Indtil nu har V-formand Jakob Ellemann-Jensen ikke solgt mange billetter. Det skal han i 2022 – ellers risikerer han kun at se ryggen af Søren Pape Poulsen og de Konservative.
Mandagens hårde dom på 60 dages fængsel til Inger Støjberg udløste lettelse i kredsen omkring V-formand, Jakob Ellemann-Jensen.
Dermed blev det retfærdiggjort, at Ellemann sidste jul sendte sin tidligere næstformand mod rigsretten, da han i et opsigtsvækkende interview fastslog, at han var klar til at støtte en rigsretssag mod Støjberg, hvis Folketingets udpegede jurister vurderede, at der var grundlag for det.
Dette fik senere Inger Støjberg til at forlade Venstre, og da hun gik, smækkede hun eftertrykkeligt med døren. I flere interview fastslog hun, at hun ikke troede, at Ellemann nogensinde ville blive statsminister.
Forinden havde også Lars Løkke Rasmussen revet sin partibog itu. På årets første dag i 2021 skrev han i et opslag på Facebook, at han meldte sig ud af det parti, han havde været medlem af siden sin ungdom.
I starten af marts sprang Britt Bager til de Konservative. På vejen ud sagde hun, at Venstre under Jakob Ellemann-Jensens ledelse ikke længere vægtede de nationale og borgerlige værdier højt nok.
Mens disse udmeldelser næppe fik den trængte V-formand til at knibe mange tårer, gjorde det ondt, da Tommy Ahlers i august meddelte, at han ville forlade Folketinget med øjeblikkelig virkning for igen at blive investor og iværksætter. Tommy Ahlers var i høj grad udset til at skulle være Ellemanns nære væbner og wingman – men nu fløj han pludselig væk.
Profilernes udmeldinger er sigende for endnu et svært år for Ellemann, som stadig jagter sit gennembrud som høvding for Venstre og som borgerlig statsministerkandidat.
Dog har langt fra alt været dårligt i 2021. Med Løkkes afgang blev Ellemann befriet for at have en bitter eksformand inden for i gruppeværelset, og med Støjbergs farvel kunne han for alvor forfølge den politiske kurs, som han selv tror på, og som på lange strækninger flugter med den linje, som hans far, Uffe Ellemann-Jensen, anlagde i sin tid som V-formand.
I Venstres folketingsgruppe står han stærkere i dag end for et år siden, og der er gradvist kommet større harmoni internt. Derudover gik kommunalvalget langt bedre, end V-toppen havde frygtet. Dels trak stærke lokale V-kandidater vælgerne til sig rundt om i mange kommuner. Dels trak statsminister Mette Frederiksen sit parti ned, da der pludselig kom massivt fokus på hendes slettede sms-beskeder i mink-sagen.
Venstre gik ganske vist tilbage ved valget, men S fik en langt større øretæve, og derfor endte resultatet med at blive en lille sejr for Jakob Ellemann-Jensen.
Den slags sejre vil dog ikke være nok fremover, for den tidligere så slagfærdige politiske ordfører blev først og sidst valgt til V-formand for at sælge billetter og fremstå som et naturligt bud på det borgerlige Danmarks statsministerkandidat. Og begge dele kniber det med.
Selv om Ellemann har stoppet nedgangen og står i spidsen for et parti, som støttes af cirka 16 procent af vælgerne, er det stadig skuffende i forhold til det valgresultat på 23,4 procent af stemmerne, som Løkke hev hjem i 2019.
Oven i dette rider den konservative leder, Søren Pape Poulsen, på en bølge af succes. De Konservative fik et kanonresultat ved kommunalvalget, og i dag ligger partiet side om side med Venstre i målingerne.
Fortsætter Søren Pape sin optur, og bliver han den politiker, som borgerlige vælgere samler sig om, vil de Konservative for første gang i årtier byde ind med deres leder som det bedste bud på en ny borgerlig statsminister. Dette opgør vil Ellemann få svært ved at vinde, hvis han ikke får Venstre til at vokse og evner at styrke sin politiske profil, sin troværdighed og sin popularitet i vælgernes øjne. På alle punkter halter han lige nu efter Pape.
I et større interview med Søren Pape Poulsen i ugens udgave af ’Mandat’ på Radio4 nægtede Søren Pape Poulsen igen at melde sig på banen som statsministerkandidat, og det er tydeligt for enhver, at han længe har nydt godt af ikke at skulle være manden, der skal forsøge at finde en fælles platform for de borgerlige partier. Men tag ikke fejl: De Konservative går målrettet efter at levere landets næste statsminister, og den korte afstand mellem rød og blå blok i målingerne har skabt tro på, at der er reelle chancer for, at det kan ske ved næste valg.
At statsminister Mette Frederiksen har læst udviklingen, er tydeligt. Tidligere roste hun Søren Pape Poulsen på Jakob Ellemann-Jensens bekostning. Men nu er omfavnelserne af Pape udskiftet med hårde verbale slagudvekslinger i folketingssalen. Hvilket kan ses som et vidnesbyrd om, at regeringschefen har taget bestik af, hvem hun anser for at være sin hovedmodstander i blå blok.
En anekdote fra Venstres nyere historie stammer fra valgaftenen den 8. september 1987. Aftenen udviklede sig til en katastrofe for Venstre, der dengang havde Uffe Ellemann-Jensen i spidsen. Han blev sendt til tælling, da DR-journalisten Mette Fugl i partilederdebatten sagde: »Du kom jo til for at sælge billetter. Har du solgt dem ved bagudgangen?«
Det interessante er, at valget blev et vendepunkt. Derfra gik det faktisk frem for Venstre.
Nu skal sønnen snart til at vise, at han kan gøre det samme som faren. Ellers risikerer han, at han fra nu af kun ser ryggen af Søren Pape Poulsen.
