Mørklægning af abortsager bekymrer ekspert: “Jeg har været nødt til at opgive min forskning” 

Skrevet af

4. april 2023

tohb@radio4.dk

tohb@radio4.dk

En af landets førende eksperter i sundhedsjura advarer nu om, at centrale oplysninger om den danske abortpraksis bliver mørklagt. Konsekvensen kan være, at der rundt om i landet bliver vurderet vidt forskelligt i sager, der ligner hinanden, lyder det. 

Det er blevet kaldt “et hemmeligt forvaltningsområde”, der er omgærdet af “mystik” og er svært at kontrollere.  

Nu advarer en af landets førende eksperter i sundhedsjura om, at det også kan have direkte konsekvenser for de kvinder, der ansøger om at få en abort i Danmark, at de danske abortsamråd mørklægger en stor del af oplysningerne i abortsager for offentligheden. 

“Der er en reel risiko for, at de forskellige nævn vil have forskellig praksis, alt efter hvor i landet, patienten søger om at få afbrudt svangerskabet,” siger Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet. 

Han har selv forgæves forsøgt at kortlægge den praksis, der ligger bag de danske abortsamråds afgørelser i abortsagerne.  

Det er de fem abortsamråd i hver region, der bestemmer, om en kvinde kan få en abort, når hun har krydset abortgrænsen på 12 uger. Rådene består af en overlæge, en psykiater og en jurist, der skal være enige, hvis en kvinde skal få tilladelse til en senabort. 

Men ifølge Kent Kristensen er det ikke helt ligetil at få svar på, hvad der ligger til grund for afgørelserne i abortsagerne.  

“Jeg har været nødt til at opgive min forskning inden for det her område. Simpelthen fordi jeg synes, at materialet var for ringe til at man kunne lave nogle fortolkninger ud fra det,” siger han. 

Selvom rådene udgiver nogle årsberetninger, er de ifølge Kent Kristensen kortfattede og giver ikke et detaljeret billede af de konkrete abortsager. Derfor er det svært at vide, om samrådene fortolker reglerne på samme måde rundt om i landet. 

“Det bliver heller ikke offentliggjort i nogle årsberetninger, og det betyder også, at det er svært at efterprøve den praksis, der er på området. Det giver en risiko for, at der vil være forskellig praksis. Og det er et problem.” 

Mystik og hemmeligholdelse 

De seneste måneder har Radio4 undersøgt den danske abortpraksis, og i podcasten “Abortturisten” står flere kvinder frem og fortæller om deres oplevelser med abortsystemet, der de seneste år har været til stor debat. 

En af dem er Tabita Mortensen, der i efteråret 2015 rejste til Sverige og fik en abort, fordi abortsamrådet i Region Midtjylland afviste hendes ansøgning om at få en senabort efter uge 12. 

Som Radio4 har beskrevet viser dokumenter også, at kvinder med psykiske problemer og diagnoser rundt om i landet har fået afslag på at få senaborter. I andre sager har kvinder med psykiske problemer omvendt fået tilladelse til at få en senabort. 

Ifølge Kent Kristensen er der generelt så mange ubesvarede spørgsmål om den abortpraksis, der finder sted i Danmark, at det ifølge ham er umuligt at svare direkte på, hvilken praksis, der ligger til grund for samrådenes afgørelser. 

“Det er en svækkelse af retssikkerheden, fordi det betyder, at man som borger og forsker har svært ved at vurdere, hvilken praksis der er. Det betyder også, at det er svært at vidensdele på tværs af de forskellige myndigheder, der har kompetencer til at træffe afgørelse omkring svangerskabsafbrydelser efter udløbet af 12. uge,” siger han. 

Det er ikke kun Kent Kristensen, der mener, at det er svært at sammenligne praksis i de sager, som de forskellige abortsamråd behandler. 

To forskere fra Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet – post.doc. Annika Frida Petersen og professor og ph.d Janne Rothmar Herrmann – kom sidste år frem til, at der er “blinde vinkler” i lovgivningen på abortområdet, som ifølge dem har været præget af “mystik omkring praksis i de regionale abortsamråd.” 

Ifølge de to forskere er der “behov for en mere transparant og effektiv afgørelsespraksis, hvis man vil undgå at være på kant med menneskerettighederne.” 

“Den enkelte ansøger har dårlige muligheder for at vurdere, om hun opfylder betingelserne i loven for at få en abort eller ej,” skriver de i et indlæg i magasinet Advokaten, hvor de også beskriver, at abortområdet blev “et hemmeligt forvaltningsområde,” da Abortankenævnet i 2011 fik kritik fra Datatilsynet for en “utilstrækkelig anonymisering”. 

Artiklen fortsætter under billederne.

Sådan ser det blandt andet ud, da Radio4 får aktindsigt i abortsagerne i de danske regioner.

Svære at gå efter i sømmene 

Radio4 har fået adgang til dokumenterne fra Tabita Mortensens sag, og de viser, at abortsamrådet afviste hendes abortønske, fordi der var fire ting, der talte for, at hun skulle have en tilladelse til at få en abort. 

Hun blev gravid som 38-årige på trods af, at hun brugte p-piller, og det var blandt andet brugen af prævention, der ifølge samrådet talte for, at hun skulle have lov til at få en abort. Samtidig var hun enlig og havde ikke et forhold til barnets far, ligesom der var “mulig arvelig disposition til hjernemisdannelse i familien.” Den fjerde ting, der talte for, var, at hun arbejdede i restaurationsbranchen “med primært aften- og weekendarbejde.” 

Omvendt talte to ting ifølge samrådet imod, at hun skulle få en abort: at hun nærmede sig udgangen af den 14. graviditetsuge, og at hun havde stabile økonomiske forhold og boligforhold. 

Radio4 har fået aktindsigt i anonymiseret materiale fra landets fem abortsamråd. Men langt de fleste af dokumenterne er fyldt med så mange overstregninger, at det kun er muligt at se et lille udsnit af de oplysninger, som er en del af abortsagerne. 

Et af de steder, der har afvist at give aktindsigt i en lang række anonymiserede abortsager, er Region Sjælland.  

I en klagesag over regionens afslag på aktindsigt skriver Abortankenævnet til Radio4, at “det er op til den enkelte myndighed” at beslutte sig for, om medier må få aktindsigt i abortsager, fordi der ifølge ankenævnet ikke er “pligt til at meddele aktindsigt i en abortsag.” 

Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen burde samrådene udgive mere detaljerede årsberetninger, der kan give et billede af, hvordan landets abortsamråd vurderer de forskellige abortsager. 

“Vi har ikke et billede af, hvor de lægger snittet. Det betyder også, at de er svære at gå efter i sømmene,” siger Kent Kristensen, der tilføjer: 

“På langt de fleste andre områder offentliggør man årsberetninger, hvor man redegører for den praksis, man har, og hvor man giver eksempler på, hvordan det er, man fortolker reglerne.  Men det gør man ikke her,” siger han. 

Du kan læse mere om Radio4’s dækning af emnet ved at klikke på de links, som du kan se herunder: 

Tabita Mortensen blev abortturist i Sverige: “Jeg følte mig voldtaget af systemet” 

Sundhedsansatte vejleder danske kvinder i at omgå abortloven 

Offentlig hjælp til abortturisme: “Dybt problematisk, at man rådgiver på den måde” 

Hun fik nej til abort trods psykiske problemer: “Jeg er stadig pisseræd for, hvornår filmen knækker for mig” 

Afspiller nu

RING TIL RADIO4

09:05
11:00