Nyhedsartikel

Madhistoriker: Lad os få nikålssuppen tilbage på påskemenuen

Katrine Volsing
kav@radio4.dk

Påsken er kendt for blandt andet at byde på lam og ‘skidne æg’, men der er også andre madtraditioner, der er stærkt forbundet til påsken.

“Skærtorsdag spiste man nikålssuppe, bestående af ni slags grønt. Hvis det var tidligt på påsken, skulle madmor være kreativ, for hun skulle ud og finde ni slags grønt, lige fra græsstrå til små knopper. Spiste man det, sagde overtroen, at man ville komme igennem næste år uden alvorlig sygdom”, siger madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum, Bettina Buhl.

Og hvis det står til hende så skal netop nikålssuppen tilbage på menuen:

“Det jeg godt kan lide ved nikålssuppen er, at man skal ud i naturen og sanke for at finde ni slags grønt, og det kræver samarbejde skal også samarbejde. Så er den også spartansk, den er enormt klimavenlig og lever fint op til kostrådene. Og så markerer den en periode i historien, hvor vi var underlagt naturens luner, for det var man i påsken”, siger hun.

Nikålssuppens forbindelse til overtroen er også en af grundene til, at Bettina Buhl nævner netop den, som en ret der bør være en del af påskemenuen i dag.

“Det var så meget overtro i påsken. Bedst som alt er mørkt og koldt og trist og uden farve, så kommer varmen tilbage, solen står højt på himlen igen og dyrene begynder at levere unger og naturen genopstår. Det var så magisk, at det kun kunne være overtro, der kunne forklare det. Så man satte bl.a. stål rundt om sit hus, for der måtte være hekse på besøg. Med en god servering af nikålssuppen, så tror jeg, at man kan få de her sjove fortællinger omkring påsken frem. Man kan fortælle, hvordan man troede på, at alene indtagelse af nikålssuppen en skærtorsdag ville holde sygdomme væk. Whats not to like?”, siger hun.

Hør interviewet med Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum:

De danske årstidstraditioner er generelt markeret gennem mad, fortæller hun.

”Mortens aften skal vi have andesteg og til fastelavn har vi fastelavnsboller. Vi spiser noget forskelligt for at markere de her årstider. Og kigger vi tilbage til den selvforsynende husholdning, som vi har levet af i generationer, så er det det, man havde til rådighed på det daværende tidspunkt, der markerer, hvad vi spiser”, siger Bettina Buhl.

De ‘skidne æg’, og de andre æggeretter som fyldte og fylder i påskedagene, skyldtes altså, at æg endelig var tilgængelige igen.

“Det består af mælkestuvning med sennepssovs, hvori der er lagt smilende æg. Og det er en rigtig forårsbebuder. Endelig havde man mælk til rådighed fordi køerne kælvede på det her tidspunkt, og æg var igen til rådighed, og det så man frem til. Endelig var der nye forsyninger i fadeburet. Man havde spist de tørrede ingredienser, som tørret kød og tørrede ærter, og nu var der friske forsyninger”, siger hun.

Foto: Winkelmann/Sofood/Ritzau Scanpix

Læs også

07.12.22

Folkeskole må vælge: Frysende elever eller dårligt indeklima

Når valget står mellem at holde varmen eller holde et godt indeklima, så er skoleleder på Espergærde Skole i Nordsjælland, Andreas Elkjær, ikke i tvivl – han vælger varmen. Valget er opstået, efter at skolen har skruet temperaturen ned på 19 grader. Samtidigt er skolens lokaler så gamle, at hvis de bruger ventilationsanlægget ryger temperaturen…

Læs mere
07.12.22

De skal lære at elske hinanden – ellers dør deres regering

Jakob Ellemann-Jensen og Mette Frederiksen er klar over, at de kommer til at begå løftebrud, hvis de går i regering sammen. Det forbereder de nu vælgerne på. Det skal siges til Jakob Ellemann-Jensens ros, at han er ærlig om sit opsigtsvækkende kursskifte, hvis han ender med at føre Venstre i regering med ærkefjenden: Socialdemokratiet. ”Lad…

Læs mere
06.12.22

Møgluder og homosvin: Hadbeskeder i gymnasiernes blå bog

Det er ikke med glæde, at man mindes sin tid på gymnasiet, hvis den blå bog er fyldt med ord som ”dildo-tøs”, ”homo-svin”, ”rundetrunte” og ”møg-luder”. Men sådan er skæbnen for flere elever. Det viser en undersøgelse fra Kvinfo, der er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. En af dem, for hvem den blå bog…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet