Efter fire døgns forhandlinger har EU-landene indgået en budgetaftale og en aftale om en genopretningsfond efter coronapandemiens følger for i alt 750 milliarder euro.
De 27 stats- og regeringschefer var ellers lige ved at slå rekorden for det længste EU-topmøde nogensinde, men nu ligger der altså en aftale.
Det er en kompliceret aftale, men også en historisk aftale. Det forklarede EU-journalist her på kanalen, Mads Anneberg, i Radio4 morgen
¨Det er nærmest et nyt kapitel i EU’s historie. Det er noget, som vi kommer til at tale om i mange år. Der er simpelthen sket det, at ikke nok med, at vi er blevet enige om at gå ud og låne en masse penge sammen, til at få styr på vores økonomi efter coronakrisen. Der er også en stor del af de her penge, der vil blive givet af fællesskabet til de lande, der har brug for det. Det er en stor symbolsk gestus. Men det er også noget, der får en mærkbar konsekvens, fordi der er tale om så mange penge,” sagde EU-journalist Mads Anneberg til Radio4 Morgen.
Der er mange dele af aftalen, som kommer til at påvirke Danmark både direkte og indirekte. Det er især den nye store EU-rabat, der kommer til at få betydning, forklarer Mads Anneberg.
“Danmark gik ind med en vished om, at de her forhandlinger kunne blive meget dyre for Danmark. Men vi har fået en stor rabat. En rabat som er to-tre gange så stor, som den vi havde i forvejen. Det er de andre lande, der skal dække ind her,” forklarer Mads Anneberg.
Du kan høre hele analysen af den nye aftale her:
