Nyhedsartikel

Nye regler gør det dyrere for kommunerne at få skovlet sne

Katrine Volsing
kav@radio4.dk

Flere af landets kommuner har i år brugt flere penge end ventet til at få vejene saltet og ryddet for sne.

For ikke nok med, at udgifterne til diesel til saltspredere og sneplove er steget, har særligt en ny håndhævelse af arbejdstidsregler fået udgifterne til at stige voldsomt hos flere kommuner.

Det gælder blandt andet i Kerteminde Kommune, hvor Langeskov Vognmandsforretning, der står for snerydningen, har måttet hente ekstra arbejdskraft ind for at løse opgaven.

“Det har vi simpelthen været nødt til pga. arbejdsdirektivet, der er kommet for kørende personale. Så vi har simpelthen været nødt til at ansætte to mand mere pr. saltbil for at få det til at hænge sammen”, siger Henrik Vestergaard, der er ejer af Langeskov Vognmandsforretning.

Hør interviewet med Henrik Vestergaard, ejer af Langeskov Vognmandsforretning, her:

ITD, der er brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder, siger, at den nye håndhævelse af arbejdstidsreglerne også gør det dyrere for vognmændene at rydde veje. Det skyldes, at det tæller som arbejdstid, hvis en medarbejder kan blive kaldt ud med sneploven – også selvom der ikke er udsigt til sne. Og derfor må vognmændene ansætte flere medarbejdere for at kunne overholde reglerne.

Hos Kerteminde Kommune koster det op imod 2 mio. kroner mere, og de ekstra udgifter udfordrer budgettet.

“Altså 2 mio. i en kommune som Kerteminde er ret mange penge. Vi går helt op til det, der hedder serviceloftet eller servicerammen, den udnytter vi fuldt ud. Dvs. vi har faktisk ikke ret meget ekstra at gøre med. Så på sigt kan det være, at i løbet af året skal vi ud og finde de penge et andet sted. Og det er vi naturligvis ikke ret tilfredse med,” siger Terje Pedersen, formand for Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune og medlem af Dansk Folkeparti.

Hør interviewet med Terje Pedersen, formand for Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune og medlem af Dansk Folkeparti, her:

Det er EU, der har indskærpet overfor Danmark og andre medlemslande, at chauffører ikke kun skal overholde køre- og hviletidsreglerne men også arbejdstidsreglerne. Det betyder, at vognmænd nu også bliver anset for at være på arbejde, hvis de går med vagttelefonen – selvom der hverken er udsigt til sne eller frost.

Indskærpelsen fra EU kom i maj. Og derfor kom den heller ikke bag på Henrik Vestergaard, der er ejer af Langeskov Vognmandsforretning.

“For os er det ikke kommet som en overraskelse. Vi vidste jo den ville komme, så vi har påpeget det helt tilbage fra foråret, hvor vi sagde, at det her bliver et problem. For skal vi hen og ansætte så mange ekstra chauffører for at klare saltruterne, så er der mange, der har valgt at sige, det vil vi simpelthen ikke røre med en ildtang. Og det kan man vel egentlig godt forstå,” siger han.

Terje Pedersen, formand for Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune og medlem af Dansk Folkeparti, mener, at det ville være rart, hvis politikere på Christiansborg afsatte flere penge til de øgede udgifter på området – eller i hvert fald kom med et varsel.

“Det ville da være rart, hvis man kunne få dem til det, men det tror jeg ikke, der er udsigt til. Men en varsling af de her nye regler og hvad omkostningerne er, det ville da være rart,” siger han.

 

Læs også

04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere
02.06.23

Talsperson for utilfredse vognmænd: Der kommer flere aktioner

Vognmændene har ikke opgivet kampen mod vejafgiften for lastbiler, selvom den nu er vedtaget. Talspersonen for de utilfredse vognmænd varsler flere aktioner. ”Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere.” Sådan lyder det fra Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, som ikke mener, at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet