Nyhedsartikel

Organisationer kritiserer regeringen for at nøle med fattigdomsgrænse

Amanda Holmen
amho@radio4.dk

Det er ikke godt nok, at regeringen efter tre år ved magten ikke har fået indført en officiel målestok for, hvornår man er fattig, mener flere organisationer.

Hvornår er man som dansker egentlig fattig?

Det spørgsmål findes der ikke et klart svar på, fordi der lige nu ikke findes en officiel fattigdomsgrænse herhjemme. Det er på trods af, at regeringen tilbage i 2018 meldte ud, at der ville blive indført en fattigdomsgrænse, hvis Mette Frederiksen blev statsminister. Og at det står i det såkaldte forståelsespapir, som regeringen, SF, De Radikale og Enhedslisten blev enige om efter valget.

Men efter lidt mere end tre år ved magten, er der altså fortsat ingen officiel definition, det anerkender Henrik Møller som er beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, og henviser til, at coronakrisen tog meget af regeringens opmærksomhed.

“Jeg lægger mig fladt ned. Vi har ikke fået indført den lovning, det anerkender jeg. At vi skal indføre den inden et valg er lige friskt nok, det er der vel ingen der tror på – heller ikke mig selv. Den eneste løsning er, at give os fire år mere.”

Spørgsmål: Er det her et løftebrud?

– Det kan du jo godt kalde det for, men det er ikke det samme, som at vi har opgivet det her, siger Henrik Møller til Radio4.

Du kan høre interviewet med Henrik Møller her: 

Men det er ikke godt nok. Det mener Mads Bilstrup, der er formand i Dansk Socialrådgiverforening.

“Man har haft fattigdomsgrænser før i Danmark, så sværere er det ikke. Det er jo en politisk prioritering, om man sætter det højt eller lægger det nederst i bunken af opgaver. Det er en skændsel, at vi i et så rigt samfund har så mange familier, der lever i fattigdom. Og jeg synes, det er ærgerligt, at de ikke har prioriteret det langt, langt højere.”

Du kan høre mere om hvorfor, at Mads Bilstrup mener en fattigdomsgrænse er vigtig her: 

Også hos Red Barnet kalder generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen det ærgerligt, at der ikke er indført en officiel fattigdomsgrænse:

“Jeg forventede da bestemt, at regeringen og støttepartierne sammen ville lave en fattigdomsgrænse, når nu det er det, de har skrevet,” siger hun til Radio4.

Hun bakkes op af Jeanette Bauer, der er chef for Kirkens Korshær.

“For de mange tusinde mennesker der lever i fattigdom i Danmark, så er det jo skuffende og skandaløst. Så jeg håber da, at regeringen får indført fattigdomsgrænsen, inden der bliver udskrevet folketingsvalg. Det vil kun være ret og rimeligt.”

S: Opgaven er ikke lige til

Fordele og ulemper ved en officiel fattigdomsgrænse er blevet diskuteret løbende i flere år. I 2013 indførte daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) en relativ fattigdomsgrænse. Men den blev afskaffet igen et par år senere, da der kom en Venstre-regering til magten.

Ifølge Red Barnet er der brug for, at der bliver genindført en officiel grænse:

“Dels bidrager det til en fælles erkendelse af, at der er befolkningsgrupper, som lever i fattigdom, og at det skal man gøre noget ved. Og så betyder det også, at man løbende kan følge området, så vi ikke skal diskutere, hvad vi føler, tænker og synes, men faktisk kan diskutere med udgangspunkt i fakta,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) har ikke ønsket at stille op til interview. Men i et skriftligt svar udtaler hun:

“En ny fattigdomsgrænse skal give mulighed for at tage diskussionen om, hvornår man reelt er fattig i et land som Danmark, og hvilke afsavn børn og voksne oplever. Den opgave er ikke lige til, men regeringen er i fuld gang med et grundigt arbejde med at udvikle sådan en ny fattigdomsgrænse.”

Hos Venstre er socialordfører Marlene Ambo-Rasmussen omvendt glad for, at der ikke er indført en officiel fattigdomsgrænse endnu.

“Jeg har svært ved at se, hvad det hjælper familierne. Hvordan skulle det hjælpe, at de får et tal på, at de er fattige? For mig at se, så er det bedste, vi kan gøre for de her familier, at få mor og far i arbejde og få løftet den generelle trivsel og livskvalitet i familien på den baggrund.”

Ifølge Karsten Hønge som er politisk ordfører for SF, skal fattigdomsgrænsen være med til, at hjælpe folketingets medlemmer til at vurdere om deres forslag rent faktisk hjælper noget.

“Når man vil forbedre ting i samfundet, er det godt have en målestok for det arbejde vi laver. Derfor er jeg skuffet over, at Socialdemokratiet endnu ikke har indført den målestok, nemlig fattigdomsgrænsen.”

Debatten om hvor vidt en fattigdomsgrænse er en god idé tog Karsten Hønge og Marlene Ambo-Rasmussen, og den kan du høre her: 

Læs også

06.10.22

S frygter ikke vælgerflugt til Danmarksdemokraterne

Over 54.000 af de vælgere, der tidligere har sat deres kryds ved Socialdemokratiet vil i stedet stemme på Danmarksdemokraterne ved det kommende valg. Det viser en analyse, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget. En af årsagerne er ifølge folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, Peter Skaarup, partiets mærkesag om en større decentralisering af samfundet. ”Vi…

Læs mere
05.10.22

Alle valgkampes moder ruller nu i gang

Valget er en realitet. Forude venter en af historiens mest usædvanlige og uforudsigelige valgkampe. Så skete det! Efter et af historiens længste tilløb er folketingsvalget tirsdag den 1. november en realitet. Nu er der formelt sparket gang i en af de mest uforudsigelige valgkampe i årevis, hvor kun de overmodige og overfladiske tør udtale sig…

Læs mere
05.10.22

Mette Frederiksen udskriver valg: S går efter bred regering

Statsminister Mette Frederiksen skifter taktik og går efter at danne en regering med partier fra begge blokke. Socialdemokratiet dropper at gå til valg på en etpartiregering og går i stedet til valg på en bred regering. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag på et pressemøde på Marienborg. Hør reaktioner og analyser her: Folketingsvalget bliver…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet