Nyhedsartikel

Mikkel Bjørn om syg 6-årig dansk dreng i syrisk fangelejr: Han skal ikke hertil

Magnus Bang
Bang@radio4.dk

Tilstanden for den seksårige danske dreng, der stadig sidder i fangelejr i Syrien, er bekymrende forværret, og han bør evakueres i løbet af uger.

Sådan lyder konklusionen i en vurdering fra Sundhedsstyrelsen (SST) til Udenrigsministeriet, som flere medier har set.

Alligevel skal han blive i Syrien, mener regeringen.

For nyligt besluttede regeringen nemlig at lade et enkelt dansk barn og hans mor blive tilbage i de syriske fangelejre, mens to andre børn skal evakueres sammen med deres mor.

Den beslutning bliver kritiseret fra flere fronter. Blandt andet fra Radikale Venstres udlændingeordfører, Christian Friis Bach.

“Sundhedstilstanden hos drengen må vægte højere end sikkerhedsrisikoen. Det kan vi godt håndtere. Der er en risiko for, at han ikke overlever, hvis vi ikke får ham hjem, og derfor skal vi have ham hjem,” siger Christian Friis Bach.

Men hos Dansk Folkeparti er de enige med regeringen om, at drengen skal blive i Syrien.

“De mennesker, der har tilsluttet sig et folkemorderisk terrorregime, har afskrevet sig retten til at kalde sig danske og afskrevet retten til at komme tilbage,” siger Mikkel Bjørn, indfødsretsordfører i Dansk Folkeparti og formand for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Hør interviewet med Mikkel Bjørn, indfødsretsordfører i Dansk Folkeparti og formand for Folketingets Indfødsretsudvalg, her: 

Mikkel Bjørn mener heller ikke, at Danmark har nogen særlig forpligtelse over for drengen, trods hans danske pas.

“Hvad er det, der gør ham dansk? Hans forældre har fået dansk statsborgerskab på et tidspunkt, men det skulle de aldrig have haft, og det skulle han heller ikke, så vi har ikke nogen særlig forpligtelse, synes jeg,” siger Mikkel Bjørn.

Drengen er den sidste ud af 21 danske børn, der skal blive tilbage i Syrien med sin mor, efter regeringen i sidste uge valgte at evakuere to andre børn og deres mor.

Mikkel Bjørn mener, at hvis det kun handlede om drengen, ville spørgsmålet være anderledes.

“Var det kun den her dreng, der kom hjem til Danmark så ville jeg være væsentlig mindre kritisk, men hvis moren skal med hjem, synes jeg, at det er et vigtigere hensyn at tage til danskers tryghed og sikkerhed,” siger Mikkel Bjørn til Radio4.

Læs også

07.06.23

Venstre: Regeringen vil ikke have skærmforbud

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, vil ændre loven, så børn ikke eksponeres for skærme i dagtilbuddene. Men regeringen vil ikke indføre et skærmforbud, siger Venstres børneordfører. “Der bliver ikke tale om et skærmforbud. Socialdemokratiet, vores regeringspartner, ønsker heller ikke et forbud.” Sådan siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til Radio4. Mandag meldte børne- og…

Læs mere
04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet