvikling, som har været i gang i mange år”, siger hun.
Og det har konsekvenser, mener hun.
“Konsekvensen er – ligesom for alle andre fag, hvor der er et køn som er underrepræsenteret – at man går grip af en del af talentmassen, og det er altid en bagdel for faget som sådan”, siger hun.
Desuden afspejler et fags kønsopdeling, hvordan folk opfatter det.
“Det viser de opvoksende generationer, om det er et fag, der egner sig for begge køn, eller om det er en indlysende mulighed for begge køn. Og jo mere det bliver domineret af et køn, jo mindre vil det fremstå som en mulighed for alle køn”, siger hun til Radio4 Morgen.
Hør interviewet med Jo Krøjer, kønsforsker og lektor på Roskilde Universitet, her:
Kommende lærerstuderende er ikke bekymret
En af de læreruddannelser, som i år har optaget den laveste andel af mænd, er ved Nr. Nissum nær Lemvig. Her er kun 22 procent af de kommende studerende mænd.
Men det bekymrer ikke Mads Visholm Worm, som er en af dem, der starter på studiet.
”Nu har jeg selv været ansat på en skole i mine sabbatår, og der var jo flest kvinder. Hvilket køn mine kollegaer har går jeg ikke så meget op i, det er mere hvilke mennesker og personer, jeg kommer til at arbejde sammen med. Så det er jeg ikke så bekymret for”, siger han til Radio4 Morgen.
Han mener ikke, at de manglende mænd vil blive et problem.
“Når jeg skal i gang med min studiedag og måske kommer i en gruppe med tre andre piger, så handler det om, om de har lyst til at engagere sig lige så meget som jeg har. Hvis der skal være en forskel, er det først noget jeg ved om tre-fire år, men indtil videre tænker jeg ikke, at min dagligdag bliver væsentlig anderledes end hvis det havde været 50-50”, siger han.
