Flere børn kan komme i nødpasning, og det gælder også for børn af forældre med private stillinger, lyder det fra børne- og undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Det er langt fra nok forældre, der benytter sig af tilbuddet om nødpasning i landets vuggestuer, børnehaver og skoler. Det er meldingen fra børne- og undervisningsministeren til Radio4 torsdag.
”Jeg mener det, når jeg siger, at der skal være flere børn i nødpasningen, og folk skal ikke stresse sig selv ned under gulvbrædderne over den situation, de står i,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Kun 1,5 procent af børn i landets kommuner bliver lige nu nødpasset i vuggestuer og børnehaver, mens andelen, der bliver passet i skolernes tilbud, er på bare 0,8 procent. Det viser den seneste opgørelse fra 95 kommuner indsamlet af Kommunernes Landsforening.
Der er plads til flere, mener ministeren og understreger, at man i bekendtgørelsen har taget højde for flere børn i pasningsordningerne.
”Vi har taget højde for sundhedsmyndighedernes anbefalinger for at reducere smitteveje, og der er altså plads til et væsentligt større antal børn i nødpasningen end den kapacitet, der faktisk bliver anvendt lige nu,” siger ministeren.
Forældre efterspørger klar kommunikation
Daginstitutioner har været lukket for almen pasning siden 16. marts, men er blevet påbudt at yde nødpasning til børn af forældre, der varetager kritiske funktioner i samfundet – både i den offentlige og private sektor – hvis man samtidig ”ikke har andre pasningsmuligheder”.
Tilbuddet om pasningsordningen har dog skabt en del forvirring for forældrene i landets kommuner. Ifølge Signe Nielsen, der er formand i Forældrenes Landsorganisation, så burde regeringen have kommunikeret tydeligere fra starten af.
”Man burde fra starten have været tydeligere med at sige, at kritiske funktioner ikke kun begrænser sig til sundhedspersonale, og man burde tydeligere sige nu, at de forældre, der ved at falde fra hinanden derhjemme og har brug for hjælp, bør tage fat i deres daginstitutionsleder for at finde en løsning” siger Signe Nielsen.
Klarheden om kommunikationen er dog op til diskussion, mener ministeren.
”Man kan jo altid diskutere, om vi har været dygtige nok til at kommunikerer ud til forældrene, men der er slet ingen tvivl om, at der er for få børn i nødpasning,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun understreger, at tilbuddet om nødpasning også kan gælde for ”almindelige familier”, hvis de ellers har ”forsøgt alle andre muligheder”, og at nødpasningen også gælder for børn, som har det svært derhjemme.
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix