Nyhedsartikel

Læge idømt to år for overgreb og krænkelser af patienter

Ritzau

En 30-årig læge er i Aarhus kendt skyldig i anklager om at have forgrebet sig på fire kvindelige patienter.

To års fængsel og en fratagelse af retten til at udøve lægegerningen indtil videre.

Det er dommen fra Retten i Aarhus til en 30-årig læge, der var tiltalt for at have forgrebet sig på fire kvindelige patienter, som han undersøgte på sygehusene i Viborg og Aarhus.

Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for blandt andet misbrug af stilling, andet seksuelt forhold end samleje uden samtykke og blufærdighedskrænkelse.

Ifølge mediet er han kendt skyldig i alle tiltalerne imod ham – han er dog ikke fundet skyldig i et forhold omkring berøring af begge en kvindes bryster, men kun det ene.

Sagen omhandler fire kvindelige patienter, som har været udsat for intime berøringer af den pågældende læge.

Radio4 har tidligere talt med en af kvinderne om overgrebet. Du kan høre interviewet med en 42-årig kvinde, der optræder anonymt her i Radio4 Morgen:

To af kvinderne har ifølge anklageskriftet oplevet at blive undersøgt vaginalt af lægen, uden at de på forhånd havde givet samtykke til det. Dermed var det andet seksuelt forhold end samleje uden samtykke.

Lægen har under retssagen nægtet sig skyldig. Han bestrider ikke at have undersøgt kvinderne, men undersøgelserne var lægeligt begrundet, lød det, da lægen afgav forklaring i Retten i Aarhus.

“Jeg gjorde rigtig meget for at være grundig for at få et bredere syn på patientens problemstillinger,” forklarede han ifølge Ritzau.

En af kvinderne, der i januar 2022 var til undersøgelse med sin brækkede fod på sygehuset i Viborg, har i retten kaldt undersøgelserne “grænseoverskridende” og “meget ubehageligt”.

Hun har tidligere forklaret, at lægen tog hænderne op under hendes kjole, rørte hendes bryst og klemte det. Derefter stak lægen ifølge kvindens forklaring sine fingre ind under hendes trusser, angiveligt for at tage kvindens puls.

“Jeg synes, forløbet var meget grænseoverskridende. Men jeg sagde ikke fra, fordi det er samtidig var en læge, som der bør være en form for tillidsforhold til,” sagde kvinden under sin vidneforklaring.

Foruden fængsel og en fratagelse af retten til at være læge skal den 30-årige mand betale erstatning til kvinderne.

Anklager Rosa Pape udtaler i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi, at hun er tilfreds med, at der er lagt vægt på “sagens grove karakter”, og at der er tale om “et voldsomt tillidsbrud”.

/Ritzau/

Læs også: Lægebesøget endte som et mareridt: “Han stikker fingrene ind i mig og spørger, om jeg kan lide det”

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Læs også

04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere
02.06.23

Talsperson for utilfredse vognmænd: Der kommer flere aktioner

Vognmændene har ikke opgivet kampen mod vejafgiften for lastbiler, selvom den nu er vedtaget. Talspersonen for de utilfredse vognmænd varsler flere aktioner. ”Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere.” Sådan lyder det fra Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, som ikke mener, at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet