Nyhedsartikel

Masser af penge på højkant i årsopgørelsen for 2022

Susanne Diekema
sudi@radio4.dk

Der er i dag kæmpestor interesse for hjemmesiden for Skat.dk. Endnu flere danskere end sidste år har klikket sig ind på deres årsopgørelse for at få at vide, om de skal have penge tilbage eller måske af med endnu mere i skat, end de allerede har betalt. Der kan være mange penge at hente for de fleste, typisk får tre ud af fire penge tilbage, når årsopgørelsen ligger klar, og for nogle er der endnu flere penge at hente, hvis der skal opdateres for eksempel et glemt kørselsfradrag, som er et af de største fradrag, vi har.

Indtil i formiddags klokken 10 havde der allerede været mere end 820.000 logget på TastSelv, siden fredag aften klokken 18, hvor der har været mulighed for at smugkigge oplysningerne, selv om det officielt først er fra mandag, at årsopgørelsen er færdig, oplyser Skattestyrelsen.

Styrelsen kan se, at flere borgere i år klikker mere rundt, når de først kommer gennem køen. Det glæder underdirektør i Skattestyrelsen Jan Møller Mikkelsen, at flere gennemgår deres oplysninger, retter eller tilføjer, hvis det er nødvendigt.

– Her er det særligt kørselsfradraget, de kigger på, og det er også meget relevant, for det er et af de største fradrag, vi har. Sidste år var der 1,2 millioner danskere, der havde fradraget med et gennemsnitsfradragsbeløb på 15.000 kroner. 15.000 kroner kan godt gøre en stor forskel for, om man skal have penge tilbage eller betale restskat, så det er et af de vigtige fradrag, siger han og regner med, at op imod 3 millioner vil kigge på årsopgørelsen i løbet af weekenden.

Skattestyrelsen ved endnu ikke, hvor mange der får penge tilbage eller skal betale restskat. Sidste år blev der i april udbetalt 20 milliarder kroner i overskydende skat, mens der blev hentet 8,5 milliarder kroner ind.

Hør om årsopgørelsen i vores nyheder:

Læs også

28.03.23

Landmænd vil anlægge solceller – professor kalder det spild af god landbrugsjord

Mange landmænd drømmer om at dække nogle af deres marker med solceller i stedet for afgrøder. Men hvis man fylder markerne med solceller, kommer man til at mangle landbrugsjord. Og med en stigende interesse hos landsmændene for at opstille solceller, kan vi stå overfor et problem. Det siger Jørgen E. Olesen, der er professor ved…

Læs mere
28.03.23

Tabita Mortensen blev abortturist i Sverige: “Jeg følte mig voldtaget af systemet”

Hvert år rejser danske kvinder til udlandet for at få aborter, som de ikke kan få i Danmark. En af dem er Tabita Mortensen. Hun blev gravid, selvom hun i over 20 år har brugt p-piller og altid har vidst, at hun ikke vil være mor. Hun mener, at abortloven skal ændres. Tabita Mortensen havde lige…

Læs mere
27.03.23

Ni ud af ti får nej til vaccine-erstatning

Langt de fleste, der søger erstatning for helbredsskader efter covid19-vaccine, får afslag. Hos Patienterstatningen har 109 ansøgere fået erstatning, mens 1080 er blevet afslået. Afslagene skyldes oftest, at de faglige eksperter hos Patienterstatning ikke ser tilstrækkeligt bevis for, at det givne helbredsproblem skyldes vaccinen. Theresa Dam Andersen er advokat og partner hos LRP Advokater i…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet