Nyhedsartikel

Over 600 danskere er på integrationsydelse målrettet flygtninge

Tine Toft
ttj@radio4.dk

En stigning i antallet af etniske danskere på ydelse målrettet nytilkommere får nu flere partier til at kræve ændringer fra regeringen

639 etniske danskere er lige nu på den ydelse, der blev oprettet i 2015 under navnet integrationsydelsen. Det viser tal, som Danmarks Videnscenter for Integration har samlet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering og som Integrationsministeriet har bekræftet overfor Radio4.

For Helle McAdams på 63 år betyder det, at hun på grund af et ophold i Thailand på omkring 19 måneder ikke lever op til opholdskravet under loven, hvor man i dag skal have været i Danmark i 9 ud af 10 år, for at kunne få kontanthjælp.

”Jeg er opvokset her, jeg har været på arbejdsmarkedet et helt arbejdsliv og jeg har bidraget med et par borgere, født på Hillerød Hospital, som er skatteydere. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle bidrage med? Hvor er det lige, jeg skal integreres i det samfund, jeg er født i? Jeg har svært ved at sætte ord på det, fordi det er så absurd,” siger hun til Radio4.

Helle McAdams finder løbende vikariater og jobs som tjener og med elektronikmontering. Men indimellem er hun på ydelsen, hvor hun lige nu modtager 5.300 kroner efter skat.

”Jeg er heldig at have voksne børn, der spæder til, men det piner mig, at jeg skal låne penge for at overleve i Danmark. Jeg har tabt mig, og kan ride og svømme i mit tøj, og jeg kan ikke købe den medicin, jeg har brug for til min knogleskørhed. Det nedbryder mit helbred. Så det der med, at de nu kalder det en overgangsydelse, er det til kisten med låg? For sådan føles det,” siger Helle McAdams.

Formålet med loven var at ”give nytilkomne udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund,” som der stod i lovforslaget dengang. Siden er loven blevet strammet løbende med båd opholdskrav og beskæftigelseskrav.

Tallet 639 er steget fra et niveau på omkring 450 danskere siden 2017.

Ifølge Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, skyldes stigningen i antallet af danskere på ydelsen blandt andet løbende stramninger:

”I takt med, at man har lavet løbende stramninger for at fange flere ind på ydelsen, har man lavet definitionen så bred, at man også begynder at ramme rigtig mange danskere. Så hvis man har tænk, at der skulle være et andet ydelsesniveau til nogen, fordi de er flygtninge eller dårligt integrerede, så giver det jo ikke meget mening,” siger Rasmus Brygger til Radio4.

Politisk flertal for ydelsen

Også Kirsten Ketscher, juraprofessor ved Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked hos Københavns Universitet, kalder loven ”skæv”

”Det er mennesker, der er opvokset og fuldt integrerede i Danmark, og så har de i mindre perioder opholdt sig i udlandet. Det er jo en klar urimelig regel over for dem, for de er jo slet ikke i målgruppen for loven,”

Et bredt flertal i Folketinget er tilhængere af ydelsen, som K, V og S bakker op om, men i SF kalder udlændingeordfører Carl Valentin tendensen ”absurd”:

”Det er meget bekymrende, at flere ender på integrationsydelsen, for det er virkelig en ydelse, der fattiggør folk. Og når man hører fra folk, der har knoklet hele deres liv, altså mennesker, som ikke skal integrere sig, så rammer den jo fuldstændig absurd. Og det synes jeg klart kræver en reform af ydelsen. Men vi bliver også meget fokuserede på ydelsen, når danskere ender på den. Den er svær at leve på, uanset hvem man er.”

Hos Dansk Folkeparti kalder Pia Kjærsgaard antallet af danskere på ydelsen ”til grin”, og vil opfordre Socialdemokratiet til at se på, om reglerne kan ændres, så de målrettes flygtninge og nytilkommere.

Det er dog svært, siger Christian Raabjerg Madsen (S), fungerende udlændingeordfører og finansordfører, til Radio4:

”Reglerne er ikke tiltænkt en person som Helle. Men hvis man vil sikre finansiering af velfærdsstaten, er man nødt til at have optjeningsprincipper på de høje, danske ydelser. Og man er nødt til at lave objektive regler, som er ens for alle, for man ikke kan skelne imellem, hvilket land, man kommer fra”.

Han vil ikke afvise, at kriterierne kan justeres, men mener ikke, det vil ændre fundamentalt ved tallene.

”Jeg vil ikke afvise, at man kan kigge på de her regler og se på, hvordan sammensætter man rent teknisk kravet om at man skal have opholdt sig i Danmark. Men det er nok lidt naivt at tro, at hvis man laver brøken om, så fjerner man fuldstændig problemet.”

Også Venstre og Konservative bakker op om loven.

Hør interview med Christian Raabjerg Madsen (S) her:

Læs også

21.04.21

Rekordmange danskere fik førtidspension sidste år

2020 gav den største tilgang af førtidspensionister i over ti år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Sidste år kom der 24.400 nye førtidspensionister. Det er den største tilgang i mere end ti år. Men det er en uholdbar udvikling, mener Dansk Industris vicedirektør, Steen Nielsen: “Der er brug for medarbejdere på rigtig mange virksomheder. Derfor er…

Læs mere
20.04.21

Flere kvinder vælger at passe børnene hjemme

Flere kvinder er begyndt at passe deres børn hjemme og dermed fravælge dagplejerne, vuggestuerne og børnehaverne. Det indikerer nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser en markant stigning i kvinder fra 15-64 år, der ikke har søgt arbejde, fordi de vil passe børn eller familiemedlemmer. Fra 22.000 kvinder i 4. kvartal i 2015 til 30.000 kvinder…

Læs mere
16.04.21

Tilsynet med sociale tilbud er styrket – dog uden et loft over, hvad private kan trække ud af profit

Regeringen er nu sammen med sine støttepartier enige om at styrke tilsynet med sociale tilbud. Det sker, efter Radio4 og flere andre medier har bragt historier om private bosteder, hvor kvaliteten halter. Men partierne er ikke blevet enige om at indføre et loft over, hvad private kan trække ud af profit på sociale tilbud. Og det ærgrer…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet