Organisationer er bekymrede: Ny barselsaftale går ud over amning

Mere end hver tredje mor føler sig dårligt forberedt på at amme, når hun kommer hjem fra fødeafdelingen. Det viser ny undersøgelse./RB PLUS/ 15-03-2017 (Janus Engel/POLFOTO/arkiv)

Skrevet af

28. oktober 2021

“Sundhedsministeriet har en stor opgave foran sig i forhold til at sikre amningen af danske børn fremover, når den øremærkede barsel til den ikke-ammende part indføres i Danmark”.

Sådan var ordlyden i et brev, hvor organisationer som Jordemoderforeningen og Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker samt en række privatpersoner havde skrevet under. Brevet blev sendt til sundhedsministeren og medlemmerne af Folketingets Sundhedsudvalg.

Derfor ærgrer det Amanda Hestehave, der er mor og primus motor bag henvendelsen til Folketingets Sundhedsudvalg, at det nu er blevet afgjort, at mor og far hver skal have 11 ugers øremærket barsel.

“WHO anbefaler, at man ammer sit barn fuldt de første 6 måneder af barnets liv, og at det så får mad og modermælk indtil det er to år eller gerne længere, og for at kunne efterleve det kræver det at moren får tid sammen med barnet. Jo mere du ammer, jo mere mælk er der, og ammer du lidt, så kommer der ikke så meget mælk. Så med den nye aftale med moren, der skal tidligere tilbage på arbejde, så kan det potentiel blive rigtig svært for mødre at efterleve, hvis de ønsker at amme deres børn”, siger hun til Radio4 Morgen.

Tidligere i institution

Hun mener, at det er et problem, hvis børnene ender med at skulle starte endnu tidligere i institution, eksempelvis i tilfælde af, at faren ikke vil gøre brug af sin øremærkede barsel. For i dette tilfælde frafalder barslen.

“Hvis de skal starte to måneder tidligere, så giver det en meget lille tidslomme til at gå fra kun at ammes og til kun at skulle have mad. Det er ikke noget, der bare lige sker, og det er ikke alle børn, der er klar til at undvære mælken i 7-8 timer. Når barnet er 6 måneder gammel ammer de 7 gange også om natten, og det kan være rigtig hårdt at amme om natten og skulle op og klare et fuldtidsarbejde – jeg taler også af egen erfaring,” siger Amanda Hestehave.

“Står man og er lidt presset af, at man snart skal tilbage på arbejde så ligger det i baghovedet, at barnet skal have mad for at kunne undvære sin mor, så kan det være man stopper amningen før, for at kunne nå at være klar til det”, siger hun.

Børnelæger er ikke bekymrede

Men det er ikke en bekymring, som alle deler.

Gitte Zachariassen, der er professor og overlæge på HC Andersens Børnehospital i Odense er helt enig i, at amning er afgørende for både barn og mor. Men hun har svært ved at se koblingen mellem forværret vilkår for amning og øremærket barsel:

“Alle de statistikker, vi har, viser noget om, at det er den meget tidlige indsats, der betyder noget for, om et barn bliver ammet i de første 4-6 måneder og ikke i den sidste del af orloven, hvor faren kan passe barnet derhjemme og have orloven. Den øremærkede barsel til faren ligger formodentlig ikke i de første uger eller måneder efter barnet er født – det ligger formodentlig i slutningen af en barselsperiode. Derfor tænker jeg, at der er andre ting, man skal kigge på og ikke koble det på den øremærkede barsel til fædrene,” siger hun til Radio4 Morgen.

Dansk Pædiatrisk Selskab kan heller ikke se problemet.

Ikke fair overfor børn og mødre

Alligevel mener Amanda Hestehave, der er mor og primus motor bag henvendelsen til Folketingets Sundhedsudvalg, at der er mange sundhedsmæssige fordele, som mor og barn går glip af, hvis moren skal tilbage på arbejde tidligere.

“Ift. at forebygge kræft hos moren, ser man det, når moren ammer mere end tolv måneder, og når man først starter på arbejde og det er for hårdt at amme om natten eller barnet ikke vil tage flaske, så er konsekvensen, at flere mødre stopper med at amme, før de ønsker og så opnår man ikke de sundhedsmæssige fordele,” siger hun.

“Vi mener ikke, det er fair overfor børnene eller ønskeligt over for mødrene, at vi ikke som samfund bakker op om de sundhedsmæssige fordele der er, også fordi det kan betale sig på sigt at spare penge til indlæggelser, behandlinger af kræft, diabetes, overvægt, selv sådan noget som skæv tandstilling kan amning være med til at forebygge, så der er bare så mange fordele ved det som er rigtig ærgerlige ikke at få glæde af, både for den enkelte men også for samfundet”, siger Amanda Hestehave til Radio4 Morgen.

Aftalen om øremærket barsel dikterer, at både mor og far nu har 11 ugers barsel. Derudover er der 26 uger til deling. Ifølge Sundhedsstyrelsen bør danske børn fuldammes i 6 måneder. Og delammes indtil barnet er et år gammelt.

Hør interviewet med Amanda Hestehave, der er mor og primus motor bag henvendelsen til Folketingets Sundhedsudvalg, her:

Afspiller nu

AFTENRADIO

16:05
19:00