Nyhedsartikel

Mange besvimelser rundt omkring på vaccinationscentre kan afværges med vand

Katrine Volsing

Landets vaccinationscentre har store udfordringer med patienter, som besvimer under vaccinationen. Men det kan let afværges. Det er erfaringen fra vaccinationscentret i Ballerup.

I løbet af de seneste uger har en stor del af landets vaccinationscentre oplevet flere tilfælde af patienter, som får det skidt og måske endda besvimer, når de ser synet af en nål eller mærker et stik i skulderen. Det viser en rundringning til flere af de store vaccinationscentre rundt om i landet, som vi har foretaget her på Radio4. På Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg rammes cirka ti personer ud af 2000 hver dag. I Skanderborg besvimer op mod 15 hver dag ud af cirka 1400 patienter. Og ifølge Region Nordjylland regner man med, at omkring 1-2 procent af de vaccinerede vil opleve ubehag under selve vaccinationen.

Det drejer sig om “vasovagale anfald”, som kommer ved synet af blod, ved smerter eller ved at blive udsat for angst. I disse situationer kan ens blodtryk falde, samtidig med at pulsen bliver lav, og så besvimer man, fordi blodet løber fra hjernen.

Men det er ikke kun dem, der skal have en nål stukket i armen, der får det dårligt. Det siger Svend Hartling, der er chef for vaccinationscentret i Ballerup, intern mediciner og tidligere koncerndirektør i Region Hovedstaden:

“Man får det jo også, selvom man ikke selv er den, der bliver udsat for det. Jeg tror, alle kender mennesker der siger: ‘jeg kan ikke tåle at se blod’. Hvis der er en, der kommer til skade i sommerhuset kan det være, det er partneren, der besvimer, fordi man ser blod. Det er altså en meget hyppig årsag til besvimelse; det er nok den hyppigste årsag overhovedet”, siger han til Radio4 Morgen.

Løsningen på besvimelser er vand

I vaccinationscentret i Ballerup er de meget opmærksomme på problemet.

“Vores personale spørger, om du har spist og drukket og om du føler dig godt tilpas, og er der den mindste tvivl, så kommer folk hen og ligge, når de får vaccinationen”, siger Svend Hartling, der er chef for vaccinationscentret i Ballerup, intern mediciner og tidligere koncerndirektør i Region Hovedstaden.

Ellers er opskriften på løsningen meget simpel. Det er nemlig vand:

“Alle tilbydes noget at drikke, når de skal vente det der kvarters tid. Og så forsvinder det lille ubehag som de måske ville have. Og efter vaccinationen får alle tilbudt vand og drikke, og det har hjulpet utroligt meget. Vi har meget få, der besvimer nu”, siger han til Radio4 Morgen.

Hvis man bliver dårlig alligevel, bliver der naturligvis taget hånd om det:

“Vi får dem ned at ligge på gulvet og løfter deres ben, og så er de hurtige til at få plads igen. Og så følger vi dem typisk ind på et leje og beholder dem et kvarter mere for at sikre, at de er kommet godt igennem det,” siger han.

Dog koster det ekstra ressourcer:

“Vi har ca. to mand stående kontinuerligt og lave små vandglas til 4000 mennesker i løbet af dagen, men det hjælper altså godt, og vi synes ikke, vi har problemet længere”, siger han til Radio4 Morgen,

Det rammer de unge

Der er nogle ting, der øger risikoen for vasovagale anfald.

“Hvis man ikke har spist og drukket, hvis man har fået for meget alkohol, hvis man er træt – det er alt sammen med til, at man lettere får sådan et anfald”, siger Svend Hartling, der er chef for vaccinationscentret i Ballerup, intern mediciner og tidligere koncerndirektør i Region Hovedstaden.

Og så er der også en bestemt aldersgruppe, der rammes:

“Det er typisk yngre mennesker, der får det her. Det er noget, der forsvinder med alderen”, siger han.

Derfor er de ekstra opmærksomme på netop de yngre, der kommer for at få en vaccination.

“Hvis vi ser en ung person, spørger vi, om de har spist og drukket og hvis de ikke har, så får de vand”, siger han.

Hør interviewet med Svend Hartling, der er chef for vaccinationscentret i Ballerup, intern mediciner og tidligere koncerndirektør i Region Hovedstaden, her:

 

Læs også

29.05.23

Moderaterne-profil brød reglerne: Trak fortrolige oplysninger om udsatte klienter ud til sig selv

En ny sag rammer nu Moderaternes ordfører for udsatte mennesker, Nanna W. Gotfredsen, der ifølge Ekstra Bladet har brudt reglerne for datasikkerhed. “Jeg begik en fejl,” lyder det fra folketingsmedlemmet.  Mens Moderaternes folketingsmedlem Nanna W. Gotfredsen var suspenderet fra sin rolle som daglig leder i Gadejuristen, begyndte hun i strid med reglerne at hive fortrolige…

Læs mere
27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet