Asger Christensen, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, erkender, at han ikke har gjort nok for at komme problemet med pantfrie dåser ved grænsen til Tyskland til livs. Det fortæller han til Radio4.
Sagen er taget op, fordi EU-domstolens generaladvokat for nylig vurderede, at grænsekøbmændene fortsat skal have lov til at sælge pantfrie dåser til de danske grænsehandlende.Dermed vurderer han, at Dansk Erhvervs klagesag tilbage fra 2019 om, at grænsekøbmændene salg af pantfrie dåser er i strid med EU-reglerne skal afvises og ikke har noget på sig.
Vurderingen betyder ikke noget juridisk, men i to ud af tre sager ender afgørelsen med at være den samme som generaladvokatens vurdering. Afgørelsen i sagen falder endegyldigt til sommer.
Og dét ærgrer Asger Christensen, der har arbejdet over 40 år som landmand i nærheden i Kolding og har set med egne øjne, hvordan dåserne ligger og flyder i den danske natur.
“Mange af de pantfri dåser ender i naturen og på mine marker. Det har vi bøvlet med i mange år, og vi har ikke fundet en løsning endnu. Men det er påkrævet, at vi finder en løsning,” siger han til Radio4.
Men han erkender samtidig, at han ikke har gjort nok for at få gjort noget ved problemet.
“Jeg har brugt fire år, og det er ikke kommet på øverste hylde på dagsordenen endnu. Og det erkender jeg.”
Hør interviewet med Asger Christensen, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, her:
Tilbage i maj 2019 lige op til Europa-Parlamentsvalget sagde Asger Christensen følgende til DR.
“Vi er simpelthen nødt til at gøre noget ved det her miljøsvineri, som vi ser rigtig mange steder i Danmark og også i EU. Dagsordenen er en helt anden nu, end den var for tre år siden. Der tænkte man ikke så meget på genbrug og miljøsvineri.”
Tre år senere er der stadig ikke sket noget, men Asger Christensen vil gøre sit for at få gjort noget ved det nu.
“Jeg vil gøre mit, for at vi får det op på dagsordenen, så vi får løst den her udfordringen på EU-niveau, så dåser og andet ikke ligger og flyder rundt om i naturen,” siger han til Radio4.
Han fortæller, at måden at løse det på, er ved at lave et europæisk gældende system.
“Hvis det her skal virke, skal det vedtages på europæisk niveau. For hvis jeg køber en flaske i Tyskland skal den kunne pantes i Danmark og omvendt. Det nytter ikke, at hver enkelt land vedtager noget, for hvis hvert enkelt land vedtager noget, så har vi 27 modeller på, hvordan pant skal indløses. Derfor er det et EU-anliggende, hvis det skal virke,” siger han.
Radio4 har været i kontakt med grænsehandelssammenslutningen IGG, der repræsenterer grænsekøbmændene. Deres formand, Erik Holm Jensen, udtaler følgende.
‘Vi har ingen kommentar, før der falder dom i sagen til sommer. En dom vi i øvrigt ser frem til’
Danmarks Naturfredningsforening oplyser, at godt 90 procent af de dåser, der efterlades i det syd- og sønderjyske, stammer fra drikkevarer, som ikke er mærket med pant. En aluminiumsdåse kan ligge i naturen i cirka 500 år, før den forgår.