Lars Boje Mathiesen er et skridt nærmere formandsposten i Nye Borgerlige

Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige taler med pressen efter regeringsforhandlinger på Marienborg i Kongens Lyngby tirsdag den 8. november 2022.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

17. januar 2023

kav@radio4.dk

kav@radio4.dk

Lars Boje Mathiesen er kommet et betydeligt skridt nærmere at kunne kalde sig ny formand for Nye Borgerlige efter næste folketingsvalg.

Det står fast, efter at partiet tirsdag eftermiddag har holdt et ekstraordinært generalforsamling for hovedbestyrelsens medlemmer.

Her meldte Lars Boje Mathiesen sit kandidatur til formandskabet som den eneste kandidat.

Og det kom ikke som en overraskelse for Rune Bønnelykke, der er bestyrelsesmedlem i Nye Borgerliges hovedbestyrelse, og derfor også sad med ved mødet.

“Lars har været med fra start og eftersom Pernille vil give faklen videre, så er han jo en af de naturlige arvtagere til formandsposten”, siger han til Radio4.

Udover at sige tillykke til Lars Boje Mathiesen gik det meste af tiden til mødet ifølge Rune Bønnelykke med planlægning af et ekstraordinært årsmøde.

“Det er ikke helt nemt, når det skal afholdes så hurtigt. Der er alligevel nogle mennesker, der skal stuves sammen. Umiddelbart ser det ud til at vi lander i Fredericia d. 7.”, siger han.

Det er d. 7. februar, at mødet finder sted, og det er her partiets nye formand bliver valgt.

Radio4 har været i kort kontakt med Lars Boje Mathiesen, som bekræfter sit kandidatur og ser frem til mødet den 7. februar.

Du kan høre Lars Boje Mathiesen uddybe i Radio4 Morgen onsdag morgen klokken 8:34.

 

Afspiller nu

NYHEDERNE PÅ RADIO4

10:00
10:10