Nyhedsartikel

Mattias Tesfaye afløser Hækkerup som justitsminister

Ritzau

Mattias Tesfaye (S) bliver justitsminister. Kaare Dybvad Bek (S) afløser Tesfaye og bliver udlændinge- og integrationsminister, mens politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) afløser Dybvad Bek og bliver indenrigs- og boligminister.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse mandag morgen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer ændringer i regeringen for dronningen klokken 10 mandag.

Regeringsrokaden finder sted, efter at Nick Hækkerup (S) søndag aften trådte tilbage som justitsminister og annoncerede, at han forlader dansk politik. Fra 1. juni tiltræder han jobbet som direktør for Bryggeriforeningen, meddelte han på Facebook.

“Jeg er yderst taknemmelig for, at Socialdemokratiet i alle årene har givet mig muligheden for at gøre en forskel og flytte tingene i den retning, som jeg og vi sammen troede på.”

“Jeg er klar over, at mit valg om at stoppe i politik af mange sikkert vil blive fortolket som en utilfredshed. Men det vil ikke være en rigtig læsning,” skrev Hækkerup i opslaget på Facebook.

Her uddyber han beslutningen med, at han igennem den seneste tid “har mærket en voksende trang til at blive udfordret på nye måder”.

Det er blot tre måneder siden, at statsministeren skulle ud i samme disciplin. Dengang udløste Benny Engelbrechts stop som transportminister en ministerrokade.

Tesfaye, som nu for alvor rykker op i hierarkiet i regeringen, har haft rigeligt at se til som udlændinge- og integrationsminister. Han har blandt andet stået i spidsen for at lave en aftale om Rwanda omkring et modtagecenter i det afrikanske land. Den opgave er ikke løst endnu og skal køres til ende af Dybvad Bek.

Desuden har Tesfaye haft rigeligt at se til i forhold til de fordrevne ukrainere, der er kommet til Danmark efter den russiske invasion.

Tempoet for Tesfaye bliver næppe sat ned i Justitsministeriet. Her overtager han blandt andet den højt profilerede sag om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Her blev den hjemsendte chef for FE, Lars Findsen, anholdt og sigtet for at have lækket oplysninger. Senere blev også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sigtet for læk.
/ritzau/

Foto: Katrine Hørup Noer/Ritzau Scanpix

Læs også

27.06.22

Rejselysten er tilbage

Ifølge flere rejsebureauer er der solgt markant flere rejser denne sommer end sommeren før corona. Men hvis man er en af dem, der skal flyve på ferie den kommende tid, så skal man væbne sig med tålmodighed, lyder det fra luftfartsanalytiker. Danskerne har i den grad fået rejselysten tilbage efter corona. Ifølge rejsebureauet TUI har…

Læs mere
26.06.22

Kronprinsparret dropper Herlufsholm

Prins Christian stopper på Herlufsholm, og prinsesse Isabella starter ikke som planlagt i 9. klasse på skolen efter sommerferien. Det fremgår af en udtalelse fra kronprinsparret på kongehusets hjemmeside. Beslutningen er truffet i kølvandet på den massive kritik af skolen. Senest har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) kritiseret Herlufsholm i en foreløbig vurdering af…

Læs mere
25.06.22

Norge hæver trusselsniveauet til det højeste efter nattens masseskyderi

Det norske politis efterretningstjeneste, PST, hæver trusselsniveauet efter et dødeligt skyderi i Oslo i nat. Det meddeler chefen for PST, Roger Berg, på et pressemøde. Det bliver hævet fra det nuværende niveau på tre op til fem, som er det højeste niveau på skalaen. PST begrunder det øgede trusselsniveau med, at man tidligere har set,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet