Nyhedsartikel

Nanna manglede hjælp efter sin abort: Det er ikke bare at foretage et indgreb, og så er det slut

Jacob Grosen
jag@radio4.dk

Hvert år får flere tusind kvinder en provokeret abort – altså en abort, hvor kvinden selv har valgt at få fjernet fostret. Og selvom man selv har taget beslutningen, kan tiden efter være fyldt med stor sorg, som er svær at komme ud af.

En af dem, der ved, hvor hårdt det kan ramme, er 26-årige Nanna Lund Jensen, som i oktober sidste år fik en abort.

Nanna og hendes daværende kæreste var blevet enige om at prøve at blive gravide. Og derfor blev Nanna Lund Jensen glad, da hun stod med en positiv graviditetstest.

”Jeg har altid vidst, at jeg skulle være mor. Jeg har følt mig klar til det i flere år. At se de to streger fik mig til at mærke det i min krop med det samme. Nu er der et liv indeni mig,” fortæller Nanna Lund Jensen til Radio4 Morgen.

”Undskyld, undskyld, undskyld”

Men kæresten fik kolde fødder og ville pludselig alligevel ikke have et barn. Nanna Lund Jensen havde ikke lyst til at sætte et barn i verden, der ikke havde en far, og derfor bestilte de tid til en abort.

Hun husker tydeligt dagen, hvor hun fik barnet fjernet. Kæresten kunne ikke komme med ind på klinikken, så hun tog selv derind. Efter en kort samtale med en jordemoder, blev hun lagt i narkose. Da hun vågnede ti minutter senere, var hun ikke længere gravid.

”Det første, der skete, da jeg slog øjnene op, var bare, at jeg begyndte at græde helt vildt meget. Og jeg lå og sagde ”undskyld, undskyld, undskyld”. Så lå jeg på en opvågningsstue i halvanden time, og så blev jeg sendt hjem. Det var ligesom det. Så var det slut på hospitalet. Jeg var udskrevet, og jeg skulle ikke have mere kontakt med dem. Og den der tur hjem var bare rigtig ubehagelig. Jeg kørte hjem med en taxa og følte mig fuldstændig tom og overladt til mig selv.”

Nanna Lund Jensen havde efterfølgende svært ved at bearbejde sin oplevelse.

”Jeg havde nogle måneder, hvor jeg var ret depressiv, og hvor der ikke gik mere end to minutter, hvor jeg ikke tænkte på aborten og på det, der kunne have været. Jeg var rigtig ked af det, og jeg var vred på min kæreste over, at han på en måde var skyld i, at jeg skulle igennem det her, og at jeg havde følt mig presset til at tage den beslutning. Så sorgen og vreden fyldte meget de første måneder,” fortæller hun.

Det er samfundets ansvar

Mødrehjælpen, der tilbyder hjælp til abortramte kvinder, vurderer, at omkring ti procent af kvinderne, oplever alvorlige psykiske problemer som depression eller stærke krisereaktioner efterfølgende. Alligevel er det sparsomt med tilbud, der kan hjælpe kvinder igennem det.

Nanna Lund Jensen fik ikke at vide, at hun kunne henvende sig til Mødrehjælpen efter sin abort. Det måtte hun selv opsøge på nettet. Hun mener, at det er samfundets ansvar at tilbyde hjælp til kvinder som hende.

”Det er sådan, vi gør i det her samfund. Der hjælper vi hinanden. At vi selv kan få lov at vælge, hvornår vi vil være forældre, og at vi har muligheden for at få abort, er en rigtig god værdi, men det er ikke bare at foretage et indgreb, og så er det slut. En abort er en større ting, og hvis samfundet gerne vil hjælpe med, at man kan få lavet en abort, så hører der noget med efter,” siger hun.

”Det her med at tale med sin læge, det er bare ikke helt nok. Det er noget helt andet at møde nogen, der har mærket det hele på egen krop.”

Mødrehjælpen vil gøre mere

Nanna Lund Jensen har manglet et tilbud i så høj grad, at hun nu selv har søgt efter en sorggruppe på Instagram for at komme i kontakt med andre kvinder, der står i samme situation som hende.

På kort tid har hun fået i omegnen af 150 beskeder fra kvinder, der har lignende oplevelser.

”Der er rigtig mange, der skriver, at det er første gang, de fortæller deres historie og fortæller, hvordan de egentlig har det. Det er et tabubelagt emne, som er rigtig svært at tale om. Det, at jeg har fået så mange henvendelser, siger jo bare, at der virkelig er et stort behov for det.”

Ninna Thomsen, som er direktør i Mødrehjælpen, erkender overfor Radio4 Morgen, at Mødrehjælpen kan gøre mere for at nå kvinder, der har fået en abort. Hun vil nu lave et gennemsyn af organisationens hjemmeside og tage en snak med Sundhedsministeriet for at finde ud af, om de kan lave bredere informationskampagner.

 

Lyt til interviewet med Nanna Lund Jensen her:

Lyt til interviewet med Mødrehjælpens direktør, Ninna Thomsen, her:

Læs også

21.10.21

Kommuner får kritik for svigtende tilsyn med Forsvarets PFAS-forureninger

De tre kommuner, der har tilsynet med PFAS-forureningerne på Forsvarets flyvestationer, har fejlet. Det mener Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten, der kritiserer, at der ikke er blevet sat en stopper for spredningen af forureningerne. I årevis har giftstofferne PFAS spredt sig uhindret fra Forsvarets Flyvestationer i Haderslev, Viborg og Aalborg Kommuner. Det er sket, selvom…

Læs mere
21.10.21

Forsvaret kendte i flere år til massive forureninger uden at bremse dem

Mange års brandøvelser har resulteret i store PFAS-forureninger på landets flyvestationer. På trods af at Forsvaret i flere år har kendt til problemet, har Forsvaret ikke forsøgt at bremse forureningerne i at sprede sig. Eksperter kritiserer den manglende indgriben. Hvert år siden 2016 har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gennem omfattende undersøgelser fulgt med i, hvordan Forsvarets forureninger…

Læs mere
20.10.21

Bare fem borgerforslag er vedtaget på mere end tre år

Ud af de 24 borgerforslag, som Folketinget har taget stilling til, er fem blevet vedtaget i sin fulde form. Det viser en optælling, Radio4 har lavet. Men borgerforslagene er en succes, mener ekspert. Hvis du vil ændre loven, så kan du stille et borgerforslag, indsamle mindst 50.000 underskrifter, og så kan politikerne i Folketinget tage stilling…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet