Nyhedsartikel

Mens Danmark lukker op, lukker Sverige ned

Anne Phillipsen
anp@radio4.dk

Imens Danmark taler om genåbningsplaner og næste skridt i åbningen af det danske samfund, er flere steder i Sverige i stedet i gang med at lukke ned igen.

Det sker med frygt for en tredje bølge af coronavirusset.

Det fortæller Jesper Zølck, der er korrespondent bosiddende i Stockholm i Sverige:

“De kommer i Sverige fra et niveau, hvor rigtig mange ting er åbne. Alle børn går i skole, man kan gå på restaurant og blive klippet. Så de kommer fra et helt andet niveau end i Danmark. Men i øjeblikket frygter man den tredje bølge. Især mutationerne,” siger Jesper Zølck til Radio4 Morgen.

Ifølge Jesper Zølck sker de nye restriktioner i Sverige især på regionalt niveau i øjeblikket:

“I Stockholm, hvor jeg er, sagde regionen i går, at man anbefaler at bære mundbind flere steder. Hidtil har der ikke været krav om mundbind, og anbefalingerne er begrænset til myldretiden. Nu vil man gerne udvide det, så det også er nogle arbejdspladser og kollektivtrafikken.”

Nogle regioner i Sverige er også begyndt at lukke de ældre klasser. Derudover har Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell, lagt op til, at der vil komme flere restriktioner:

“Man forventer, at der i løbet af i dag vil komme yderligere restriktioner. Og så ved vi også, at regeringen nu er begyndt at arbejde med lovgivning, som skal gøre det muligt for eksempel at lukke fitnesscentre ned. Det vil være nyt. Man har ikke tidligere haft de samme politiske muskler til at gøre det, som man også har gjort det i Danmark,” siger Jesper Zølck.

Hør Jesper Zølck fortælle om situationen i Sverige i Radio4 Morgen her:

Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet