Nyhedsartikel

Mangel på taxachauffører rammer især landområderne

Amanda Holmen
amho@radio4.dk

Der mangler taxachauffører i hele landet, men det kan særligt mærkes uden for de større byer, hvor det kan være svært at få en taxa hjem en sen nattetime. Sådan lyder det fra Dansk Persontransport.

Hvis du bor uden for landets større byer, så kan det være svært at skaffe en taxa, når du eksempelvis skal hjem efter en festlig aften.

Ifølge Dansk Persontransport, der er brancheforening for bus- og taxivognmænd herhjemme, så mangler der omkring 500-600 taxachauffører i hele landet.

Det går hårdest ud over landområderne, hvor der i forvejen er få chauffører:

”Det er klart, at det kan mærkets mest i de områder, hvor der ikke er mange taxaer i forvejen. Dér slår manglen på chauffører hårdere igennem. Der kan man komme til at vente i længere tid, eller måske kører der slet ikke nogen taxaer på de skæve tidspunkter f.eks. om natten,” siger Trine Wollenberg, der er vicedirektør i Dansk Persontransport med ansvar for blandt andet taxikørsel.

Hør hele interviewet med Trine Wollenberg her:

Søren Rasmussen, der bor i Skallebølle ved Vissenbjerg i Assens Kommune på Fyn, kender også til, at det kan være svært at få en taxa, når man har brug for det.

”Hvis jeg har været i byen eller været sammen med en kammerat og har fået lidt for meget at drikke, så er en taxa hjem ofte den eneste løsning. Men der kan tit gå to timer før den kommer, og jeg har også oplevet, at den slet ikke kommer,” siger han.

Han er bekymret for, at det en dag betyder, at nogen vælger at tage deres egen bil, selvom de har drukket:

”Vi er jo ude på landet, og hvis du bliver smidt ud af et værtshus, fordi det lukker, og du ikke ved, hvornår taxaen kommer, og ens bil holder lige ved siden af, så kan man godt blive fristet til at tage den,” siger Søren Rasmussen.

Hør hele interviewet med Søren Rasmussen her:

Påvirker landområderne negativt

Det kan være med til at gøre det mindre attraktivt at bo i landområderne, lyder det fra Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd:

”Muligheden for at kunne få en taxa spiller ind sammen med muligheden for at kunne tage offentlig transport. Og det har særligt en betydning for unge mennesker, som ikke selv har kørekort endnu, og ældre som måske ikke længere har bil,” siger han.

Hør hele interviewet med Steffen Damsgaard her:

Hos Dansk Persontransport tror Trine Wollenborg, at det kan løse en del af udfordringen, hvis man planlægger sin kørsel.

”Som forbruger er det en god idé at forberede sig. Man er måske vant til, at en taxa har været en slags her-og-nu-bestilling. Men man skal nok vænne sig til, at sådan er det ikke nødvendigvis længere. Og hvis man forbereder sin kørsel og bestiller en taxa i god tid, så er det vores oplevelse, at ens behov ofte godt kan efterkommes.”

Læs også

20.03.23

Tjen tusindvis af kroner på genbrug 

Hvis du ikke allerede er typen, der sælger dine brugte møbler, tøj, gadgets og hvad du ellers har liggende og ikke bruger mere, så kan det virkelig godt betale sig at komme i gang. Ifølge det årlige Genbrugsindeks foretaget af DBA så ligger danskerne inde med ting, de ikke bruger, som i gennemsnit kan sælges…

Læs mere
20.03.23

Organisationer kan ikke vente længere: Sundhedsstyrelsen skal lave anbefalinger om børns tid på skærm

Børns Vilkår og Red Barnet kritiserer Sundhedsstyrelsen, fordi de ikke har lavet anbefalinger for, hvor lang tid børn bør bruge på en skærm. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lavede anbefalinger i 2019, men Sundhedsstyrelsen har ifølge et baggrundsnotat ikke fundet det muligt at udlede lignende tidsmæssige anbefalinger for målgruppen i de danske anbefalinger. Når aftensmaden skal laves, og…

Læs mere
19.03.23

Schweizisk storbank køber Credit Suisse for 23 milliarder

Den schweiziske storbank UBS opkøber sin rival Credit Suisse. Det oplyser landets centralbank. Prisen er tre milliarder franc, meddeler de to banker. Det svarer til knap 23 milliarder kroner. UBS’ oprindelige bud lød på én milliard franc. Forhandlinger om opkøbet har stået på i weekenden med det mål at have en aftale på plads, inden…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet