Nyhedsartikel

Minkavlerne venter stadig svar fra fødevareminister

Susanne Diekema
sudi@radio4.dk

Det stadig usikkert, hvornår de minkavlere, der har søgt om dvalekompensation, får mulighed for at starte en produktion op igen. De var blevet lovet svar af fødevareminister Rasmus Prehn før sommerferien, om forbuddet mod minkavl bliver ophævet til nytår.

Det svar er ifølge Landbrugsavisen stadig ikke kommet.

Det er et stort problem for de 15 minkavlere, der har søgt om dvalekompensation, at de stadig ikke ved, om de har nogen fremtid i erhvervet, mener formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen.

– Det er en skandale, at de ikke får truffet en beslutning, den er jo ganske nem at træffe. Da mink blev erklæret ulovlig i 2020 på grund af corona, så sagde man, at lige så snart at corona ikke var et samfundsmæssigt problem, kunne man starte med mink, og det er det jo ikke længere, siger han.

Hør ham i vores nyheder:

Allerede den 3. maj vurderede Statens Serum Institut, at sandsynligheden er lav for,  at der opstår en bekymrende virusvariant ved begrænset dansk minkavl.

Fødevareminister Rasmus Prehn siger, at beslutningen bliver overvejet grundigt:

– Det er afgørende, at en beslutning om genåbning træffes på et forsvarligt grundlag. Det er en meget stor beslutning, og vi er nødt til at tænke os grundigt om og overveje det meget nøje, skriver han i et mailsvar til Ritzau.

Ministeren understreger, at der arbejdes på højtryk for så hurtigt som muligt at komme med en afgørelse.

Tage Pedersen siger, at den sene beslutning kan få store konsekvenser for de 15 minkavlere, der gerne vil starte igen. Hvis de ikke snart får et svar, kan det forsinke deres opstart med et år, fordi de ikke kan nå at skaffe avlsdyr og få de tilladelser, der er nødvendige, så de kan komme i gang, siger han.

Læs også

27.09.23

Booking.com skylder millioner til kunder – Horesta truer med sagsanlæg

Stribevis af danske hoteller og overnatningssteder har de seneste måneder berettet om manglende betaling fra bookingplatformen Booking.com. Det får brancheorganisationen for hoteller og restauranter til at true med sagsanlæg, hvis ikke selskabet har betalt kunderne tilbage indenfor to dage. Det skriver Turistmonitor. Dansk Erhverv har modtaget henvendelser fra knap 200 overnatningssteder om manglende betaling fra…

Læs mere
26.09.23

Regeringen afblæser energikrise og maksimal temperatur

For et år siden hærgede energikrisen i Europa, og der blev indført en maksimal temperatur på 19 grader i visse offentlige bygninger såsom skoler og borgerservice. Men flertalsregeringen ophæver tirsdag den instruks. Det betyder, at visse offentlige arbejdspladser igen må have en temperatur på mellem 20 og 23 grader. – Europa er stadigvæk udfordret på…

Læs mere
25.09.23

Kommune bøjer reglerne: Sender to kvinder afsted til prins Christians fest

Københavns Kommune har, som den eneste kommune i landet, valgt at sende to 18-årige kvinder afsted til gallataffel i anledning af prins Christians fødselsdag. Stort set alle kommuner har nu udpeget de to 18-årige, der i oktober skal til gallataffel på Christiansborg Slot i anledningen af Prins Christians fødselsdag. En ung kvinde og en ung…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet