Over 600 danskere er på integrationsydelse målrettet flygtninge

Ydelsesservice under Københavns kommune udbetaler forsørgelsesydelser for ledighedsramte og sygemeldte som f.eks. kontantshjælp, integrationsydelse og sygedagpenge.

Skrevet af

17. august 2020

ttj@radio4.dk

ttj@radio4.dk

En stigning i antallet af etniske danskere på ydelse målrettet nytilkommere får nu flere partier til at kræve ændringer fra regeringen

639 etniske danskere er lige nu på den ydelse, der blev oprettet i 2015 under navnet integrationsydelsen. Det viser tal, som Danmarks Videnscenter for Integration har samlet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering og som Integrationsministeriet har bekræftet overfor Radio4.

For Helle McAdams på 63 år betyder det, at hun på grund af et ophold i Thailand på omkring 19 måneder ikke lever op til opholdskravet under loven, hvor man i dag skal have været i Danmark i 9 ud af 10 år, for at kunne få kontanthjælp.

”Jeg er opvokset her, jeg har været på arbejdsmarkedet et helt arbejdsliv og jeg har bidraget med et par borgere, født på Hillerød Hospital, som er skatteydere. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle bidrage med? Hvor er det lige, jeg skal integreres i det samfund, jeg er født i? Jeg har svært ved at sætte ord på det, fordi det er så absurd,” siger hun til Radio4.

Helle McAdams finder løbende vikariater og jobs som tjener og med elektronikmontering. Men indimellem er hun på ydelsen, hvor hun lige nu modtager 5.300 kroner efter skat.

”Jeg er heldig at have voksne børn, der spæder til, men det piner mig, at jeg skal låne penge for at overleve i Danmark. Jeg har tabt mig, og kan ride og svømme i mit tøj, og jeg kan ikke købe den medicin, jeg har brug for til min knogleskørhed. Det nedbryder mit helbred. Så det der med, at de nu kalder det en overgangsydelse, er det til kisten med låg? For sådan føles det,” siger Helle McAdams.

Formålet med loven var at ”give nytilkomne udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund,” som der stod i lovforslaget dengang. Siden er loven blevet strammet løbende med båd opholdskrav og beskæftigelseskrav.

Tallet 639 er steget fra et niveau på omkring 450 danskere siden 2017.

Ifølge Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, skyldes stigningen i antallet af danskere på ydelsen blandt andet løbende stramninger:

”I takt med, at man har lavet løbende stramninger for at fange flere ind på ydelsen, har man lavet definitionen så bred, at man også begynder at ramme rigtig mange danskere. Så hvis man har tænk, at der skulle være et andet ydelsesniveau til nogen, fordi de er flygtninge eller dårligt integrerede, så giver det jo ikke meget mening,” siger Rasmus Brygger til Radio4.

Politisk flertal for ydelsen

Også Kirsten Ketscher, juraprofessor ved Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked hos Københavns Universitet, kalder loven ”skæv”

”Det er mennesker, der er opvokset og fuldt integrerede i Danmark, og så har de i mindre perioder opholdt sig i udlandet. Det er jo en klar urimelig regel over for dem, for de er jo slet ikke i målgruppen for loven,”

Et bredt flertal i Folketinget er tilhængere af ydelsen, som K, V og S bakker op om, men i SF kalder udlændingeordfører Carl Valentin tendensen ”absurd”:

”Det er meget bekymrende, at flere ender på integrationsydelsen, for det er virkelig en ydelse, der fattiggør folk. Og når man hører fra folk, der har knoklet hele deres liv, altså mennesker, som ikke skal integrere sig, så rammer den jo fuldstændig absurd. Og det synes jeg klart kræver en reform af ydelsen. Men vi bliver også meget fokuserede på ydelsen, når danskere ender på den. Den er svær at leve på, uanset hvem man er.”

Hos Dansk Folkeparti kalder Pia Kjærsgaard antallet af danskere på ydelsen ”til grin”, og vil opfordre Socialdemokratiet til at se på, om reglerne kan ændres, så de målrettes flygtninge og nytilkommere.

Det er dog svært, siger Christian Raabjerg Madsen (S), fungerende udlændingeordfører og finansordfører, til Radio4:

”Reglerne er ikke tiltænkt en person som Helle. Men hvis man vil sikre finansiering af velfærdsstaten, er man nødt til at have optjeningsprincipper på de høje, danske ydelser. Og man er nødt til at lave objektive regler, som er ens for alle, for man ikke kan skelne imellem, hvilket land, man kommer fra”.

Han vil ikke afvise, at kriterierne kan justeres, men mener ikke, det vil ændre fundamentalt ved tallene.

”Jeg vil ikke afvise, at man kan kigge på de her regler og se på, hvordan sammensætter man rent teknisk kravet om at man skal have opholdt sig i Danmark. Men det er nok lidt naivt at tro, at hvis man laver brøken om, så fjerner man fuldstændig problemet.”

Også Venstre og Konservative bakker op om loven.

Hør interview med Christian Raabjerg Madsen (S) her:

Afspiller nu

AFTENRADIO

17:05
20:00