Nyhedsartikel

Langelands borgmester: “Der kommer ikke et udrejsecenter på Langeland”

Katrine Volsing

Regeringen har besluttet, at der skal oprettes et nyt udrejsecenter på sydspidsen af Langeland. Her skal bo omkring 130 personer på tålt ophold og udlændinge, der er udvist på grund af fare for statens sikkerhed eller som følge af kriminalitet. Men det kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke hvis det står til Langelands beboere, og Langelands borgmestermener heller ikke, at de skal have et udrejsecenter på øen.

Det udrejsecenter som måske skal placeres på Langeland har vakt stor utilfredshed blandt Langelands beboere.

“Det skan ikke passe, at vi skal have sådan et udrejsecenter på vores ø. Vores lille, dejlige, smukke ø. Det bliver jo truet, der er ikke nogen, der er sikre. Det er jo helt hul i hovedet, mand”, siger Vicky fra Rudkøbing, der var med til det borgermøde, der blev holdt på øen i går.

Og det mener Langelands borgmester bestemt heller ikke.

“Nej, vi skal ikke have noget udrejsecenter på Langeland. Det vil smadre det arbejde, vi har lavet omkring turisme og skade vores bosætning, som er væsentlig for at ændre den sociale sammensætning i befolkningen”, siger Tonni Hansen, borgmester i Langeland Kommune for SF.

Ifølge ham har Langeland endelig fået et positivt omdømme, og det frygter han vil blive smadret ved et udrejsecenter på øen.

“På Langeland har vi igennem en årrække kæmpet for at ændre vores omdømme til det postitive, og vi har fået etableret en masse ting, der trækker mennesker til, så vi nu har en ret stor turisme. Vi er også ved at have succes med vores bosætning ift. at børnefamilier vælger os til. Det her udrejsecenter vil totalt ændre vores omdømme som et sted med kriminelle. Det vil totalt smadre det, som vi har gjort de seneste år”, siger Tonni Hansen, borgmester for SF i Langeland Kommune.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har sagt, at han ikke vil trumfe et udrejsecenter på Langeland igennem, hvis der ikke er flertal for det. Og det lægger Langelands borgmester sin lid til.

“Der kommer ikke et udrejsecenter på Langeland. Langeland ønsker ikke et udrejsecenter, og et flertal i folketinget ønsker ikke et udrejsecenter på Langeland. Jeg sætter min lid til, at det flertal på Christiansborg holder fast i, at det er en dårlig ide at placere et udrejsecenter på Langeland”, siger Tonni Hansen, der er borgmester for SF på Langeland.

Beboere nær udrejsecenter Kærshovedgård har ikke mødt problemer

I Ikast-Brande kommune i Midtjylland ligger allerede udrejsecentret Kærshovedgård. Og det er ikke alle borgere, der har haft en dårlig oplevelse med at bo tæt på det.

“Jeg har ikke mødt nogle problemer. Folk de går stilfærdigt forbi herude og passerer, så jeg er ikke stødt på noget. Jeg kan godt forstå, de (borgerne på Langeland, red.) har de der frustrationer. Det havde vi også, dengang de skulle komme, og der var stort borgermøde, og vi satte hængelåse på vores skure og låste dørene, som vi jo ikke plejede at gøre, men det viste sig sidenhen at det ikke var nødvendigt”, siger Inge Larsen, der bor tæt ved Kærshovedgård.

Og hun er ikke ene med sin holdning.

“Vi var da hellere fri for at have dem, men altså det er forskelligt, hvordan man bliver ramt. Her hvor vi bor, der går de bare forbi. Vi har egentlig ikke gener af dem på den måde. Vi har lært at leve med det”, siger Frede Rahbech, der heller ikke bor langt fra udrejsecentret i Ikast-Brande Kommune.

Borgmester for Venstre i Ikast-Brande Kommune, Ib Lauritsen, ønsker dog ikke som sådan at give gode råd til Langeland, hvis de ender med at få et udrejsecenter.

“Jeg vil gerne være flink og sige, at det ikke er et problem, men det mest udprægede ved at have sådan et center, det er en frygtsituation, og det er en følelse af, hvordan befolkningen har det”, siger han til Radio4 Morgen.

Det nye udrejsecenter Holmegaard ligger lidt uden for Bagenkop på Sydlangeland skal blandt andet være med til at løse problemerne med utryghed omkring det nuværende udrejsecenteret Kærshovedgård, der ligger i Midtjylland. Her bor afviste asylansøgere lige nu side om side med kriminelle udlændinge, der er udvist af Danmark.

Hør interviewet med Tonni Hansen, borgmester for SF på Langeland og borgmester for Venstre i Ikast-Brande Kommune, Ib Lauritsen, her:

Læs også

29.09.23

Værste iltsvind i over 20 år: ”En tragedie for dansk havmiljø”

Iltsvindet i de danske farvande er i år så voldsomt, at fisk og andre havorganismer i endnu større områder end tidligere dør af iltmangel. En helt ny rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi konkluderer det værste iltsvind i de danske farvande siden 2002. Det har katastrofale konsekvenser for fiskene og miljøet i de…

Læs mere
28.09.23

Tidligere Etisk Råd formand efterlyser mænds rettigheder i abortdebat

Mænds rettigheder er blevet forsømt i den debat, som de nye abortanbefalinger har skabt. Det mener den tidligere formand for Etisk Råd Gorm Greisen. Grænsen for den frie abort for kvinder har været diskuteret, efter Etisk Råd tirsdag anbefalede at hæve abortgrænsen til 18. graviditetsuge. Gorm Greisen, der er tidligere formand for Etisk Råd, hilser…

Læs mere
27.09.23

Booking.com skylder millioner til kunder – Horesta truer med sagsanlæg

Stribevis af danske hoteller og overnatningssteder har de seneste måneder berettet om manglende betaling fra bookingplatformen Booking.com. Det får brancheorganisationen for hoteller og restauranter til at true med sagsanlæg, hvis ikke selskabet har betalt kunderne tilbage indenfor to dage. Det skriver Turistmonitor. Dansk Erhverv har modtaget henvendelser fra knap 200 overnatningssteder om manglende betaling fra…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet