Nyhedsartikel

Oberstløjtnant: ”Det er et lille stykke Amerika midt i Tyskland”

Måske skal vi vænne os til amerikanske tropper på dansk jord.

Der er sabelraslen på kontinentet, og spændingerne mellem Ukraine og Rusland tager til dagligt. For et par uger siden præsenterede Mette Frederiksen et nyt forsvarsaftalesamarbejde med USA, som åbner muligheden for, at amerikanerne fremover kan placere tropper i Danmark.

I Tyskland har amerikanske soldater været en del af hverdagen siden de tyske tropper nedlagde våbnene i 1945. Og i dag er Tyskland hjem for de største amerikanske baser uden for USAs grænser.

Så hvis vi skal vænne os til tanken om amerikanske soldater i Danmark, kan vi jo fint spørge tyskerne om deres erfaringer. Det gør Thomas Schumann i denne uges udgave af Genau.

Per Jensen er oberstløjtnant i det danske Forsvar og udstationeret på Ramstein Air Base i byen Ramstein-Miesenbach, der ligger i Rheinland-Pfalz og rummer omkring 13.000 personer fra det amerikanske militær.

”Det er et lille stykke Amerika, der bare er placeret midt i Tyskland,” siger Per Jensen.

”Alt inde på basen bliver afregnet i dollar. Uanset om det er restaurantbesøg, indkøb eller andet, så bliver det afregnet i US dollar.”

”Man skal uden for basen, hvis man vil opleve Tyskland,” slutter Per Jensen.

Susanne Rauch er opvokset tæt på Ramstein Air Base. Hun fortæller, at det var underligt at vokse op så tæt på en amerikansk luftbase. For hende virkede basen både beskyttende og som en trussel.

”Jeg havde følelsen af, at så længe basen var der ville amerikanerne beskytte dem, hvis den kolde krig blev varm,” siger hun og fortsætter:

”Men samtidig ville basen nok være det første mål ved et angreb fra Ruslands side.”

Susanne Rauch husker også, hvordan der ofte i 1970’erne kørte kampvogne gennem byen, uden at folk på forhånd vidste, at det ville ske.

”Det var meget skræmmende som barn,” fortæller hun.

Vil du høre den historiske forklaring på, hvorfor der overhovedet findes amerikanske militærbaser i Tyskland, så lyt med her:

 

Foto: Lubos Pavlicek/AP/Ritzau Scanpix

Læs også

07.06.23

Venstre: Regeringen vil ikke have skærmforbud

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, vil ændre loven, så børn ikke eksponeres for skærme i dagtilbuddene. Men regeringen vil ikke indføre et skærmforbud, siger Venstres børneordfører. “Der bliver ikke tale om et skærmforbud. Socialdemokratiet, vores regeringspartner, ønsker heller ikke et forbud.” Sådan siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til Radio4. Mandag meldte børne- og…

Læs mere
04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet