160 danske landmænd er kommet økonomisk i klemme i sagen om Landbrugsstyrelsens håndtering af støttekroner fra EU.
En af dem, Niels Bak veje på Mors, har været nødt til at forhøje sin kassekredit i banken med et sekscifret beløb.
”Ellers kan jeg ikke betale mine regninger”, siger han.
Årsagen er, at Landbrugsstyrelsen, som administrer EU’s milliardstøtte til dansk landbrug, er blevet afsløret i ikke at følge EU’s regler om, hvem der skal have hvor meget i EU-støtte.
Afsløringerne skete i to undersøgelser fra Rigsrevisionen og en advokatundersøgelse, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri satte i gang.
De afslørede ikke alene, at Landbrugsstyrelsen i flere tilfælde med åbne øjne overtrådte EU-reglerne, når EU-milliarder blev fordelt mellem danske landmænd, men også at styrelsen holdt en række tvivlsomme sager skjult og gav ”urigtige og misvisende oplysninger” til Rigsrevisionen, som kulegravede affæren.
Det pinlige forløb tvang landbrugsminister Rasmus Prehn (S) til at sætte en omfattende oprydning i gang i et forsøg på at ”få ryddet op én gang for alle”, som ministeren udtrykte det.
I dag erklærer Rasmus Prehn sig over for Radio4 ”rystet over sagen”, og kalder den ”absolut i den alvorlige ende”.
Oprydningen betyder blandt andet, at Landbrugsstyrelsen skal undersøge ejerforholdene bag alle støttetilsagn tilbage til 2017. Alle sager, hvor landmænd har delt deres bedrift op i flere selskaber og søgt tilskud til dem hver for sig, skal genåbnes og undersøges. Det fremgår af et statusnotat, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri sendte til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 29. juni.
Omfattende oprydning indtil 2024
Gennemgangen skal omfatte alle sager, hvor det er muligt at rejse krav om tilbagebetaling, hvis reglerne for støtte er overtrådt. Foreløbig er ingen krav rejst, men Landbrugsstyrelsen sikrer, at sagerne ikke forældes, lover ministeriet.
Ministeriet forventer – med en række forbehold – at være færdig med at gennemgå sagerne inden udgangen af 2023.
Landbrugsstyrelsen har trods en uges varsel ikke været i stand til at svare på, hvor mange sager siden 2017 der nu skal genåbnes og undersøges for omgåelse af reglerne. Styrelsen har heller ikke svaret på, hvor store beløb, de mange sager drejer sig om.
Men det handler om store tal: Rigsrevisionen har gjort op, at Landbrugsstyrelsen alene i 2019 udbetalte direkte EU-støtte til 32.486 selskaber. I 2.061 tilfælde var der samme ejer bag flere selskaber. De 2.061 selskaber fik tilsammen 888 millioner kroner i EU-støtte. Landbrugsstyrelsen skal genåbne og undersøge alle 2.061 sager for at se, om EU-reglerne blev brudt, da Landbrugsstyrelsen udbetalte støtte.
Og det er bare et år. Styrelsen skal på samme måde gennemgå alle sager fra 2017, 2018, 2020 og 2021. Hvis der er udbetalt støtte til lige så mange selskaber i de år som i 2019, bliver det til flere end 160.000 støttesager, hvoraf 10.000 sager så skal udsøges og vurderes igen.
Landmand tvunget at forhøje kassekreditten
Både EU-Kommissionen og Kammeradvokaten er inddraget i oprydningen for at sikre, at den foregår efter reglerne. I de sager, som er udtaget til kontrol, men hvor støtten endnu ikke er udbetalt, har EU-Kommissionen forbudt de danske myndigheder at udbetale støtten, indtil sagerne er undersøgt.
Det betyder, at 160 landbrugere, som har fået tilsagn om støtte for 2021, først kan få pengene, hvis den nye kontrol slår fast, at støtten til dem ikke omgår EU’s regel.
En af dem er Niels Bak Veje, mælkeproducent på Mors. Han har store beløb i klemme:
”Helt konkret har det betydet, at jeg har været tvunget til at gå til min bank for at få forhøjet min kassekredit med 300.000. Alternativt ville jeg ikke kunne betale mine regninger til tiden. Min bank har heldigvis vist stor forståelse og hjulpet med at stille kreditten til rådighed, men jeg skal naturligvis betale renter af beløbet”, siger Niels Bak Veje.
Han kan komme til at betale renter på den forhøjede kassekredit længe endnu:
”Det er komplicerede sager, og berørte ansøgere må desværre forvente, at det vil trække ud”, advarerede Landbrugsstyrelsen på sin hjemmeside for en måned siden. Styrelsen er ikke siden kommet nærmere på en tidshorisont, fremgår det af et skriftligt svar til Radio4.
Ministeren for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri, Rasmus Prehn (S), har ikke ønsket at stille op til et interview om sagen, men i et skriftligt svar forsikrer han, at ”Landbrugsstyrelsen arbejder målrettet videre med planen, og planens tiltag skal nu have tid til at virke og få effekt, men vi vil naturligvis følge processen tæt og sikre, at vi når helt i mål med vores tiltag.”
Regning kan lande hos skatteyderne
Hvad der skal ske i de sager, hvor landmænd har delt deres bedrift op i flere selskaber for at opnå større tilskud i strid med EU-reglerne, vides lige nu ikke. Landbrugsstyrelsen er ”i gang med at afklare det”, skriver de.
Ingen fra Landbrugsstyrelsens direktion vil stille op til interview om affæren.
Radio4 har bedt om et skriftligt svar på, om Landbrugsstyrelsen kan kræve tilbagebetaling fra landmænd, som har omgået reglerne ved at dele deres bedrift op i flere selskaber for at få mere i støtte, når Landbrugsstyrelsen har selv fravalgt at kontrollere ejerne bag selskaberne. Landbrugsstyrelsen undlod dette, vel vidende at det medførte risiko for omgåelse, og vidste endda i visse tilfælde – som Radio4 fortalte tirsdag – at opdelingen i flere selskaber skete alene for at opnå mere EU-støtte, end reglerne tillader.
”Landbrugsstyrelsens daværende håndtering af kontrollen med omgåelse står ikke i vejen for eventuelle krav om tilbagebetaling af uberettiget modtaget støtte fra tilskudsmodtagere. Ansøgerne må ikke opsplitte deres virksomhed for at opnå et tilskud, der er større, end ansøgeren er berettiget til. I henhold til EU-reglerne er alle tilskudsmodtagere forpligtede til at tilbagebetale modtaget uberettiget støtte”, lyder det skriftlige svar.
I tidligere tilsvarende sager, hvor Landbrugsstyrelsen udbetalte EU-støtte til landmænd i strid med EU’s regler, blev det ikke landmændene, der havde modtaget støtten, som kom til at betale penge tilbage til EU – regningen havnede i stedet hos alle danske skatteydere.
Den hidtil største af den slags sager handlede om EU-tilskud til braklægning af landbrugsjord, hvor Danmark i 2014 ved EU-Domstolen blev dømt til at betale 750 millioner kroner tilbage til EU, fordi Landbrugsstyrelsen, som dengang hed NaturErhvervsstyrelsen, havde givet pengene for arealer, som ifølge EU slet ikke var braklagte, men reelt var naturarealer.
