Nyhedsartikel

Landsholdets hovedsponsor om VM i Qatar: En kedelig ting at blive associeret med

Nicklas Degn

Herrefodboldlandsholdets hovedsponsorer Arbejdernes Landsbank (AL) vil ikke pryde landsholdets trøjer, hvis Danmark skulle deltage i VM i Qatar i dag, og banken vil heller ikke tage VIP-gæster med til slutrunden.

DBU og Arbejdernes Landsbank har en aftale, der løber til og med fodbold-VM, der skal spilles i Qatar i december 2022. Men selv om banken er glad for samarbejdet med DBU, så ser AL noget anderledes på at blive sat i forbindelse med landet Qatar.

Det fortæller bankens branding- og kommunikationsdirektør, Peter Froulund, i programmet “Sportsugen med Elgaard” på Radio4.

“Jeg tror ikke, der er nogen, der synes, den slutrunde skal ligge der (Qatar, red.), og det gør vi heller ikke. At være en del af hele det setup og den kæmpemæssige markedsføringsplatform for slutrunden ønsker vi selvfølgelig ikke at være en del af. Det er en kedelig ting at blive associeret med,” siger han.

“Skal I på trøjen?”

Skulle Danmark kvalificere sig, så finder han det meget sandsynligt, at Arbejdernes Landsbank ikke har sit logo med til slutrunden i ørkenstaten, der er blandt andet har mødt voldsom international kritik for at knægte menneskerettighederne hos migrantarbejdere, der opfører de fodboldstadioner, hvor kampene til slutrunden skal afvikles i 2022.

“Hvis du spurgte mig i dag: Peter, landsholdet rejser til Dubai i morgen. Skal I stå på trøjen, ja eller nej? Så ville svaret være nej.”

Desuden fortæller Peter Froulund, at han ikke kan forestille sig en situation, hvor Arbejdernes Landsbank vil invitere VIP-gæster med til Qatar, hvis landsholdet kvalificerer sig til slutrunden.

“Det er jeg ret sikker på, at jeg med sikkerhed kan sige nu, at det gør vi ikke. Så skal der i hvert fald ske store ændringer. Det kan jeg slet ikke forestille mig. Det er en af de ting, hvor vi synes, at det vil være et besynderligt signal at sende,” siger bankens branding- og kommunikationsdirektør.

“Jeg synes også, det er vigtigt at sige, vi kommer med som samarbejdspartnere med DBU. Vi har et langt og godt samarbejde med DBU på mange områder. Det med at sige, at bare fordi der er VM i Qatar, så kan vi ikke sponsorere DBU, det er jeg ikke sikker på, at jeg synes casen kan bære.”

“Men vi kommer til at tænke over, om vores logo kan være på tøjet. Og hvordan vi skal bruge eller ikke bruge slutrunden, hvis Danmark kvalificerer sig. Det er da noget, der fylder, og som vi kommer til at forholde os til,” siger Peter Froulund til Radio4.

Kviklånslov ændret

Arbejdernes Landsbank har ikke været på landsholdstrøjerne siden september, hvor banken trak sit logo fra sponsoratet som følge af den såkaldte kviklånslov, der trådte i kraft 1. juli. Kviklånsloven forbyder banker der udbyder forbrugslån at reklamere side om side med spiludbydere. Landsholdet havde i forvejen Danske Spils Oddset som sponsor.

Mandag meldte Erhvervsministeriet ud, at loven bliver ændret, så eksempelvis Arbejdernes Landsbank igen kan være på landsholdets trøjer. Lovændringen forventes at træde i kraft til sommer. Hvornår Arbejdernes Landsbanks logo igen er at finde til en landskamp, er endnu uvist.

Hør interviewet i Sportsugen:

Foto: Torben Åndahl/Ritzau Scanpix

Læs også

07.06.23

Venstre: Regeringen vil ikke have skærmforbud

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, vil ændre loven, så børn ikke eksponeres for skærme i dagtilbuddene. Men regeringen vil ikke indføre et skærmforbud, siger Venstres børneordfører. “Der bliver ikke tale om et skærmforbud. Socialdemokratiet, vores regeringspartner, ønsker heller ikke et forbud.” Sådan siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til Radio4. Mandag meldte børne- og…

Læs mere
04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet