Pape eller Ellemann? Støjberg drikker allerede cola med den ene af de to

Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (KF) ankommer til DR's partilederdebat om forsvarsforbeholdet i DR Koncerthuset i København tirsdag den 31. maj 2022. Danskerne skal stemme om forsvarsforbeholdet onsdag den 1. juni 2022. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

12. august 2022

juul@radio4.dk

juul@radio4.dk

Inden længe skal det afgøres, hvem der stiller op som statsministerkandidat mod Mette Frederiksen. Men bliver det Søren Pape fra Konservative eller Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre? I dag løftede Inger Støjberg sløret en smule for, hvem hun allerede mødes med.

I dagens udgave af Det blå hjørne fortalte Inger Støjberg, at hun allerede har haft møder med Søren Pape Poulsen (C), mens hun endnu ikke har mødt Jakob Ellemann-Jensen (V).

Da værten Casper Dall spurgte ind til, hvem Danmarksdemokraterne vil pege på som statsministerkandidat, var Støjberg mådeholden med udmeldingerne. Men det stod dog klart, at hun allerede ved partiets dannelse havde opfordret både Ellemann og Pape til at lægge Cola Zero på køl, så de kunne “have nogle gode snakke.”

Men indtil videre er det kun Søren Pape, der har budt Støjberg inden for til iskold cola.

“Jeg har haft nogle gode snakke med Søren Pape,” fortalte hun i Det blå hjørne. Dertil spurgte værten Casper Dall, om det samme var tilfældet med Jakob Ellemann-Jensen.

“Han har endnu ikke fundet anledning til at møde mig. Men det kommer, ved jeg,” lød det fra formanden for Danmarksdemokraterne.

Efter udsendelsen

Inger Støjberg bekræftede efter programmet overfor Radio4, at hun siden sin tilbagevenden havde haft flere fornuftige samtaler med Det Konservative Folkepartis formand.

”Jeg har haft flere gode samtaler med Søren Pape over sommeren, der er en rigtig fin kemi mellem os som partiledere,” siger hun til Radio4.

Hvorfor tror du, at Ellemann har tøvet med at invitere dig indtil nu?

“Det ved jeg ikke, men vi har da langt om længe nu fået en aftale i kalenderen.”

Officielt er det endnu kun Ellemann-Jensen, der har meldt sig som statsministerkandidat i blå blok.

Men Søren Pape har mere end antydet, at han også kunne finde på at melde sig som kandidat og dermed udfordre både Ellemann(V) og nuværende statsminister Mette Frederiksen (S).

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

MORGENRUTINEN

05:05
06:00