Påsken er kendt for blandt andet at byde på lam og ‘skidne æg’, men der er også andre madtraditioner, der er stærkt forbundet til påsken.
“Skærtorsdag spiste man nikålssuppe, bestående af ni slags grønt. Hvis det var tidligt på påsken, skulle madmor være kreativ, for hun skulle ud og finde ni slags grønt, lige fra græsstrå til små knopper. Spiste man det, sagde overtroen, at man ville komme igennem næste år uden alvorlig sygdom”, siger madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum, Bettina Buhl.
Og hvis det står til hende så skal netop nikålssuppen tilbage på menuen:
“Det jeg godt kan lide ved nikålssuppen er, at man skal ud i naturen og sanke for at finde ni slags grønt, og det kræver samarbejde skal også samarbejde. Så er den også spartansk, den er enormt klimavenlig og lever fint op til kostrådene. Og så markerer den en periode i historien, hvor vi var underlagt naturens luner, for det var man i påsken”, siger hun.
Nikålssuppens forbindelse til overtroen er også en af grundene til, at Bettina Buhl nævner netop den, som en ret der bør være en del af påskemenuen i dag.
“Det var så meget overtro i påsken. Bedst som alt er mørkt og koldt og trist og uden farve, så kommer varmen tilbage, solen står højt på himlen igen og dyrene begynder at levere unger og naturen genopstår. Det var så magisk, at det kun kunne være overtro, der kunne forklare det. Så man satte bl.a. stål rundt om sit hus, for der måtte være hekse på besøg. Med en god servering af nikålssuppen, så tror jeg, at man kan få de her sjove fortællinger omkring påsken frem. Man kan fortælle, hvordan man troede på, at alene indtagelse af nikålssuppen en skærtorsdag ville holde sygdomme væk. Whats not to like?”, siger hun.
Hør interviewet med Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum:
De danske årstidstraditioner er generelt markeret gennem mad, fortæller hun.
”Mortens aften skal vi have andesteg og til fastelavn har vi fastelavnsboller. Vi spiser noget forskelligt for at markere de her årstider. Og kigger vi tilbage til den selvforsynende husholdning, som vi har levet af i generationer, så er det det, man havde til rådighed på det daværende tidspunkt, der markerer, hvad vi spiser”, siger Bettina Buhl.
De ‘skidne æg’, og de andre æggeretter som fyldte og fylder i påskedagene, skyldtes altså, at æg endelig var tilgængelige igen.
“Det består af mælkestuvning med sennepssovs, hvori der er lagt smilende æg. Og det er en rigtig forårsbebuder. Endelig havde man mælk til rådighed fordi køerne kælvede på det her tidspunkt, og æg var igen til rådighed, og det så man frem til. Endelig var der nye forsyninger i fadeburet. Man havde spist de tørrede ingredienser, som tørret kød og tørrede ærter, og nu var der friske forsyninger”, siger hun.
Foto: Winkelmann/Sofood/Ritzau Scanpix
