Nyhedsartikel

Midtjyder mister hurtig forbindelse til København: EU’s skyld, siger direktør

Mads Anneberg og Anne Phillipsen
anp@radio4.dk

Det er under al kritik, at EU har underkendt en hjælpepakke, som var på vej med penge til trængte flyselskaber, mener flyselskabet DAT.

Der langt fra Midtjylland til hovedstaden – og nu er der blevet endnu længere.

Flyruten fra Karup til København, som eller plejer at være en hurtig forbindelse på tværs af landet, er blevet midlertidigt nedlagt.

Flyselskabet DAT har nemlig i første omgang indstillet flyvningerne frem til nytår.

På grund af coronakrisen havde DAT set frem til at få del i Folketingets hjælpepakke til de små danske flyselskaber.

Men hjælpepakken er blevet underkendt af EU-Kommissionen, og derfor har flyselskabet nu set sig nødsaget til at lukke Karup-København-ruten.

Det fortæller direktør for DAT, Jesper Rungholm.

”Der var ganske enkelt ikke passagerer nok nu til at opretholde ruten. De omkostninger, der er ved at flyve ruteflyvning, er ganske store. Indtægterne fra de 15-20 mennesker, der var med hver afgang, rakte ikke engang til at betale for de direkte driftsomkostninger,” siger Jesper Rungholm til Radio4 Morgen.

DAT har i første omgang indstillet flyvningerne frem til nytår. Det betyder, at flyruten fra Karup til København, som eller plejer at være en hurtig forbindelse på tværs af landet, er blevet midlertidigt nedlagt.

Og det er et problem, mener H.C. Østerby, der er socialdemokratisk borgmester i Holstebro Kommune og bestyrelsesformand for Midtjyllands lufthavn.

Han mener, at flyvningerne til København har stor betydning for erhvervslivet i området.

”Vi står midt i produktionsdanmark, hvor de store eksportvirksomheder ligger. Vi er meget afhængige af at kunne komme til København. Det er vores livsnerve, at vi har lufthavnen, og at vi kan komme hurtigt til København og hjem igen – eller ud i den store verden,” siger HC. Østerby til Radio4 Morgen.

“Det er en grotesk situation”

Aftalen om støtte til flyselskaberne blev underkendt af EU-Kommissionen, fordi den ville stride mod statsstøttereglerne.

DAT var nemlig ikke berettiget til den type støtte, fordi virksomheden ikke havde lidt et tab under corona-nedlukningen.

Og det ærgrer direktør Jesper Rungholm.

”Det er en grotesk situation, vi er i, fordi vi for en gangs skyld oplever, at Folketinget og de ansvarlige partier er kommet overens med en rigtig fornuftig hjælpepakke. Den ville have betydet, at vi havde fløjet mellem seks og syv daglige afgange, siger Jesper Rungholm og fortsætter:

”Der er bare det lille problem, at man i EU var kommet til den konklusion, at corona i Danmark er overstået, og derfor må man ikke understøtte ruten, som man måtte i andet kvartal.”

Andreas Steenberg, der er transportordfører for Det Radikale Venstre, mener ikke, at ordningen kunne have reddet flyruten fra Karup til København.

”DAT ville ikke kunne have fået penge for ordningen alligevel, fordi DAT har klaret sig økonomisk rigtig godt igennem coronakrisen. Den ordning, vi forsøgte at få igennem, var lavet sådan, at dem med underskud kunne få penge,” siger Andreas Steenberg til Radio4 Morgen.

Men det argument er direktør hos DAT, Jesper Rungholm, uenig i.

”Det er i nedlukningsperioden, hvor vi har sendt alle folk hjem og er på kompensationsordning. Der er vi, fordi vi har skåret fuldstændigt ind til benet, lykkedes med at skære vores omkostninger ned og få kompensationspakken op at stå i andet kvartal. Så der har vi ikke noget tab. Nu kører vi med gigant-tab i efteråret på ruterne,” siger Jesper Rungholm.

 

Hør interviewet med Jesper Rungholm, direktør i flyselskabet DAT:

Hør interviewet med borgmester i Holstebro Kommune, H.C. Østerby:

Hør interviewet med transportordfører for Radikale Venstre, Andreas Steenberg:

Læs også

27.09.23

Booking.com skylder millioner til kunder – Horesta truer med sagsanlæg

Stribevis af danske hoteller og overnatningssteder har de seneste måneder berettet om manglende betaling fra bookingplatformen Booking.com. Det får brancheorganisationen for hoteller og restauranter til at true med sagsanlæg, hvis ikke selskabet har betalt kunderne tilbage indenfor to dage. Det skriver Turistmonitor. Dansk Erhverv har modtaget henvendelser fra knap 200 overnatningssteder om manglende betaling fra…

Læs mere
26.09.23

Regeringen afblæser energikrise og maksimal temperatur

For et år siden hærgede energikrisen i Europa, og der blev indført en maksimal temperatur på 19 grader i visse offentlige bygninger såsom skoler og borgerservice. Men flertalsregeringen ophæver tirsdag den instruks. Det betyder, at visse offentlige arbejdspladser igen må have en temperatur på mellem 20 og 23 grader. – Europa er stadigvæk udfordret på…

Læs mere
25.09.23

Kommune bøjer reglerne: Sender to kvinder afsted til prins Christians fest

Københavns Kommune har, som den eneste kommune i landet, valgt at sende to 18-årige kvinder afsted til gallataffel i anledning af prins Christians fødselsdag. Stort set alle kommuner har nu udpeget de to 18-årige, der i oktober skal til gallataffel på Christiansborg Slot i anledningen af Prins Christians fødselsdag. En ung kvinde og en ung…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet